Annonce
Alarm 112

Byret har afsat 11 dage til sag om iranske attentatplaner

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Retsmøder om forberedelse af et drab i Ringsted har været lukkede. Iran skal ikke have oplysninger om sagen.

I juni næste år kommer Retten i Roskilde formentlig til at afgøre, om en 40-årig mand deltog, da en iransk efterretningstjeneste angiveligt forberedte at slå en eksiliraner ihjel i Ringsted.

Selv om anklagemyndigheden endnu ikke har rejst tiltalen, har retten på forhånd reserveret dage i kalenderen. Der er planlagt 11 retsmøder. Første dag bliver 1. maj, og den sidste er 26. juni, oplyser retten.

Det er senioranklager Søren Harbo i Københavns Politi, der håndterer sagen. Han vil ikke gå i detaljer med, hvorfor han har bedt om så mange retsmøder. Men blandt andet tolkningen vil tage tid, bemærker han.

Afgørelsen om at rejse tiltale mod den 40-årige norsk-iranske mand skal træffes af justitsminister Nick Hækkerup (S). Efterhånden har den 40-årige siddet varetægtsfængslet i et år, siden han blev pågrebet ved Göteborg.

Samtlige retsmøder har hidtil været holdt bag lukkede døre.

- Mistankegrundlaget skal ikke komme til den iranske stats kundskab, sagde Søren Harbo forleden i retten om en af årsagerne til lukketheden.

Sigtelserne drejer sig om medvirken til forsøg på manddrab. Og om hjælp til en fremmed efterretningstjeneste på dansk grund.

Den 40-årige, der er far til tre døtre, nægter sig skyldig. På et tidspunkt under fængslingen gik han i sultestrejke. Han følte sig magtesløs og frustreret, oplyste forsvareren.

Tidligere har han arbejdet i en iransk virksomhed, som blandt andet producerer våben. I Norge har han haft ansættelse i flere store it-virksomheder, har Jyllands-Posten tidligere berettet.

PET har ikke ønsket at oplyse, præcis hvilken efterretningstjeneste som manden mistænkes at have virket for.

Sagen indeholder blandt andet beskyldningen om, at han skal have taget fotos i Ringsted. Her boede en leder af ASMLA, som af Iran betragtes som en terrororganisation.

28. september holdt PET nøje øje med bopælen. En Volvo kørte meget langsomt forbi. Da betjente derefter ville stoppe den, gassede den op og forsvandt. Dette fik PET til at frygte, at et attentat var nært forestående, og det udløste en af de mest omfattende politiaktioner i flere år.

Politiet stoppede trafikanter ved broer, færger og andre steder. Ved Storebæltsbroen opstod en bilkø, der var cirka 30 kilometer lang.

På grund af sagen har Danmarks ambassadør i Teheran sammen med flere andre europæiske lande protesteret mod flere drab og forsøg, som Iran skal have stået bag i Belgien, Frankrig, Holland og Tyskland.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Moralske investeringer

Det er ganske fornuftigt, at politikerne i økonomiudvalget i Holstebro har valgt at sende et forslag om den fremtidige investeringspolitik til hjørnespark. Der er intet galt med at se på, om man forvalter skatteborgernes penge fornuftigt, og får det afkast, som man kan forvente. Men i oplægget til den nye investeringspolitik ønskede kommunen at forbyde investeringer i alkohol, voksenunderholdning (porno red.), alkohol, tobak, fossile brændstoffer og hasardspil. Det letteste i verden er at sadle en høj hvid hest, og ride ud i offentligheden og moralisere for skatteborgernes penge. Men det kan i den sammenhæng være værd at minde om, at Holstebros moderne historie delvist er skrevet med tobak fra Færchs fabrikker, og en af kommunens største arbejdspladser er stadig kasernen, der i disse tider får nyt materiel for millioner af kroner, der er med til at fastholde og udvikle regimentet. Vi er også alle medejere af Danske Spil via staten, og mon kommunen ville sige nej, hvis Carlsberg ville flytte sit hovedsæde til Holstebro? Det er fint, at kommunen har høje etiske og moralske standarder for sine investeringer, men der er ingen grund til at miste jordforbindelsen af den grund. Kommunen har allerede en investeringspolitik, der skal sikre, at investeringerne overholder FN’s anbefalinger om "Responsible Investment" - ansvarlige investeringer. Det handler om, at man ikke må investere i virksomheder, der lader hån om basale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder med meget mere. Det må som udgangspunkt være fint. Kommunens opgave er at levere ydelser som skolegang, ældrepleje og meget andet. Det er ikke en kommunalpolitisk opgave at lege investeringspoliti. Når virksomheder driver deres aktiviteter lovligt, er det ikke kommunens ansvar at bedømme dem moralsk. Det risikerer at blive skruen uden ende, hvor politikerne giver sig selv så mange benspænd, at det bliver vanskeligt at forrente borgernes skattepenge på en bare nogenlunde tilfredsstillende måde.

Annonce