Annonce
112

Butikstyv var efterlyst i Schengen-registret

Genrefoto

Holstebro: Én ting kan snart føre til en anden.

Hvad der fik en 28-årig mand til at blive butikstyv tirsdag i Sport 24, vides ikke.

Tyveriet endte dog med at føre til en anden opklaring for politiet.

Klokken 17.20 havde den 28-årige i et prøverum puttet et par Puma-bukser til en værdi af 400 kroner i en taske og forladt butikken på Hjermvej i en mørk personbil. Personalet havde set bilens registreringsnummer, og det førte politi til asylcentret på Nybo Bakke.

Her erkendte den udenlandske mand sin ugerning og afleverede bukserne. Han blev anholdt og taget med på stationen til yderligere foto, finger- og DNA-undersøgelse, og det viste sig, at manden var efterlyst i Schengen-registreret, der tæller 22 EU-lande.

- Han er efterlyst for manglende bopælskonstatering, forklarer politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, Lilian Jensen.

Foruden ikke at vide, hvor manden præcist hører hjemme, stod det ikke klart, hvilken nationalitet manden har.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

80-årig død efter cigaret-ulykke

Leder For abonnenter

Vi skal huske vores etik

Sociale medier - eller måske rettere sociale platforme - som for eksempel Facebook har gjort det nemt og effektivt for enhver at udgive og sprede information. Det betyder, at et medie som dit lokale dagblad ikke altid er først med det seneste. Det er i dag heller ikke så vigtigt for en avis. Til gengæld er det vigtigere end nogensinde at udvælge, prioritere og guide i den store strøm af information. Mange læsere har måske undret sig over, at vi i tirsdagens avis ikke skrev, hvem der havde sat ild på Humlum Kro. For allerede mandag eftermiddag var det en kendt sag i lokalområdet, hvem der havde gjort det - og ovenikøbet tilstået det. Den information sørgede kroejer Tonny Hedegaard for at sprede, da han på Facebook skrev et længere indlæg om forbrydelsen, tilståelsen og detaljer i sagen. Alt sammen i den bedste mening og med et humanitært afsæt. Hvorfor skriver I det ikke, er vi blevet spurgt. Og svaret er, at vi langt fra skriver alt, hvad vi hører om. Det er yderst sjældent, at vi bringer navne på sigtede i straffesager, og selv når der er faldet dom, er det kun i de grovere sager, at vi skriver navnet på dømte. På den front adskiller medier sig fra den strøm af information - og misinformation - der flyder på for eksempel Facebook. Juridisk er der ikke nødvendigvis noget i vejen for at fortælle, hvem der har tilstået i en straffesag. Men vores etiske retningslinjer afholder os fra at gøre det per automatik. Sådan er det ikke på Facebook. På de sociale medier bliver etikkens bundgrænse defineret af laveste fællesnævner. Når vi i dag fortæller om Tonny Hedegaards udpegning af gerningsmanden, sker det heller ikke uden etiske overvejelser. Med vores journalistik om hans opslag er vi med til at sætte lys på sagen. Når vi alligevel beskæftiger os med det, skyldes det reaktionerne på offentliggørelsen. Opbakningen i lokalområdet og en tilsyneladende tilgivende attitude gør sagen og tilståelsen interessant i bredere forstand. Og det kommer vi til at skrive mere om.

Annonce