Annonce
Udland

Burger King dropper plastiklegetøj i børnemenuer

Phil Noble/Reuters
Fastfoodkædens britiske afdeling vil beskære plastikforbruget og endda ombytte gammelt legetøj.

Fastfoodkæden Burger King vil fremover ikke udlevere plastiklegetøj i børnemenuer i Storbritannien.

Det meddeler virksomheden torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig vil kæden indlede en ordning, hvor kunder kan tilbagelevere gamle stykker plastiklegetøj for at sikre, at det bliver genbrugt på forsvarlig vis.

Ifølge fastfoodkæden vil initiativet spare omkring 320 tons engangsplastik hvert år.

- Det, vi er virkelig fokuseret på, er at fjerne engangsplastik helt. Det er derfor, at vi nu tager dette skridt, siger den administrerende direktør, Alisdair Murdoch.

Han tilføjer, at udfasningen af plastiklegetøj bare er en del af en større strategi, der skal nedbringe mængden af plastik betragteligt.

Rivalen McDonalds annoncerede onsdag, at man ville gennemføre lignende tiltag på britiske og irske restauranter.

Hos McDonalds vil man ombytte gammelt plastiklegetøj med blandt andet frugt og bøger. Initiativet skal indfases gradvist i løbet af efteråret og vinteren.

Hos Burger King vil man installere en form for opsamlingsspande, hvor man kan smide gammelt plastiklegetøj i.

Det begrænser sig ikke kun til Burger Kings egne plastikprodukter, men også legetøj fra konkurrerende restauranter - som McDonalds - eller morgenmadsprodukter og lignende.

Ifølge Reuters er fastfoodkæder nogle af de største distributører af legetøj.

For eksempel sælger McDonalds ifølge analyser mere end 3,2 millioner børnemenuer hver dag. Men fremover bliver det uden plastiklegetøj.

Både Burger King og McDonalds barsler med planer om at udfase plastiksugerør og -låg med mere bæredygtige versioner i papir.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce