Annonce
Sport

Bundesligaekspert: Robert Skov passer godt ind i Hoffenheim

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Poul Hansen spår Robert Skov succes i tysk fodbold. Fysikken kan blive Skovs største udfordring.

Robert Skov var den store åbenbaring i Superligaen i sidste sæson, og det banede vej for et skifte til Hoffenheim i Bundesligaen. Her skal den hårdtskydende kantspiller nok blive en succes.

Det forventer den tidligere superligatræner Poul Hansen, der er bundesligaekspert for TV3 Sport, forud for Hoffenheims ligapremiere søndag mod Frankfurt.

- Jeg tror skiftet er helt rigtigt. Han kommer til at spille, for han er en betydelig investering for Hoffenheim. Han ville ikke kun blive bedømt på sine fejl, for folk vil se ham som en mulighed for at vinde point i alle kampene.

- Træneren og klubben er nødt til at sige, at han skal spille, selv om han skal bruge ti kampe på tilvænning, eller han kun er god hver anden gang. Han skal spille sig til en større værdi, han skal ikke træne sig til det, siger Poul Hansen.

Han mener også, at det er en fordel for Skov at komme ind i et hold, der er i en genopbygningsfase.

I løbet af sommeren er cheftræner Julian Nagelsmann skiftet til RB Leipzig, og Alfred Schreuder har overtaget trænergerningen i Hoffenheim. Samtidig er profilerne Joelinton, Kerem Demirbay, Nico Schulz og Nadiem Amiri sendt videre til større klubber.

På rygteplan var Skov sat i forbindelse med klubber i flere lande, men Bundesligaen er ud fra Skovs kompetencer det mest oplagte ligavalg, mener Poul Hansen.

- Han passer rigtig godt ind i Bundesligaen, fordi der er så meget power og fart i tysk fodbold, at man ikke kan holde sin organisation hele tiden, og det gør, at der bliver plads.

- Det kan blive omstilling på omstilling. Der er kaos på alle hold, hvor bolden bliver vundet, mistet, vundet, mistet. Det giver plads, og det gør Robert Skov god. Og så har han en unik sparketeknik, og langskud er meget værdsat i Tyskland, siger Poul Hansen.

Han matcher dog næppe sidste sæsons total på 29 ligascoringer.

- Hvis han kan lave cirka ti mål, så er det stadigvæk super godt, siger Poul Hansen

Det største spørgsmål for Poul Hansen er, om Robert Skov fysisk kan være med.

- Hvis der er noget sted i verden, hvor power er så udfordret uden for Premier League, så er det i Bundesligaen. Der er mange lange, hårde løb. Han skal virkelig æde sig selv og have power i 90 minutter, og det skal han først lære.

- Fysisk er der store krav i Tyskland, fordi spillerne er så meget undervejs hele tiden, og der er ikke plads til at hvile, siger Poul Hansen.

Opgøret mellem Eintracht Frankfurt og Hoffenheim begynder klokken 15.30.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce