Annonce
Holstebro

Budgetgyser: Kæmpestor usikkerhed om kommunens økonomi

Folkeskolerne er et af de områder, hvor Holstebro Kommunes økonomi er presset, og lige nu er der stor usikkerhed om indtægterne, når budgettet for 2020 skal lægges. Arkivfoto: Morten Stricker
Politikerne skal forsøge at lægge budget for 2020 - selv om der er stor usikkerhed om indtægterne for 2020. Indtægterne kan svinge 50 til 100 millioner afhængig af regeringen.

HOLSTEBRO: Det bliver et hastværk, når politikerne i kommunen skal lægge budget for næste år.

- Vi aner intet om vore indtægter, siger H.C. Østerby (S), der er borgmester i Holstebro Kommune.

- Det er som at stikke en finger op i luften, når vi på nuværende tidspunkt diskuterer budget, siger borgmesteren.

Torsdag og fredag i næste uge skal byrådet på budgetseminar, og det ligger i slutningen af august, fordi kommunen på dette tidspunkt plejer at have helt overblik over indtægterne. Men slet ikke i år.

Det skyldes folketingsvalget i juni, så de årlige forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om kommunernes økonomi i 2020 er blevet stærkt forsinket. En sådan aftale er normalt på på plads før sommerferien. Men i år er forhandlingerne først gået i gang med den nye S-regering i denne uge. Og der forventes først et resultat omkring 10. september.

Et af de store usikkerheder i Holstebro er, at kommunen sidste år fik et likviditetstilskud på 53,5 millioner kroner, som går til kommuner med en lav kassebeholdning. Dette tilskud er ingen selvfølge, men forhandles årligt.

- Det er helt afgørende, at vi fortsat får dette tilskud, for at få budgettet til at hænge sammen, siger H.C. Østerby.

Ved de årlige forhandlinger får kommunen reguleret tilskud fra staten i forhold til nye opgaver, udviklingen i antal ældre, antal børn, ældre, borgere på overførselsindtægt og andet. Og nogle gange er det slet efter alvorlige sværdslag mellem finansministeren og KL.

Når forhandlingerne er færdige, tager det cirka ti dage for KL at beregne konsekvenserne, og hvordan pengene skal fordeles til kommunerne.

Og derefter skal kommunens egne økonomer bruge cirka 14 dage til at beregne og omsætte disse til Holstebro Kommunes eget budget.

Det betyder, at det først er i starten af oktober, at politikerne kender indtægterne og kan diskutere budget og fordele penge og besparelser. Og hvor der også skal være tid til høring af berørte borgere og personalegrupper, før budgettet kan endelig vedtages.

- I mine 18 år i politik er det første gang, at vi er i en sådan situation, siger H.C. Østerby, som har været borgmester i knap ti år.

På forhånd har politikerne meddelt de enkelte forvaltninger, at de skal finde besparelser på én procent på alle udgifter, der ikke er lovbestemte.

Annonce

Budget-fakta

Holstebro Kommunes regnskab for 2018 viste indtægter på 3395 millioner kroner og et underskud på 68,6 millioner kroner.
I budget for 2019 forventer kommunen indtægter på 3487 millioner kroner og udgifter på 3569 millioner kroner. Fordeling:
Økonomiudvalget - 311,8 mio. kr.
Arbejdsmarkedsudvalget - 779,6 mio. kr.
Social- og Sundhedsudvalget - 994,5 mio. kr.
Udvalget for Børn og Familie - 999,6 mio. kr.
Kultur og Fritid - 111 mio. kr.
Teknisk Udvalg - 162 mio. kr.
Natur, Miljø og Klima - 14,8 mio. kr.
Erhverv og Turisme - 11,6 mio. kr.
Anlæg - 105 mio. kr.
Renter og afdrag, finansforskydninger m.v. 79,2 mio kr.
I det første budgetoplæg for 2020 forventede kommunen indtægter på 3566 millioner kroner, men der er stor usikkerhed om beløbet.

Skal fordele penge og besparelser

I det forståelsespapir, som blev fremlagt, da den socialdemokratiske regering tiltrådte, er der lovet flere penge til både folkeskolen, minimumsnormeringer i daginstitutioner og flere penge til ældre over de næste fire år.

- Vi ved ikke, hvor meget, der når at få virkning fra 2020. Vores udgangspunkt er de indtægter, som vi har i budgettet for 2019, siger H.C. Østerby.

Den reelle usikkerhed om kommunens indtægter kan måske være 100 millioner kroner.

- Det er lidt af en gyser, men det må vi affinde os med, siger H.C. Østerby.

Normalt skal byrådet vedtage det endelige budget senest 15. oktober. I år får de dog tre uger ekstra, så de har frist til den 5. november.

Claus Brandt, der er økonomidirektør i Holstebro Kommune, bekræfter den store usikkerhed om indtægterne og de store forsinkelser i processen samt at der i år bliver langt mindre tid til budgetlægning, end der plejer.

- Vi får usædvanligt travlt både administrativt og politisk, men vi skal nok løse opgaven, siger Claus Brandt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce