Annonce
Holstebro

Budgetgyser: Kæmpestor usikkerhed om kommunens økonomi

Folkeskolerne er et af de områder, hvor Holstebro Kommunes økonomi er presset, og lige nu er der stor usikkerhed om indtægterne, når budgettet for 2020 skal lægges. Arkivfoto: Morten Stricker
Politikerne skal forsøge at lægge budget for 2020 - selv om der er stor usikkerhed om indtægterne for 2020. Indtægterne kan svinge 50 til 100 millioner afhængig af regeringen.

HOLSTEBRO: Det bliver et hastværk, når politikerne i kommunen skal lægge budget for næste år.

- Vi aner intet om vore indtægter, siger H.C. Østerby (S), der er borgmester i Holstebro Kommune.

- Det er som at stikke en finger op i luften, når vi på nuværende tidspunkt diskuterer budget, siger borgmesteren.

Torsdag og fredag i næste uge skal byrådet på budgetseminar, og det ligger i slutningen af august, fordi kommunen på dette tidspunkt plejer at have helt overblik over indtægterne. Men slet ikke i år.

Det skyldes folketingsvalget i juni, så de årlige forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om kommunernes økonomi i 2020 er blevet stærkt forsinket. En sådan aftale er normalt på på plads før sommerferien. Men i år er forhandlingerne først gået i gang med den nye S-regering i denne uge. Og der forventes først et resultat omkring 10. september.

Et af de store usikkerheder i Holstebro er, at kommunen sidste år fik et likviditetstilskud på 53,5 millioner kroner, som går til kommuner med en lav kassebeholdning. Dette tilskud er ingen selvfølge, men forhandles årligt.

- Det er helt afgørende, at vi fortsat får dette tilskud, for at få budgettet til at hænge sammen, siger H.C. Østerby.

Ved de årlige forhandlinger får kommunen reguleret tilskud fra staten i forhold til nye opgaver, udviklingen i antal ældre, antal børn, ældre, borgere på overførselsindtægt og andet. Og nogle gange er det slet efter alvorlige sværdslag mellem finansministeren og KL.

Når forhandlingerne er færdige, tager det cirka ti dage for KL at beregne konsekvenserne, og hvordan pengene skal fordeles til kommunerne.

Og derefter skal kommunens egne økonomer bruge cirka 14 dage til at beregne og omsætte disse til Holstebro Kommunes eget budget.

Det betyder, at det først er i starten af oktober, at politikerne kender indtægterne og kan diskutere budget og fordele penge og besparelser. Og hvor der også skal være tid til høring af berørte borgere og personalegrupper, før budgettet kan endelig vedtages.

- I mine 18 år i politik er det første gang, at vi er i en sådan situation, siger H.C. Østerby, som har været borgmester i knap ti år.

På forhånd har politikerne meddelt de enkelte forvaltninger, at de skal finde besparelser på én procent på alle udgifter, der ikke er lovbestemte.

Budget-fakta

Holstebro Kommunes regnskab for 2018 viste indtægter på 3395 millioner kroner og et underskud på 68,6 millioner kroner.
I budget for 2019 forventer kommunen indtægter på 3487 millioner kroner og udgifter på 3569 millioner kroner. Fordeling:
Økonomiudvalget - 311,8 mio. kr.
Arbejdsmarkedsudvalget - 779,6 mio. kr.
Social- og Sundhedsudvalget - 994,5 mio. kr.
Udvalget for Børn og Familie - 999,6 mio. kr.
Kultur og Fritid - 111 mio. kr.
Teknisk Udvalg - 162 mio. kr.
Natur, Miljø og Klima - 14,8 mio. kr.
Erhverv og Turisme - 11,6 mio. kr.
Anlæg - 105 mio. kr.
Renter og afdrag, finansforskydninger m.v. 79,2 mio kr.
I det første budgetoplæg for 2020 forventede kommunen indtægter på 3566 millioner kroner, men der er stor usikkerhed om beløbet.

Skal fordele penge og besparelser

I det forståelsespapir, som blev fremlagt, da den socialdemokratiske regering tiltrådte, er der lovet flere penge til både folkeskolen, minimumsnormeringer i daginstitutioner og flere penge til ældre over de næste fire år.

- Vi ved ikke, hvor meget, der når at få virkning fra 2020. Vores udgangspunkt er de indtægter, som vi har i budgettet for 2019, siger H.C. Østerby.

Den reelle usikkerhed om kommunens indtægter kan måske være 100 millioner kroner.

- Det er lidt af en gyser, men det må vi affinde os med, siger H.C. Østerby.

Normalt skal byrådet vedtage det endelige budget senest 15. oktober. I år får de dog tre uger ekstra, så de har frist til den 5. november.

Claus Brandt, der er økonomidirektør i Holstebro Kommune, bekræfter den store usikkerhed om indtægterne og de store forsinkelser i processen samt at der i år bliver langt mindre tid til budgetlægning, end der plejer.

- Vi får usædvanligt travlt både administrativt og politisk, men vi skal nok løse opgaven, siger Claus Brandt.

Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce