Annonce
Holstebro

Buch om mangelfulde kræftundersøgelser: Det er pinligt, vi er ikke blevet inddraget, og det bør laves om

- Det er ikke en sag, som vi har fået forelagt politisk. Det er desværre ikke første gang, at vi står med en sådan sag, hvor vi pludselig kommer til at se ufattelige dumme ud, siger Susanne Buch. Arkivfoto.
Det er ikke i orden, at Region Midtjylland nægter at følge en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at identificere og genindkalde kvinder med brystsmerter til en klinisk mammografi, mener regionsrådsmedlem Susanne Buch (SF).

Holstebro: De kvinder, der har en mistanke om brystkræft, skal undersøges.

Og de skal have den undersøgelse, som de var berettiget til at få, slår regionsrådsmedlem SF's Susanne Buch (SF) fast, efter at det er kommet frem, at Region Midtjylland ikke bare én, men to gange har nægtet at følge en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at identificere og genindkalde kvinder med specifikke smerter i brysterne til en klinisk mammografi. Det er ikke nok, hvis de kun har fået en almindelig mammografiundersøgelse inden for de seneste to år.

- Det er ikke en sag, som vi har fået forelagt politisk. Det er desværre ikke første gang, at vi står med en sådan sag, hvor vi pludselig kommer til at se ufatteligt dumme ud, siger Susanne Buch.

- Vi skal naturligvis leve op til henstillingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg har selv haft brystkræft, og jeg ved, hvad det betyder, at behandlingen og undersøgelserne er i orden. Det skal bare laves om, og det kan ikke gå hurtigt nok, siger Sussanne Buch, der for tiden holder ferie i Frankring, men som allerede har skrevet til administrationen for at blive informeret om sagen.

Annonce

Dårligt argument

Sagen kommer efter, at det tidligere på året blev afsløret, at en lang række kvinder i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har fået mangelfulde brystkræftundersøgelser i årevis.

I Region Sjælland og Region Syddanmark har man ifølge Morgenavisen Jyllands Posten begge fulgt en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at tilbyde kvinderne en klinisk mammografi.

Men det vil man ikke gøre i Region Midtjylland. Med den begrundelse, at reglerne efterfølgende er blevet lavet om, så det er tilstrækkeligt fremover at undersøge kvinder med specifikke smerter i brysterne med almindelig røntgen.

- Det er et ualmindelig dårlig argument, siger Susanne Buch.

- De kvinder, der ikke har fået det tilbud, som de egentlig havde et klart krav på, skal naturligvis have den fulde undersøgelse, som de havde krav. Det kan man ikke bare lave om på med tilbagevirkende kraft.

Region Midtjylland er dermed det eneste sted i Danmark, hvor man ikke vil rette op på de mangelfulde undersøgelser, der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan være gennemført i regionen.

- Jeg synes det er ualmindeligt pinligt. Og det er noget, vi skal have styr på, så snart ferien er forbi, siger Susanne Buch.

Det er ikke i orden

Ifølge Susanne Buch så er regionsrådet dog blevet orienteret om beslutningen, som er fremsendt som en korrespondance med Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Jeg er ikke tilfreds med den beslutning, og jeg vil vide, hvem i regionen der har truffet den og hvorfor, vi ikke har haft sagen oppe at vende politisk, før beslutningen blev truffet. Det er ikke i orden, siger Susanne Buch.

Regionens begrundelsen for ikke at ville følge henstillingen fra styrelsen er primært, at de nationale retningslinjer er blevet præciseret så sent som 18. juni i år, og at det ifølge de opdaterede retningslinjer er tilstrækkeligt fremover at undersøge kvinder med specifikke smerter i brysterne med almindelig røntgen.

Det fremgår dog samtidig af orienteringen, at patienttilsynet og dets sagkyndige mener, at kvinderne ifølge de tidligere retningslinjer burde have været undersøgt med klinisk mammografi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Meninger om Storå oversvømmer Dagbladets artikler

Debat: Dagbladet Holstebro-Struer har i ugerne op mod jul og umiddelbart her efter nytår haft en række artikler angående klimatilpasningsprojektet for Storå. Artiklerne har baseret sig på forskellige borgere og interessenters meninger om projektet, og hvordan det kan og bør løses. Det er klart – og godt - at der er interesse om et projekt af en sådan størrelse og også, at der er utålmodighed om, at det snart kommer – ikke mindst set i lyset af det meget våde forår og efterår. Og det har taget tid. Det gør den slags, for som det fremgår af artiklerne, så er der mange hensyn som lovgivningen kræver, der skal varetages ift natur, vandløbskvalitet, kulturarv og ikke mindst, hvordan man opnår den bedste beskyttelse af byen. Alt dette er undersøgt. Grundigt. For vi gør det ikke for sjov. EU har udpeget Holstebro Kommune og stillet krav om, at kommunen skal komme med en plan for håndteringen af de hyppige oversvømmelser op til og med en 100 års hændelse. Der ér truffet beslutning om, hvordan problematikkerne skal løses. Den løsning, som man er nået frem til, er én, som kan realiseres og den løsning, som samlet set tager bedst hensyn til alle de interesser, der er på spil, når én enkelt smal interesse ikke kan tilgodeses på bekostning af andre. Når der nu er så mange meninger om projektet, som er delt via artiklerne, så finder Holstebro Kommune, at der er nogle påstande og meninger om mulige løsninger, som ikke kan stå uimodsagt. Det drejer sig særligt om følgende: Påstand: Kommunen vil placere en altødelæggende dæmning i ådalen Fakta: I Holstebro Kommune er der mange kilometer ådal langs Storå, og dæmningen placeres netop ved siden af, hvor motorvejen skær Storådalen, sådan at der ikke påvirkes nye dele af ådalen. Dæmningen indpasses i landskabet med samme hældninger som ådalens sider og begrønnes som ådalen i øvrigt. Samtidig er det sikret, at både de vandlevende og landlevende dyr kan passere. Selve dæmningens ”fodaftryk” er 4-5 ha, men der er kun 0,5 ha særlig natur omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven, der hvor dæmningen placeres. Påstand: Man behøver ikke den ekstra dæmning, for Vandkraftsøen kan let tilbageholde over 2 mio. m3 Vand. Fakta: Der er behov for at opbevare 4,5 mio m3 vand, hvis byen skal beskyttes mod en 100 års hændelse. Dette er beregnet og modelleret med baggrund i Storås faktiske profil, vandføringsmålinger igennem mange år, officielle klimascenarier og kalibreret ift. de niveauer, oversvømmelserne har nået ved tidligere hændelser. Beregningen er foretaget i et avanceret og anerkendt modelleringsprogram. Selve vandkraftsøen kan ikke bringes til at opbevare 2 mio m3, uden det introducerer en væsentlig risiko for, at bundslammet ledes ud i Storå og risikerer at slå livet ihjel pga iltsvind. Den risiko vil vi ikke tage. Påstand: Der føres for lidt vand igennem Storå, og det er billigere at uddybe Storå fra vandkraftsøen til Storebro. Fakta: En uddybning af Storå fra Vandkraftsøen til Storebro vil væsentligt påvirke Storås miljøtilstand på det pågældende stræk og medføre en generel sænkning af grundvandsspejlet, som kan give sætningsskader på de ejendomme, som søges beskyttet med projektet. Desuden vil brinkerne langs Storå skulle sikres ved en uddybning. Nyligt indhentede priser på brinksikring andre steder i Storå indikerer, at de samlede omkostninger bare til dette vil være 25-30 mio kr og ikke 5-10 mio kr som påstået. Endeligt påstås det, at vandføringen er fastsat af hensyn til kolonihaverne, og at dette kan løses ved en dæmning langs åen. Hertil skal siges, at den fastsatte vandføring ikke er sket af hensyn til kolonihaverne, men af hensyn til boligområderne øst for Østerbrogade. Påstand: Regulering af åen vest for byen bidrager til at løse problemet Fakta:Det er undersøgt og dokumenteret, at åen skal graves en halv meter dybere i sin fulde bredde på en strækning på 3 kilometer fra Storebro og helt ud til, hvor Frøjk Bæk løber til Storå neden for Vald. Birn A/S for at opnå samme effekt som det vedtagne klimaprojekt. Det er lige som strækningen mellem Vandkraftsøen og Storebro et indgreb, som vil have betydelige konsekvenser for vandløbets opfyldelse af miljømålene og vil bestemt ikke være billigere at gennemføre eller vedligeholde efterfølgende. Desuden vil en permanent sænkning af grundvandsspejlet med væsentlig risiko for sætningsskader på ejendomme langs åen i midtbyen også være gældende her. Reguleringer eller oprensninger endnu længere mod vest end de 3 km, som er undersøgt, vil ud over alle de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med dette, have minimal betydning for vandføringsevnen i Holstebro by, der hvor oversvømmelserne rent faktisk er et problem. Endelig har det fra tid til anden indgået i debatten om projektet, hvorfor man ikke bare fjerner cykelstier, træer, der stikker ud i åen, og slår grøden oftere m.v. Hertil er svaret, at vi skal finde en løsning, som løser problemet op til en hundrede års hændelse, og derfor er det ikke de småting, som kan bidrage enkelte eller få centimeter, som er fokus her og nu. Men bare rolig. Niveauet, som Holstebro Kommune skal løse klimaudfordringen for, er hævet til at skulle omfatte op til 1000 års hændelser. Så i fremtiden skal der også kigges på alle de yderligere tiltag, som kan understøtte en klimasikring af byen. Alle fremtidige indgreb i relation til Storå vil derfor skulle tænkes ift. at sikre bedre vandføring, når det er muligt. Også det brinksikringsprojekt i midtbyen og vest for Nørrebrogade, som Byrådet har afsat midler til i 2022 til 2024. Se billeder og læs mere om projektet på www.holstebro.dk/slutmedvandkaos

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];