Annonce
Holstebro

Buch om mangelfulde kræftundersøgelser: Det er pinligt, vi er ikke blevet inddraget, og det bør laves om

- Det er ikke en sag, som vi har fået forelagt politisk. Det er desværre ikke første gang, at vi står med en sådan sag, hvor vi pludselig kommer til at se ufattelige dumme ud, siger Susanne Buch. Arkivfoto.
Det er ikke i orden, at Region Midtjylland nægter at følge en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at identificere og genindkalde kvinder med brystsmerter til en klinisk mammografi, mener regionsrådsmedlem Susanne Buch (SF).

Holstebro: De kvinder, der har en mistanke om brystkræft, skal undersøges.

Og de skal have den undersøgelse, som de var berettiget til at få, slår regionsrådsmedlem SF's Susanne Buch (SF) fast, efter at det er kommet frem, at Region Midtjylland ikke bare én, men to gange har nægtet at følge en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at identificere og genindkalde kvinder med specifikke smerter i brysterne til en klinisk mammografi. Det er ikke nok, hvis de kun har fået en almindelig mammografiundersøgelse inden for de seneste to år.

- Det er ikke en sag, som vi har fået forelagt politisk. Det er desværre ikke første gang, at vi står med en sådan sag, hvor vi pludselig kommer til at se ufatteligt dumme ud, siger Susanne Buch.

- Vi skal naturligvis leve op til henstillingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Jeg har selv haft brystkræft, og jeg ved, hvad det betyder, at behandlingen og undersøgelserne er i orden. Det skal bare laves om, og det kan ikke gå hurtigt nok, siger Sussanne Buch, der for tiden holder ferie i Frankring, men som allerede har skrevet til administrationen for at blive informeret om sagen.

Annonce

Dårligt argument

Sagen kommer efter, at det tidligere på året blev afsløret, at en lang række kvinder i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland har fået mangelfulde brystkræftundersøgelser i årevis.

I Region Sjælland og Region Syddanmark har man ifølge Morgenavisen Jyllands Posten begge fulgt en henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at tilbyde kvinderne en klinisk mammografi.

Men det vil man ikke gøre i Region Midtjylland. Med den begrundelse, at reglerne efterfølgende er blevet lavet om, så det er tilstrækkeligt fremover at undersøge kvinder med specifikke smerter i brysterne med almindelig røntgen.

- Det er et ualmindelig dårlig argument, siger Susanne Buch.

- De kvinder, der ikke har fået det tilbud, som de egentlig havde et klart krav på, skal naturligvis have den fulde undersøgelse, som de havde krav. Det kan man ikke bare lave om på med tilbagevirkende kraft.

Region Midtjylland er dermed det eneste sted i Danmark, hvor man ikke vil rette op på de mangelfulde undersøgelser, der ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan være gennemført i regionen.

- Jeg synes det er ualmindeligt pinligt. Og det er noget, vi skal have styr på, så snart ferien er forbi, siger Susanne Buch.

Det er ikke i orden

Ifølge Susanne Buch så er regionsrådet dog blevet orienteret om beslutningen, som er fremsendt som en korrespondance med Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Jeg er ikke tilfreds med den beslutning, og jeg vil vide, hvem i regionen der har truffet den og hvorfor, vi ikke har haft sagen oppe at vende politisk, før beslutningen blev truffet. Det er ikke i orden, siger Susanne Buch.

Regionens begrundelsen for ikke at ville følge henstillingen fra styrelsen er primært, at de nationale retningslinjer er blevet præciseret så sent som 18. juni i år, og at det ifølge de opdaterede retningslinjer er tilstrækkeligt fremover at undersøge kvinder med specifikke smerter i brysterne med almindelig røntgen.

Det fremgår dog samtidig af orienteringen, at patienttilsynet og dets sagkyndige mener, at kvinderne ifølge de tidligere retningslinjer burde have været undersøgt med klinisk mammografi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce