Annonce
Til sagen

Bryggeriforeningen: - Bedre at unge drikker øl end hård alkohol

- Det, vi taler om, er jo, om en 17-årig 2. g'er skal have mulighed for at købe nogle øl, hvis han eller hun skal til fest på gymnasiet, siger Niels Hald, direktør for Bryggeriforeningen. Han mener ikke, det er nødvendigt at forbyde salg af øl til 16- og 17-årige.
Alkohol er ikke for børn, erkender bryggerierne i Danmark. Men er de med på spiritusbranchens ønske om et totalforbud mod salg af alkohol til unge under 18? Vi spørger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald

Spiritusbranchens interesseorganisation, VSOD, mener, at det skal forbydes alle under 18 år at købe alkohol i Danmark. Er bryggerierne med på den, Niels Hald?

- Vores udgangspunkt er, at børn under 16 år ikke skal drikke alkohol. hverken hård spiritus eller øl. Desværre må vi konstatere, at der stadig er meget store problemer med at håndhæve aldersgrænsen på de 16 år. Vi synes, at det er mere relevant at sørge for, at grænsen på de 16 år bliver håndhævet, inden man hæver den til 18 år.

Hvorfor det?

- Hvad får man ud af at hæve grænsen til 18, hvis man ikke engang kan håndhæve den for 16-årige? Lad os få det til at fungere først, og så kan vi begynde at diskutere, om vi skal sætte den højere op.

Det er ikke usædvanligt i andre lande, at man skal være over 18 år, før man må købe øl. Nogle steder skal man endda være over 20.

- Hvilke lande tænker du på? Det er i hvert fald ikke Tyskland.

Det er de fleste europæiske lande. Blandt andet de andre skandinaviske lande.

- Ja men de er jo meget kendte for at have en meget restriktiv alkoholpolitik. Sverige og Norge har jo slet ikke alkohol i butikkerne. De har monopoler og systembolag. Jeg tror endda man skal være 21 for at købe alkohol i Sverige (ifølge Systembolaget i Sverige er grænsen for at handle der 20 år, red.).

Men hvorfor er det dårligt at have en restriktiv alkoholpolitik over for unge under 18 år, som nogle vil kalde børn?

- Det er bestemt ikke dårligt at have en restriktiv alkoholpolitik. Det handler om, hvilke instrumenter der er effektive i det moderne samfund. I de gamle industrisamfund for 100 år siden især i Norge og Sverige, hvor man nærmest brugte alkohol til aflønning, skulle der meget skrappe regler til for at sælge alkohol. Blandt andet statsmonopoler. Vi tror jo på, at der skal andre metoder til. Vi lægger vægt på at medvirke til, at unge har et moderat alkoholforbrug, og at vi beskytter børn og unge. Men vi mener, det skal ske gennem mange initiativer, og derfor har vi gennem alkolpartnerskabet sammen med detailhandelen og restaurationsbranchen gennemført en lang række aktiviteter for at sikre, der ikke sælges alkohol til unge under 16 år.

Men fagkundskaben mener ikke, det er godt for en ung hjerne under 18 år at få alkohol, fordi den ikke er færdigudviklet. Også selv om det er alkohol med en lavere procent. En guldøl eller en pilsner er heller ikke god.

- Vi skal selvfølgelig ikke argumentere mod fagkundskaben. Men det, vi taler om, er jo, at unge skal have gode og moderate alkoholvaner. Det, vi taler om, er jo, om en 17-årig 2. g'er skal have mulighed for at købe nogle øl, hvis han eller hun skal til fest på gymnasiet. Det kan godt være, man skal opgive det, men vi tillader os bare at sige: Skulle vi ikke få 16-års grænsen til at fungere, inden vi hæver den til 18 år, hvor det alt andet lige blive endnu sværere at håndhæve reglerne? Og så synes vi trods alt, det er bedre, at de drikker øl med et relativt lavt alkoholindhold frem for hård alkohol.

Hvorfor er det egentlig lettere først at få det til at fungere med de nuværende regler, inden man sætter grænsen op?

- Vi kan jo konstatere, at det er meget svært at håndhæve 16-års grænsen. Vi må også se på, hvordan den virkelige verden ser ud. Her skal 16- og 17-årige til fest, og så ved vi, at de går efter alkohol. I den situation synes vi, det er bedre, at de drikker øl med et relativt lavt alkoholniveau frem for hård spiritus. Lad os alle gøre en kæmpe indsats for, at der er lukket helt af for alkohol til alle under 16 år, og når det er er lykkedes, så lad os diskutere næste skridt. I den forbindelse kunne man overveje at sænke alkoholprocenten for de 16- og 17-årige fra de nuværende 16,5 procent til fem procent for eksempel.

Du er ikke bange for, at I bryggerier kommer til at sidde med den rolle, tobaksindustrien længe holdt på, at det ikke var farligt at ryge?

- Der er altså en kæmpestor forskel på alkohol og tobak. Tobak er sundhedskadeligt og vanedannende. Alkohol kan i bedste fald faktisk have positive helbredseffekter, hvis man holder sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Men det gælder vel ikke unge på 16?

- Nej det er naturligvis usundt for børn at drikke spiritus. Det var også derfor, jeg sagde indledningsvist, at vores klare holdning er, at børn under 16 under ingen omstændigheder skal drikke alkohol. Jeg skal ikke argumentere for, at det er sundt, men du må altså ikke sammenligne tobak og øl.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce