Annonce
Udland

Brutalt drab får rasende kvinder i Mexico på gaden

Andres Martinez Casares/Reuters
Et brutalt drab på en ung kvinde i Mexico City har genantændt debatten om kvindedrab i Mexico.

Kvinder i mindst ti byer på tværs af Mexico gik fredag på gaden for at vise deres vrede over de mange kvindedrab og den kønsbaserede vold i landet.

Annonce

Protesterne er fremkaldt af et grusomt drab på en ung kvinde i hovedstaden Mexico City.

Feministiske grupper demonstrerede fredag flere steder i Mexico City og i andre byer, herunder Juárez, Tijuana, Guadalajara og Veracruz, for at sætte fokus på de stadig mere brutale drab på kvinder i landet og den måde, hvorpå sagerne håndteres af myndighederne og medierne.

Sidste år blev flere end 3800 kvinder dræbt i Mexico. Af disse er omkring 1000 klassificeret som kønsbaseret drab eller kvindedrab. Det er en stigning på ti procent sammenlignet med 2018 ifølge officielle statistikker.

Det er det brutale drab på den 25-årige Ingrid Escamilla, begået af hendes partner i Mexico City i sidste uge, der har genantændt debatten om kvindedrab.

Samtidig blev forargelsen endnu større, efter at to lokale aviser offentliggjorde forfærdelige billeder af liget, der var blevet flået. Billederne var angiveligt blevet lækket af det lokale politi.

I Mexico City demonstrerede kvinder fredag i området omkring byens ikoniske Zócalo-plads, foran lokaler tilhørende de aviser, som delte billederne af Ingrid Escamillas lig, og foran præsidentpaladset.

- Det gør mig rasende at vide, hvordan Ingrid blev dræbt, hvordan medierne udstillede hendes krop, og hvordan mænd forbliver loyale over for den patriarkalske pagt.

- Det gør mig rasende, at samfundet dømmer os og siger, at det her ikke er den rette måde at politisere vores vrede på, siger en kvindelig demonstrant, som læser op fra en erklæring.

- I dag vil vi gerne sige, at vi er ikke vrede - vi er rasende, tilføjer hun.

Ifølge tal fra FN har to tredjedele af kvinder over 15 år i Mexico oplevet en eller anden form for vold.

I løbet af de sidste 25 år er omkring 35.000 kvinder i landet blevet dræbt på grund af deres køn.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce