Annonce
Kultur

Brugerne demonstrerede for Bubsi

Bubsi har ligget på Lille Torv siden 2014. Foto: Stine Kjærside
Der var gang i gaden omkring Lille Torv da der fredag aften blev demonstreret til fordel for værtshuset Bubsi, der efter at have ligget på Lille Torv i fem år onsdag blev strakslukket af Struer Kommune

Struer: Lille Torv var godt fyldt fredag aften. Nogle var der formentlig i forbindelse med det arrangerede Open by Night, hvor byens butikker holdt længe åbent og der var arrangeret forskellige halloween-aktiviteter. Men en del var der også for at støtte en kær ven, der har været der for dem hver dag: Værtshuset Bubsi.

Efter fem år på Lille Torv blev Bubsi nemlig onsdag lukket af Struer Kommune efter en årelang strid med en nabo, der har indsendt klager over støjgener fra værtshuset kort efter åbningen i 2014. Bubsi er blevet lukket med øjeblikkelig varsel til stor sorg for de daglige brugere af stedet. De var derfor samlet foran værtshuset, hvor de demonstrerede imod kommunens beslutning med banner, dåseøl og musik fra gruppen Peter Sort og de to andre idioter.

- Det er simpelthen så ærgerligt, siger Birgitte Høyer, der selv er kommet på Bubsi i flere år.

- Det er så synd at noget skal ødelægges af de få for de mange. Bubsi var bare så god til at skabe stemning og skaffe noget god musik, mener hun.

De gentagne klager om støjgener medførte nogle driftsvilkår for Bubsi pålagt af Struer Kommune, eksempelvis at der kun måtte spilles musik fra faste anlæg, som ikke kunne høres uden for værtshuset. Struer Kommune har oplyst efter strakslukningen, at ejerne af værtshuset gentagne gange har fået indskærpelser om at efterkomme disse driftsvilkår, men klagerne fortsatte.

Du kan læse mere om demonstrationen i Dagbladet Struer mandag.

Annonce
Demonstrationen foregik foran værtshuset og varede fra klokken 18 til 21 fredag aften. Foto: Stine Kjærside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

De stjal julegaverne

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce