Annonce
Indland

Brugen af isolation i fængslerne er steget markant på få år

Kriminalforsorgen har gennem de seneste år kraftigt øget brugen af isolation som en disciplinær straf for landets indsatte.

Fængslernes brug af lange isolationsstraffe er steget eksplosivt på fire år, skriver Kristeligt Dagblad.

I 2015 blev syv indsatte i landets fængsler sat i en såkaldt strafcelle i 15 dage eller længere - også kaldet langvarig isolation.

Året efter var tallet 223, i 2017 steg tallet til 511, og sidste år steg antallet til 674 indsatte, som fik en disciplinær straf på mindst 15 dage i fængslets strafcelle.

Det viser de nyeste tal fra Kriminalforsorgen, hvor hele 2018 er opgjort. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Samlet var der sidste år 4752 tilfælde af isolationsfængsling, fra en dag og op til fire uger. Det er en stigning på 59 procent i forhold til 2016, hvor tallet lød på 2995 isolationsfængslinger.

Imens har antallet af indsatte forholdt sig på samme niveau med 3777 indsatte i 2015 og 3756 indsatte i 2018.

Kriminalforsorgen har dermed gennem de seneste år kraftigt øget brugen af isolation som en disciplinær straf for landets indsatte.

Men især den langvarige isolationsstraf bliver anset som værende problematisk.

Ifølge eksperter kan den være sundhedsskadelig, og internationale organisationer som FN og Europarådet opfordrer medlemslande til at afskaffe straffen.

Årsagen til den øgede brug af strafceller kan forklares ved, at Folketinget i 2016 ændrede et enkelt ord i straffuldbyrdelsesloven.

Et "kan" blev til et "skal".

Det blev dermed ikke længere op til fængselspersonalet at vurdere, om indsatte skulle straffes, når de forbrød sig mod fængslets regler.

Nu skal de indsatte straffes. Enten i form af advarsel, bøder eller strafcelle. Men selve straffens karakter bliver besluttet af Kriminalforsorgen, som er styrende myndighed for landets fængsler.

Henrik Mazin-Lange er enhedsleder ved center for straffuldbyrdelse i direktoratet for Kriminalforsorgen. Han forklarer den dramatiske stigning i de lange straffe med en stadig mere aggressiv kultur i fængslerne.

- Vi havde en situation, vi hverken kunne byde fængselspersonalet eller de indsatte. Derfor var det nødvendigt at skærpe disciplinærstraffen for vold og trusler mod ansatte og medindsatte, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

De første nordvestjyske reaktioner på V-formandsskifte: Inger er det rette valg

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Leder For abonnenter

Debatniveauet er simpelthen for lavt

Nogle gange er der behov for rabiate og grænsesøgende udtalelser for at få en debat sat i perspektiv. Overdrivelse, karikerede holdninger og provokationer kan lokke ligesindede og modstandere frem og tjener derfor et formål. Og hvis de holder sig inden for lovens rammer, kan vi såmænd også lægge spalteplads til dem. Både i form af redaktionelt behandlede emner, i læserbreve og i kommentarer til vores indhold på nettet. Men der er grænser. Torsdag bragte vi et læserbrev, hvori Jens Kristian Noe fra Holstebro gik helt til grænsen i ulvedebatten. Holdningerne i indlægget står han næppe alene med, men det provokerende budskab affødte primært reaktioner fra folk med den modsatte holdning. Her taler vi om den yderst forsimplede diskussion om "for eller imod ulven". Den diskussion, hvor nuancerede mennesker for længst er stået af, og kun de mindst kompromissøgende står tilbage i hver sin skyttegrav og råber ukvemsord. En absolut værdiløs diskussion. Af den årsag valgte vi at lukke for kommentarer til indlægget på nettet. Det sker sjældent. For vi vil om nogen gerne facilitere en saglig debat om ulven og det skel, den har skabt mellem mennesker efter sin genkomst til vores område. Men vi må ærligt erkende, at netop den debat er svær at være ordstyrer for. Det afholder os naturligvis ikke fra at skrive om ulven og de følelser, der er forbundet med den. Men ingen skal et øjeblik tro, at vi er glade for den interesse vores indhold får alene på baggrund af usaglige kommentarer. Vi vil meget hellere den positive dialog. Og det gælder ikke kun ulven. Så sent som torsdag fik jeg en henvendelse fra en læser, der var utilfreds med, at vi havde optaget et læserbrev om et andet harskt emne. Han opsagde sit abonnement på den baggrund. Vi bringer disse indlæg, fordi de findes og fordi de reflekterer det samfund, vi befinder os i. Men vi er også vidende om, at det ofte er de mest rabiate, der tyer til at sende et læserbrev. Det vil vi gerne lave om på. Derfor skal opfordringen herfra lyde: Send et læserbrev og vis os alle, at debatterne er meget mere nuancerede.

Annonce