Annonce
Alarm 112

Britta søgte på fængsler: Ville vide hvad der ventede mig

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Britta Nielsen kommenterer tirsdag sine Google-søgninger, som blev foretaget, mens hun var på flugt.

Mens Britta Nielsen var på flugt i Sydafrika, vidste hun godt, at livet, som hun kendte det, snart var forbi.

Derfor søgte hun på sin telefon på forskellige fængsler og afsoningsmetoder i Danmark.

Det fortæller hun tirsdag i Københavns Byret.

- Jeg vidste, at jeg var eftersøgt, og jeg havde en snak med dig om, hvad jeg kunne forvente af straf, siger hun til sin forsvarer, advokat Nima Nabipour.

- Din fornemmelse var på seks års fængsel, og det er det, jeg har søgt på. Jeg var godt klar over, at jeg skulle straffes, og det var jeg indstillet på, men jeg ville gerne vide, hvad der ventede mig.

I sidste uge fremlagde anklagemyndigheden Britta Nielsens Google-historik. Ud over at søge på "Hvor skal man afsone straf på 6 år?", var hun også interesseret i, hvordan hun kunne komme af med sine kontanter.

Hun frygtede nemlig for sin sikkerhed i Sydafrika.

"Hvordan opretter man en fond i Sydafrika?", søgte hun blandt andet på.

- Jeg havde ret mange kontanter på mig. Jeg boede nogle forskellige steder i Sydafrika, og jeg havde omkring 500.000 rand (omkring 230.000 kroner, red.) på mig.

- Det er mange penge at gå rundt med i Sydafrika, så jeg ville ham dem væk fra min person.

Nima Nabipour vil vide, om hun var bange for, at der skulle ske hende noget, når hun havde så mange penge.

- Ja, svarer hun kortfattet.

Britta Nielsen blev anholdt i november sidste år.

Der er blevet spekuleret i, om Britta Nielsen har gemt penge derude, som politiet ikke har fundet.

Men det afviser hun blankt.

- Nej, jeg har ikke nogen penge liggende nogen steder, siger hun.

De fremlagte søgninger på Google afslørede også, at der var blevet søgt på Mauritius. Det skyldtes, at sønnen, der også var i Sydafrika, skulle forsøge at få sit visum fornyet ved at rejse ud.

- Min søn skulle ud af landet. Han har haft et uddannelsesvisum (til Sydafrika, red.). Det blev afbrudt, fordi medierne var efter mig. De gik ud på hans skole og opsøgte skolekammeraterne, så han ikke kunne være der, siger en meget bevæget og rørt Britta Nielsen.

- Det betød, at han ikke kunne bruge det visum, han havde. Den dag, han blev taget i lufthavnen, var han på vej for at få det fornyet.

Hendes søn blev anholdt i lufthavnen i Johannesburg 30. oktober sidste år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mellem to onder

Skal man være mest glad for Politiets Efterretningstjeneste, der med en storstilet aktion onsdag anholdte 20 personer, som det mistænker for at have forsøgt at skaffe sprængstoffer og våben til brug for en ikke nærmere defineret terroraktion? Eller skal man være mere bekymret over, at der stadig findes radikale grupperinger, der bor mellem alle os andre - i det her tilfælde islamister - der er klar til at bruge terror som våben? Svaret er nok, at man både skal være glad for PET og bekymret over de radikale grupperinger. PET og Politiet får med rette megen ros for at have stoppet et muligt terrorangreb. Og som operativ chef i PET Flemming Drejer siger: "Vi skal ikke lade os kue af terror. Vi skal leve vores liv normalt". Det er naturligvis rigtigt. Men det er stadig vanskeligt ikke at vågne en anelse mere bekymret op i disse dage. Det er desværre ikke den første sag om støtte til eller forsøg på at begå islamistisk terror, som vi ser her i landet. Bemærkelsesværdigt er det dog, at den har grene ud til adskillige politikredse, og at de radikaliserede miljøer derfor ikke "kun" er et storbyfænomen. Lige så afskyelig terroren er, lige så komplekst er det at bekæmpe den, fordi den begås af fanatikere, der ganske enkelt er uden for pædagogisk rækkevidde. Gerningsmændene ønsker ofte bare at se de vestlige frihedsværdier gå op i en sky af røg fra et bombebælte. Modsvaret bliver ofte fakkeloptog og fællessang, som ingen terrorister eller fanatikere frygter - eller måske endnu værre; flere muligheder for at politiet kan overvåge os alle sammen. Senest er debatten om at brugen af kameraer med ansigtsgenkendelse dukket op, som politiet ønsker blandt andet med baggrund i terrortruslen. Ønsket er sådan set forståeligt. Og hvem vil ikke gerne forhindre terror? Men hver gang vi skærper myndighedernes mulighed for at overvåge ikke bare potentielle terrorister men os alle sammen, får vi også alle indskrænket lidt af vores frihed i forsøget på at bevare den. Terror skal naturligvis bekæmpes. Men midlerne vil altid blive valg mellem to eller flere onder.

Annonce