x
Annonce
Erhverv

Brian Mikkelsen: Klimapartnerskaber er blot en start

Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv. Pr-foto

I disse tider er det nærmest umuligt at åbne en avis eller se en nyhedsudsendelse, uden at mindst én af nyhederne omhandler den overhængende klimakrise, og med god grund. De globale klimaændringer står ikke til at ignorere, og hvis fremtidige generationer også skal have en klode, som er beboelig, er vi nødt til at arbejde sammen på tværs af sektorer - private som offentlige.

Derfor er vi i Dansk Erhverv også glade for sammen med en lang række af vores medlemmer at indgå i regeringens klimapartnerskaber. For hvis regeringen skal nå i mål med sin ambitiøse målsætning om en reduktion af CO2-udslippet på 70 procent i 2030, skal alle kræfter trække i samme retning. Det står slet ikke til diskussion.

I den forgangne uge har blandt andet klimapartnerskabet for service, it og rådgivning afviklet anden møderunde. Partnerskabet repræsenterer i alt cirka 54 procent - eller mere end 162.000 - danske virksomheder, der dækker over alt fra it- og teleindustrien over turisme og restaurationsbranchen til rådgivningsvirksomheder. Og selv om netop dette partnerskab samlet set er et af de partnerskaber, der udleder absolut mindst CO2, er der stadig store muligheder for at bidrage til en grønnere fremtid - for Danmark og for verden.

For inden for netop it og tele er der et kæmpe potentiale for at udvikle nye, grønne løsninger, som ikke kun gavner Danmark, men som også kan skaleres op, eksporteres til udlandet og bidrage til en grønnere og mere bæredygtig fremtid samtidig med at det skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.

Og det er en del af nøglen, for vi løser ikke klimakrisen ved at blive i vores egen lille, danske osteklokke. For det første fordi Danmark udgør en forsvindende lille del af verdens samlede CO2-udledning, og for det andet fordi en ret betragtelig del af den CO2, Danmark som land er ansvarlig for, faktisk udledes uden for landets grænser i forbindelse med produktion og transport af varer i udlandet.

Eva Berneke, der er administrerende direktør i KMD og sidder for bordenden i klimapartnerskabet for service, it og rådgivning, peger da også på, at det er vigtigt at tænke bredt, når man ser på en virksomheds eller en sektors samlede klimaaftryk, og at det derfor også blandt andet er inden for netop dette partnerskab, at de rigtig store effekter kan genereres. For brancherne under partnerskabet repræsenterer en lang række af de kloge hoveder, som skal opfinde fremtidens løsninger - ikke bare inden for deres egne brancher, men løsninger som kan bidrage til at revolutionere en lang række andre sektorer.

Det er her, muligheden ligger for at skabe Danmarks næste vindmølleeventyr. Og det er ganske væsentligt, for vi får kun resten af verden med på klimavognen, hvis vi kan være det gode eksempel på, at hensyn til klimaet og bæredygtige løsninger ikke nødvendigvis betyder, at vi bliver nødt til at give køb på vores velfærdssamfund - på vores velstand.

Det er absolut muligt at realisere den vision, men det kræver en indsats. Fra det samlede erhvervsliv og fra regeringen og det offentlige. Ingen sektor kan stå alene her, og det er altafgørende, at fokus ikke alene ligger indenfor Danmarks grænser, for det nytter kun meget lidt i det store hele.

I Dansk Erhverv ser vi frem til den kommende måneds intensive arbejde med at færdiggøre klimapartnerskabernes afrapportering til regeringen, og vi glæder os til at se resultatet af det hårde arbejde og fortsætte et stærkt samarbejde for klimaet mellem det offentlige og det private erhvervsliv. For klimapartnerskaberne er kun den spæde start, hvis vi skal nå målet og gøre en mærkbar forskel.

Inden for it og tele er der et kæmpe potentiale for at udvikle nye, grønne løsninger, som kan bidrage til en grønnere og mere bæredygtig fremtid.

Hvis fremtidige generationer også skal have en klode, som er beboelig, er vi nødt til at arbejde sammen på tværs af sektorer - private som offentlige, skriver Brian Mikkelsen. Billedet af jordkloden - her med Sydpolen øverst - er taget fra en satellit. Foto: Witt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce