Annonce
Erhverv

Brian Mikkelsen: Giv butikkerne mulighed for at vælge

Brian Mikkelsen. PR-foto

Penge er ikke alt, men de er rare at have, så der er dækning, når man bruger sit dankort. Sådan lød en vittighed i den onkelagtige ende af humoren tilbage i 1980’erne, da dankortet gjorde sit indtog. Siden da er betalingskort blevet hvermandseje, og der er kommet langt flere muligheder for at betale med andet end kontanter.

Jeg tror, at mange danskere er ganske godt tilfredse med at slippe for at rende rundt med en pung indeholdende byttepenge. Mønter er bare tunge og besværlige at have med at gøre. Og det er nu engang nemmere lige at svinge et kort hen over en maskine, end det er at fedte med kontanter, når familien skal have en omgang is i sommervarmen.

Set med erhvervslivets øjne er der også mange fordele ved, at danskerne i stadig større grad går væk fra kontanter. Har man for eksempel en butik med en vis omsætning, kræver det en del ressourcer at håndtere kontanter. Jo flere kontanter, der er tale om, jo flere ressourcer skal man bruge. Og det er en ekstra omkostning, som i sidste ende smitter af på butikkens priser. Og så er der naturligvis det sikkerhedsmæssige aspekt.

Potentielle røvere går jo efter de steder, hvor det potentielle udbytte er størst, og hvor risikoen er mindst. Så jo færre kontanter, en butik ligger inde med, desto mindre risiko for røveri. Og her er det vigtigt at pointere, at røveri handler om meget andet end bare kolde kontanter. Et røveri kan jo udvikle sig til vold mod en ansat eller måske en kunde.

Et ofte overset aspekt i debatten er i øvrigt, at sedler og mønter typisk er de rene bakteriebomber. Ganske vist lugter penge ikke, som den romerske kejser Vespasian angiveligt sagde til sin søn, da denne fandt det en anelse pinligt, at han nu ville til at lægge skat på de offentlige pissoirer i Rom. Men en undersøgelse fra universitetet i Oxford har tidligere vist, at europæiske pengesedler i gennemsnit indeholder mere end 26.000 bakterier. Egentlig er det ikke så underligt endda, idet sedler og mønter skifter hænder mange gange i løbet af deres levetid, og bliver de vasket, er det, fordi man glemmer at tage dem ud af sin bukselomme.

Der er altså flere gode grunde til at give butikkerne mulighed for at sige ”nej tak” til at tage imod kontanter. Den såkaldte kontantregel eller kontantpligt står i vejen for nye butikskoncepter, bedre hygiejniske forhold i virksomheder, der sælger fødevarer, og større sikkerhed for butiksansatte. Reglen bør ændres, så den enkelte forretning selv kan vælge, om kunderne kan betale med kontanter, kort eller mobil.

I øjeblikket er det sådan, at butikker kan afvise at tage imod kontanter i tidsrummet mellem klokken 22 og 06, og i områder med højere risiko for røveri i tidsrummet fra klokken 20 til 06, når Finanstilsynet er underrettet.

Får vi så et kontantfrit samfund lige om lidt? Næppe. Butikker vil modtage kontanter lige så længe, der er kunder, der foretrækker det som betalingsmiddel. Men vi ser gerne, at lovgivningen følger med tiden og giver butikkerne mulighed for selv at vælge, hvilke betalingsmidler de vil tage imod - på samme måde, som de selv vælger, hvilke varer de har på hylderne.

Annonce
Vi ser gerne, at lovgivningen følger med tiden og giver butikkerne mulighed for selv at vælge, hvilke betalingsmidler de vil tage imod - på samme måde, som de selv vælger, hvilke varer de har på hylderne.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce