Annonce
Erhverv

Brian M: Det blev ikke en finanslov med fokus på vækst og velstand

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv. Pr-foto

Mandag aften gik dørene til Finansministeriet op ved 21.30-tiden, pudsigt nok samtidig med DR's TV-Avisen, og regeringen og dens støttepartier kunne præsentere næste års finanslov. Den har mange, jeg selv inklusive, siddet med hovedet nede i, for selvfølgelig er status for statens finanser i 2020 en yderst vigtig sag. Set gennem erhvervslivets briller er der ikke tale om en fantastisk finanslov. Der er ikke mange initiativer, som vil give mere vækst og dermed mere velstand. Dog var der en del på forhandlingsbordet, for eksempel en ekstraregning til arbejdsgiverne i forbindelse med sygedagpenge, som røg af bordet undervejs. Det glæder vi os over. Vi kvitterer også for, at der er gode løft til uddannelsesområdet. Dygtige medarbejdere er en af de absolut vigtigste forudsætninger for at drive og udvikle virksomheder i Danmark. Vi har brug for dygtig arbejdskraft, og den kommer via et uddannelsesvæsen af høj kvalitet. Oprettelsen af en vækstfond, der skal sikre kapital til grøn vækst, er også en rigtig god idé. Og så til de dårlige idéer. Det er særdeles skidt, at arveafgiften atter kommer op på 15 procent. Uden at det skal blive for teknisk, så står arveafgiften til at blive højere, fordi værdisætningen bliver højere. Det skal en ekspertgruppe nu se på. Det kan jo lyde fornuftigt, når nu der desværre er et politisk flertal for at hæve arveafgiften. Problemet er bare, at det er en bunden opgave for arbejdsgruppen at sikre en model for værdisætningen samtidig med, at provenuet holder.

Den forhøjede bo- og arveafgift skal efter planen give en milliard kroner ekstra i statskassen, og de penge skal i kassen uanset hvad. Og prisen bliver betalt af familieejede virksomheder, som får sværere ved at generationsskifte. Åh ja, der er jo også ansatte i de nævnte virksomheder. De bliver selvsagt også berørt negativt. Det må vi ikke glemme.

Når vi ser på statens brug af konsulenter, så skal der skæres med 200 millioner kroner i 2020 og så med yderligere 625 millioner kroner om året fra 2021. Her er det vigtigt at huske på, at konsulenter i vid udstrækning laver opgaver for det offentlige, som det offentlige ikke selv kan løfte. Det kan for eksempel være, at know-how eller kapaciteten ikke er til stede det pågældende sted. Så konsulenter tilføjer merværdi og hjælper til opgaveløsninger og innovation. Og det offentlige har brug for innovation for at løfte opgaverne med for eksempel flere ældre og flere børn i de kommende år, for slet ikke at tale om klimaområdet. Det kan ende med at blive et dyrt sted at spare. Og så blev plastafgiften ikke bare fordoblet, som der først blev lagt op til, den blev tredoblet. Det virker ærlig talt unødvendigt, når nu salget af plastikposer allerede er stærkt dalende. Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner. I Dansk Erhverv kan vi helt enkelt ikke sige det ofte nok: Forskning og innovation er helt afgørende – særligt hvis vi ønsker, at den grønne omstilling også skal sikre vækst og jobskabelse. Højere afgifter er ikke vejen frem, hverken nationalt eller globalt set.

Annonce
Vi skal tænke i forskning og innovation, ikke afgifter, hvis vi skal indfri de nødvendige klimaambitioner

Brian Mikkelsen

Mandag aften - lige op til en nyhedsuddsendelse - kunne Nicolai Wammen (S) præsentere sin første finanslov. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce