Annonce
Udland

Bred opbakning til fælles EU-løsninger på klima og migration

Spidskandidater fra EU's største grupper er enige om, at klima og migration kræver løsninger på EU-plan.

Migrations- og klimakriserne er to af de emner, som flest EU-borgere mener, skal stå øverst på EU's dagsorden.

Og blandt spidskandidater til posten som formand for EU-Kommissionen er der under en tv-debat bred enighed om, at fælles EU-løsninger er vejen frem.

EPP-gruppens spidskandidat, Manfred Weber, mener, at EU-løsningen på migration skal stå på to ben: et humanitært i form af en "ny Marshall-plan" med massiv økonomisk støtte til afrikanske lande og et ben af grænsekontrol.

- Det er statsmyndigheder og ikke menneskesmuglere, der skal bestemme, hvem der kommer ind over vores grænser, siger han onsdag i Bruxelles.

Den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, deltager i debatten for Alde-gruppen.

Hun er mindre konkret om migrationsspørgsmålet, men mener også, at holdbare løsninger kun kan findes på EU-plan.

- Der er brug for et fælles asylsystem og fælles solidaritet. Vi skal gøre det sammen, ellers fejler vi, siger hun.

Vestager mener desuden, at folk i Europa har vist, at "de har et stort, åbent hjerte for flygtninge, der har brug for beskyttelse".

Frans Timmermans, den socialdemokratiske gruppes kandidat, bruger muligheden til at kritisere en italiensk lov, der giver bøder til civile både, der redder migranter op af Middelhavet og tager dem med til Italien.

- Hver gang en person drukner i Middelhavet, mister Europa et stykke af sin sjæl. Vi er nødt til at redde folk på havet. Men vi er også nødt til at prøve at få folk til ikke at forsøge turen, siger han.

Ligesom Manfred Weber mener Timmermans, at EU bør investere meget mere i udvikling i afrikanske lande, så potentielle migranter får lyst til at blive i deres hjemlande.

Når det kommer til bekæmpelse af klimaforandringer er der ligeledes bred enighed om, at de bedste løsninger skabes via EU - og at der i høj grad er brug for tiltag.

Når det kommer til konkrete initiativer splittes kandidaternes holdninger dog.

Frans Timmermans mener sammen med de øvrige kandidater fra grupper på EU-Parlamentets venstrefløj, at der er brug for radikale løsninger her og nu.

- Hvorfor beskatter vi ikke flybrændstof? Der er skat på bilbenzin og tog, men ikke fly - uacceptabelt, siger han.

Timmermans er desuden fortaler for en CO2-skat for virksomheder i EU.

EPP's Weber og Jan Zahradil fra Alliancen af Konservative og Reformister i Europa støtter op om et tidligere erklæret mål om, at EU skal være CO2-neutral i 2050.

De peger imidlertid på, at EU-tiltag i den grønne omstilling altid må tage højde for sociale slagsider.

- Der er store bekymringer i landområder og industribyer om, hvorvidt man kan følge med i den her overgang. Folk føler, at deres levebrød trues, siger Weber.

Ska Keller fra De Grønne mener ikke, at der er tid til at have fløjlshandsker på, når det kommer til klimapolitik.

- Vi kan ikke sige "vent, vi har ikke fundet en løsning" til klimaet, siger hun.

Margrethe Vestager mener ikke, at der er modsætning mellem grøn omstilling og fortsat økonomisk vækst.

- Fordi der kan skabes millioner af job. Eksempelvis ved at bygge højhastighedsjernbaner i Europa, så vores byer kan blive forbundet, og folk kan komme væk fra flyene og ind i togene, siger Vestager.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Annonce