x
Annonce
Erhverv

Branche kan nå 25.000 job: Nationalt fokus på robotter

Odense har været førende i at skabe det danske roboteventyr. Derfor lagde Odense-virksomheden Universal Robots rammer til, da en ny national robotstrategi blev præsenteret mandag. Her lytter klimaminister Dan Jørgensen (S), mens adm. direktør i firmaet Farmdroid fortæller om virksomhedens robot til landbruget. Foto: Christian Nordholt
Der er allerede knap 300 virksomheder og 8500 ansatte i den danske robotbranche, men potentialet er endnu større. Skal robotterne spille en endnu større inden for alt fra grøn omstilling til sundhed, kræver det øget fokus på forskning, uddannelse og innovation, kan man læse i en ny national robotstrategi.

Robotter: - Hvor er jeres marked så?

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kigger interesseret på den store markrobot på græsset udenfor Universal Robots hovedkvarter i Odense, mens adm. direktør og medstifter af virksomheden Farmdroid, Kristian Warming indleder svaret.

Rundt om ministeren står en interesseret flok med direktøren for Universal Robots, Jürgen von Hollen, forretningschef i robotklyngen Odense Robotics, Mikkel Christoffersen, og Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) blandt dem. I flokken er også medinvestor i robotfirmaet og før det medstifter af Universal Robots, den mest kendte i robotklyngen i Odense, Esben Østergaard.

Han er tilbage i den virksomhed, han var med til at starte for 15 år og som siden er blevet verdensledende på området for samarbejdende robotter - cobots - og solgt til amerikanske Teradyne for 2,3 milliarder kroner.

Annonce
Der var hele to ministre til offentliggørelsen hos UR, da både uddannelses- og forskningsministerAne Halsboe-Jørgensen (S) og Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) mandag havde taget turen til Odense. Foto: Christian Nordholt

Magien på Fyn

I dag er Østergaard her sammen med de øvrige gæster fra robotbranchen, ministre, lokale politikere og organisationsfolk, fordi Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen lancerer den første nationale strategi på det område, som han om nogen har været med til at definere med Universal Robots. Så stedet er ikke tilfældigt valgt.

En tredjedel af knap 300 danske robotvirksomheder har adresse på Fyn.

- Der er sket noget magisk på Fyn, hvor man har formået at skabe den akse mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv, som vi nu stiller skarpt på med den første nationale robotstrategi. Det er et forsøg på at synliggøre det, som mange på Fyn kender, men nu sætter vi nationalt fokus på det, siger Ane Halsbo-Jørgensen (S).

Over 50 sider gør strategien status på en robotbranche, der med udgangspunkt i især den fynske robotklynge, har placeret sig forrest, når det handler om de såkaldte cobots, UR har introduceret med sine blå robotarme. I dag er der 700 ansatte hos Universal Robots, mens der i hele den danske robotbranche er 8500 ansatte og en forhåbning om at skabe 25.000 arbejdspladser i 2025.

Vi skal opfinde mere

Strategien zoomer ind på 11 fokusområder fra forskning og uddannelse til internationalt samarbejde og grøn omstilling. Den beskriver de fordele, som virksomhederne allerede i dag høster ved at tage robotter og automatisering til sig, men sætter også fokus på det potentiale, robotindustrien har nationalt og internationalt.

Samtidigt understreges det, at robotterne har en afgørende rolle på flere områder i samfundet. Det handler bl.a. om at gennemføre den grønne omstilling og sikre, at færre mennesker bliver nedslidt på arbejdspladsen.

- Hvis vi skal regeringens mål om at reducere udledning af CO2 med 70 procent, skal vi bruge ny teknologi. Og vi skal investere i det, for det vil kræve nye opfindelser, siger klimaminister Dan Jørgensen.

På det grønne område besluttede samtlige partier i Folketinget at bruge en milliard kroner på udvikling og forskning i 2020. Af dem er alene de 620 millioner kroner afsat til bl.a. kunstig intelligens og robot- og droneteknologiske perspektiver, der kan fremme den grønne omstilling.

SDU-rektor Henrik Dam ved offentliggørelsen i produktionen hos Universal Robots. Han glæder sig over, at branchen og ikke mindst universiteterne får endnu mere fokus på robotområdet med den nye nationale strategi. Foto: Christian Nordholt

Efterlyser konkrete værktøjer

Dem er der i den grad brug for, hvis forsknings- og uddannelsesmiljøet skal følge med virksomhederne, understreger rektor på Syddansk Universitet, Henrik Dam. Han trækker sammen med sine kollegaer fra Aalborg Universitet og DTU i Lyngby udviklingen på området.

- Det er et afgørende skridt, at vi får lavet en national bevidsthed omkring området, så vi kan sikre, at vi får de nødvendige investeringer også fremadrettet. Virksomhederne investerer voldsomt, så vi skal også følge med i forhold til både uddannelse og forskning, siger han.

Imens må de mange direktører og iværksættere dog lede forgæves efter et afsnit om, hvordan man når de mål med den nye strategi, understreger forskningsordfører fra Dansk Folkeparti, Jens Christian Thulesen Dahl. Han har presset på for at få skabt en strategi på området, men efterlyser flere konkrete værktøjer.

- Dem, der kender til branchen, kender indholdet. Der mangler anvisninger til, hvordan vi når de mål - og så mangler der en politisk vilje til at lade virksomhederne teste og bruge deres teknologier i eksempelvis det offentlige sundhedsvæsen, siger han.

På SDU er Henrik Dam klar over, at der skal hjælp til, hvis flere af hans nuværende studerende skal skabe en erhvervssucces, som Esben Østergaard har gjort med Universal Robots.

- Det er klart, at strategien ikke kan stå alene, for man skal også kigge på eksekveringen. Det er et væsentligt træk frem på skakbrættet, men der er langt flere felter endnu, siger han.

Adm. direktør hos Universal Robots, Jürgen von Hollen, byder velkommen til dagens mange gæster. Foto: Christian Nordholt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce