Annonce
Danmark

Bovlam mikrofonholderi

Kristian Grønbæk Andersen

Dækning: "Facit er, at vores dækning af Bios-sagen var faktuelt korrekt og relevant for offentligheden, ..." siger Peter Orry 6. februar. I artiklen med Thyge Nielsen i avisen Danmark 10. februar forsøger journalisten at retfærdiggøre en artikel fra 2014, om at der var negativ egenkapital i Bios Holding.

Dermed er Fyens Stiftstidende ikke kommet videre end direktøren i Falck, Jakob Riis, var i første hug. Her sagde han, at Falck havde handlet moralsk helt forkert, men at deres jurister ikke mente, at Falck havde handlet direkte ulovligt. Nu siger Falck-direktøren kun, at selskabet opførte sig uacceptabelt. Det juridiske forbehold er væk.

Jeg tjekkede i 2014 informationen om negativ egenkapital. Jeg kan bekræfte at, informationen var faktuel korrekt. Artiklen var egnet til at skabe det indtryk, at regionen havde indgået en aftale med en økonomisk usund virksomhed.

Men det er ligegyldigt, om der var nul cent eller een mia. euro i egenkapital i holdingselskabet. Regionen ville ikke kunne få så meget som én cent herfra, hvis det gik galt. Regionen havde indgået en aftale med et datterselskab; Bios Danmark. Regionens sikkerhed for, at Bios kunne levere det aftalte, var alene garantien på 50 mio. kr., som var stillet af Rabobank. Præcis den garanti, som regionen havde bedt om i udbudsmaterialet

Journalister ringer ofte til en uafhængig ekspert, når de skal have underbygget en konklusion. Jeg kan konstatere, at det ikke er sket i dette tilfælde. Om det skyldes, at journalisten ikke har forsøgt, eller om eksperten havde sagt det samme som jeg, kan jeg ikke vide.

Selvom en information er faktuel korrekt, kan den således godt være dybt misvisende og manipulerende. Det var f.eks. artiklen om den negative egenkapital.

Jeg kan derfor konstatere, at det, som på overfladen så ud som dygtig graverjournalistik, viste sig at være bovlam mikrofonholderi for Falck.

Peter Orry burde - ligesom Jakob Riis - tage en tur mere på "bedetæppet". Han kan tage JydskeVestkysten i hånden. Der var stor genbrug af artikler i de to aviser.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce