Annonce
Udland

Boris Johnson: Ny brexit-udsættelse vil være et nederlag

Hannah McKay/Reuters

Ny parlamentarisk indsats, der er anført af Labours leder, Jeremy Corbyn, vil forhindre et aftaleløst brexit.

Boris Johnson indledte onsdag sin kampagne for at blive valgt som premierminister Theresa Mays afløser. Samtidig tog andre medlemmer af parlamentet skridt til at forhindre et brexit uden en aftale.

Den tidligere udenrigsminister er blandt favoritterne til at blive valgt som ny konservativ leder. Onsdag siger han, at endnu en udsættelse af brexit vil være et nederlag.

May har udsat brexit to gange - senest til den 31. oktober.

Johnson siger, at han ønsker at se brexit senest på dette tidspunkt - uanset om det lykkes at få en aftale i stand.

- Efter tre år og to udsættelser må og skal vi ud den 31. oktober, lyder udmeldingen fra Johnson, som tidligere har været udenrigsminister og borgmester i London.

Han sagde, at han ikke går efter et brexit uden en aftale.

- Jeg tror ikke, at det ender uden en aftale, men det er ansvarligt at være virkelig godt og energisk forberedt på det, sagde Johnson.

Johnson er fra forskelligt hold blevet beskyldt for at skjule sig under meget af brexit-debatten.

Samtidig med hans udmelding har nogle af oppositionspartierne med støtte fra nogle af Johnsons egne partifæller lagt op til, at parlamentet skal vedtage en beslutning om, at briterne ikke kan forlade EU uden en aftale med EU.

De frygter, at det vil kunne få en alt for høj økonomisk pris.

Den fælles parlamentariske indsats, der er anført af Labours leder, Jeremy Corbyn, vil introducere ny lovgivning, som forhindrer et aftaleløst brexit.

Lovforslaget støttes af blandt andre den prominente konservative parlamentariker Oliver Letwin. Hans støtte ventes ifølge The Independent at have stor indflydelse på tilslutningen til forslaget fra de britiske højrefløjsparlamentarikere.

De fleste økonomer siger, at et brexit uden en aftale vil medføre recession for Storbritannien.

Blandt Boris Johnsons rivaler til posten som premierminister er den nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt og miljøminister Michael Gove.

De over 300 konservative medlemmer af parlamentet skal over flere valgrunder stemme, indtil der kun er to kandidater tilbage i kampen om lederposten. Derefter skal partiets omkring 160.000 medlemmer vælge mellem de to.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce