x
Annonce
Struer

Borgmester efter kort-rod: Der er rettet op på det nu

Niels Viggo Lynghøj (S) forsikrer, at der nu er styr på bilagskontrollen i kommunen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Der har været rod i arbejdsgangene angående brugen af kommunens Mastercards, men der er rettet op på det nu, forsikrer borgmester Niels Viggo Lynghøj (S)

Struer: Borgmester Niels Viggo Lynghøjs (S) eget brug af et af kommunens Mastercard er et af eksemplerne på, hvordan der har været rod i bogføringen af Mastercard-udgifter i Struer Kommune.

Ifølge DR er der en Mastercard-transaktion foretaget af borgmesteren for et hotelophold i Forssa i Finland på 2.946 kroner efter en venskabsbytur, som borgmesteren var på i maj 2018 sammen med tre andre personer. Men bilaget er intet sted at finde.

- Jeg tænker, at jeg har haft en kvittering, som er blevet indleveret. Det gør jeg altid, det er min arbejdsgang, siger borgmesteren selv.

Hvad er der så sket med kvitteringen, efter du har afleveret den?

- Bilagsopfølgningen i kommunen har været mangelfuld, det erkender vi. Det var derfor, vi selv bad Deloitte om at lave gennemgangen, og nu har vi taget forholdsregler, siger Niels Viggo Lynghøj.

De forholdsregler går blandt andet ud på, at samtlige hævninger på kommunens Mastercards bliver gennemgået hver måned - hævning for hævning.

- Der er rettet op på det nu, fastslår borgmesteren.

Han understreger også, at gennemgangen fra Deloitte viste, at der ikke var foretaget hævninger af privat karakter, bortset fra et enkelt køb på 3.599 kroner til et Apple Watch foretaget af John Patuel Hansen, centerchef for Plan og Miljø i Struer Kommune.

- Men det er ikke foretaget i ond tro, siger borgmesteren.

- Medarbejderen har haft en formodning om, at det kunne være et godt arbejdsredskab for ham, og det blev købt i forbindelse med indkøb af iPhones til afdelingen.

Borgmesteren fortæller, at de mangelfulde bilagsopfølgninger har fået nogle personalemæssige konsekvenser, men ønsker ikke at uddybe, hvad det betyder yderligere.

- Det er en sag, vi klarer internt, siger Niels Viggo Lynghøj.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

En drømmebolig - langt ude i skoven

Søndag ifølge

Jeg mangler et splitsekunds fred for den virus

Kan du tænke på andet end coranavirus og de spor, som det lige nu sætter i samfundet? Jeg prøver ihærdigt, men mine tanker vender hele tiden tilbage til emnet. Og hvis det ikke er mig selv, der finder det frem, sørger alle påvirkninger udefra for at gøre det. Nyheder og information er selvsagt en kilde til corona-tanker. Det samme gælder telefonsamtaler med venner og familie. Hvad ellers skulle man da tale om? Og selv en god film er i stand til at sende mine tanker i retningen af den virkelighed, jeg gerne vil glemme for en stund. Prøv at tænke over det. Du kender det sikkert også. Når jeg ser folk, der krammer hinanden på tv, tager min hjerne afstand fra det, inden fornuften når at melde sig. "Hov! Det de burde da holde afstand. Det må man da ikke gøre. Er de da rigtig kloge?" Det er bare lige en kort og flygtig tanke forankret i de nye samfundsnormer - og så tilbage til filmens normalverden. Den fiktive normal fra dengang. Dengang - før corona. Jeg er begyndt at finde en rytme i den nye virkelighed. Det er ikke nogen rar rytme, men som dagene går, begynder det her absurde teater at virke som hverdag. Det er blevet almindeligt at holde sig væk fra alt og alle. I den første uges tid nød jeg det korte splitsekund om morgenen, hvor bevidstheden om corona og elendighed ikke fandtes. Det korte glimt af bare at være til, uden at tænke over noget. Altid efterfulgt af den opgivende følelse, når virkeligheden pressede sig på. "Nå, ja - fandens. Verden er gået i stykker." Nu savner jeg det korte glimt af glemsomhed. Jeg har ikke set det nogle dage efterhånden. Jeg tolker det som om, coronasituationen er blevet normalen. Også for underbevidstheden. Det er blevet normalt ikke at have tæt kontakt til andre mennesker. Normalt ikke at kunne gøre, som man plejer. Normalt at være bekymret med god grund. Og hvor er det da skræmmende, hvor hurtigt noget helt forkert bliver normalt. Vi har bevæget os ind i denne virkelighed af flere omgange. Hver gang har vi vænnet os til nye begrænsninger. Og vi accepterer det. Stort set alle sammen. Folkestemningen gør i hvert fald. Det er naturligvis godt, når der nu er behov for netop det. Men det er altså også skræmmende, hvor hurtigt vi kaster enhver skepsis over bord og blot venter på eksperternes næste ordre. Jeg havde besluttet mig for, at denne klumme skulle handle om noget andet end coronaen. I forsøget på at skrive om noget andet, gik det op for mig, hvor ustyrligt svært det er at tvinge hjernen til andre emner. Vi har alle behov for adspredelse. Vi har behov for at tænke på noget rart - eller på slet ingenting. Nogle finder ro ved at samle puslespil, løse krydsord eller spille computer. Andre læser bøger, strikker eller graver i haven. Jeg har endnu ikke fundet frem til noget brugbart i forhold til situationen. Så jeg nøjes med at glæde mig over, at jeg trods alt ikke bor alene. Så var jeg blevet bims. Med sikkerhed. Den mentale hygiejne er udfordret lige nu. Vi har behov for glæde og for at more os. Og uanset hvor skræmmende sygdommens nøgletal, renteniveauet eller udsigterne for fremtiden bliver, skal vi huske det positive. Vi skal more os. Vi skal grine og hygge os på alle de måder, vi kan slippe afsted med at gøre det - uden at komme på kant med myndighedernes anbefalinger, naturligvis. Her på avisen drak vi en kollektiv fyraftensbajer i fredags. Det kan anbefales. Redaktionen sidder lige nu spredt på 21 adresser, så det kollektive bestod i et videomøde. Med hjælp fra vores arbejdscomputere kunne vi for en stund hygge os og skåle med de venner, vi ikke har set noget til de seneste to uger. Det er naturligvis en sølle erstatning for social kontakt, men det var rart alligevel. God søndag - trods alt.

Annonce