Annonce
Holstebro

Borgernære sygeplejersker får stor ros

Den nye efteruddannelse om borgernær sygepleje skaber bedre sammenhæng mellem hospitalet og hjemmeplejen. PR-foto
Det første hold sygeplejersker har netop gennemført den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje, og her er der stor ros fra både kommuner og regioner.

Midtjylland: En efteruddannelse i borgernær sygepleje, der sidste år blev oprettet af Kommunernes Landsforening (KL) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og professionshøjskolerne, ser nu resultatet. Og det er godt.

- Vi er meget begejstrede. Det er fantastisk, så meget sygeplejerskerne på uddannelsen lærer i forhold til de opgaver, vi står med i hjemmeplejen og på plejecentrene, siger Else-Marie Hansen, udviklingssygeplejerske i Skive Kommune og vejleder for de sygeplejersker, kommunen har sendt på en ny specialuddannelse i borgernær sygepleje.

Annonce

Ny teori og praktik

Målet med efteruddannelsen i borgernær sygepleje er at styrke det nære sundhedsvæsen. I Region Midtjylland har 32 sygeplejersker fra kommunerne deltaget på første hold, som dimitterede 10. december fra VIA University College, og deltagerne er primært sygeplejersker fra plejehjem og hjemmeplejen, som påtager sig flere og mere krævende opgaver i takt med, at flere ældre bliver boende i eget hjem og bliver udskrevet hurtigere fra hospitalerne.

- Det, vi oplever i kommunerne i dag, er, at vi står med meget komplekse plejeforløb, som kræver tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Og det er netop det samarbejde, den nye uddannelse styrker, siger Else-Marie Hansen fra Skive Kommune.

Uddannelsen er både teori på skolebænken og praktik på forskellige hospitalsafdelinger og i psykiatrien samt praksis på egen arbejdsplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Spritbilist: I får aldrig mine nøgler

Leder For abonnenter

Det er til glæde vendt

Da amerikanske FMC overtog Cheminova i 2014, fulgte nogle år, hvor medarbejder-antallet blev reduceret kraftigt. Amerikanerne lavede nyt hovedsæde for sine europæiske aktiviteter på Sjælland. Udmærket for Danmark, men rigtig skidt for Lemvigegnen, som i årene efter overtagelsen måtte konstatere, at det meget store og for kommunen vigtige antal såkaldte videnarbejdspladser på Cheminova forsvandt. Anlægget blev et produktionsanlæg uden forskningsafdeling med meget mere, og derudover har man også set antallet af medarbejdere i produktionen skrumpe. Vi skal ikke lang tid tilbage, før der på Lemvigegnen begyndte at brede sig en tvivl, om amerikanerne på sigt også ville satse på afdelingen på Rønland, eller man ville flytte produktionen og dermed lukke egnens største private arbejdsplads ned med de følgevirkninger, det ville have. Nu får melodien tilsyneladende en helt anden positiv melodi. Vi kan i dag afsløre, at FMC har planer om at etablere et anlæg, der omregnet til danske kroner ligger på omkring en halv milliard kroner at bygge. Og 300 skal arbejde på at etablere produktionsanlægget. Nu skal det selvfølgelig siges, at på Rønland vil man ikke bekræfte, at det er korrekt. Man vil ikke udtale sig om noget, der ikke er besluttet endeligt. Men vi observatører kan jo så også bemærke, at det ikke bliver kontant afvist. Rygterne kører, og der tages ikke til genmæle. Meget tyder på, der er noget reelt om snakken. Det er beviset på, at FMC ikke blot har en fremtidig plan med Cheminova, hvilket man jo også i dag bekræfter, man har. Det slukker også tidligere tiders pessimisme om, at man kunne risikere, at der lukkes ned. Det er en meget velkommen nyhed, som har stor betydning for Vestjylland og for beskæftigelsen i fremtiden. Det fremgår ikke noget om antal arbejdspladser i forbindelse med et nyt anlæg. Men under alle omstændigheder vil det skabe aktivitet og beskæftigelse både på virksomheden og hos underleverandører til gavn for hele egnen.

Annonce