Annonce
Holstebro

Borgerlige vielser vinder over kirkebrylluppet

Når par i Nordvestjylland skal smedes sammen, sker det oftere og oftere ved en borgerlig vielse frem for ved et kirkeligt bryllup. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Ønsket om en hurtigere og mere uformel vielse er ofte forklaringen på, at par vælger rådhuset frem for kirken, når de skal vies

Nordvestjylland: Det er tilsyneladende mere populært at tage en tur forbi borgmesteren på rådhuset end præsten i kirken, når par i Nordvestjylland skal vies.

I hvert tilfælde er der en klar overvægt i antallet af borgerlige vielser i forhold til de kirkelige, når man ser på personer, hvor begge parter er bosat i en af de tre nordvestjyske kommuner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år var der 264 borgerlige vielser mellem personer, der er bosat i en af de tre nordvestjyske kommuner, mens der kun var 188 kirkelige vielser.

- Det er muligt, at kirken i dag ikke fylder helt så meget i folks bevidsthed, som den har gjort tidligere. Men jeg fornemmer dog, at kirken stadig har en plads hos folk i vores område, siger Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig Stift.

- Populært kan man sige, at man ved en borgerlig vielse bliver spurgt, om man vil have sin ægtefælle, mens man ved den kirkelige vielse også bliver spurgt, om man vil elske sin ægtefælle. Det sidste går staten ikke så meget op i som kirken, tilføjer Lemvig-provsten.

Flere velsignet i kirken

Tendensen med at de borgerlige vielser har fået overtaget i de tre nordvestjyske kommuner er sket inden for den seneste halve snes år. I 2006, som er det første år, hvor Danmarks Statistik har opgjort tallene for vielserne, blev 264 viet i kirken, mens 253 foretrak den borgerlige vielse. I 2008 svingede tendensen første gang til fordel for de borgerlige vielser, og med undtagelse af 2011, hvor der var lige mange kirkelige og borgerlige vielser, har de borgerlige vielser haft overtaget.

Provsten peger dog på, at der i antallet af vielser kan være et mørketal, der dækker over, at nogle par vælger at blive borgerligt viet først, inden de ved en senere lejlighed vælger at få den kirkelige velsignelse af ægteskabet.

- Der er par, der vælger at sikre sig med en borgerlig vielse eksempelvis i forbindelse med et huskøb, eller hvis de får børn. Så vælger de måske nogle år senere også at få den kirkelige velsignelse af forholdet, siger han.

Den tendens kan Jonna Brogaard, der er fuldmægtig på borgmesterkontoret i Holstebro, også fornemme.

- Når vi har lejlighed til at tale med folk i forbindelse med en vielse her, giver flere udtryk for, at de gerne vil vies, enten fordi der er et barn på vej, eller fordi de har købt hus sammen. Nogle tilføjer, at de så vil vente et år eller to med det kirkelige bryllup. Samtidig er det også uforpligtende at blive gift på rådhuset, da det kun tager en uges tid at få papirerne klar, siger hun.

I 2018 var der i alt 25 par, der fik en kirkelig velsignelse, fordelt med 17 i Holstebro, seks i Struer og to i Lemvig Provsti, viser tal fra provstiernes hjemmeside.

Ole Rasmussen tror ikke, at de kirkelige vielser bliver fravalgt på grund af de ritualer, der forventes at følge med et kirkebryllup.

- Det koster i princippet ikke noget at holde et kirkeligt bryllup. Det eneste, det kræver, er en præst samt to vidner. Men der er mange, der vælger at tage den store pakke med hvid kjole, stor fest og alle ritualerne, og det kan måske få nogle til at fravælge det, siger provsten.

Populært kan man sige, at man ved en borgerlig vielse bliver spurgt, om man vil have sin ægtefælle, mens man ved den kirkelige vielse også bliver spurgt, om man vil elske sin ægtefælle. Det sidste går staten ikke så meget op i som kirken.

Ole Rasmussen, provst

Kirkelig vielse frem for en borgerlig

Provst Ole Rasmussen fra Lemvig ridser tre punkter op for at foretrække en kirkelig vielse frem for en borgerlig:

  1. Det er et særligt ritual og en højtidelighed, som par fortæller, man ikke kan få på rådhuset. Ritualet i folkekirken har noget over sig, som man ikke får andre steder.
  2. Sognepræsten, der foretager vielsen, tager sig tid til at tale med brudeparret på forhånd og lave en tale, hvor Gud er inddraget men han taler også direkte til parret.
  3. Man får et løfte fra Gud om, at han vil bakke op om og være med i ægteskabet. Det kan være, det lyder fluffy for nogle ikke-troende, men der er noget substans i, at man har den opbakning, og jeg oplever, at brudepar synes det giver mening.
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Læserbrev

Budget. Besparelser gør helhedsplan til varm luft

Debat: Kære folkevalgte I disse dage forhandles budgettet for næste år. Forud - ganske kort forud - for budgetseminaret offentliggøres det, at der alene i 2020 skal spares 845.000 på den stort opslåede og højt priste Helhedsplan. En Helhedsplan, som fra begyndelsen har været fyldt med store visioner for de rammer, vores børn og unge skal vokse op i, men først meget sent i forløbet er blevet konkret på, hvor pengene skal findes. Og trods den lange ventetid, hvor man ellers kunne forvente, der også havde været tid til både mellem- og omregninger, ender man med en forkert beregning. Samlet for årene 2020-2023 har man regnet næsten 1,7 millioner kroner forkert, og har derfor indstillet til at spare henholdsvis 845.000 kroner, 571.000 kroner, 179.000 kroner og 79.000 kroner om året, angiveligt alt sammen ved at undlade at gennemføre den påtænkte og stærkt tiltrængte opnormering i dagtilbudene. Man mistænker, at pressen først sent er informeret som et forsøg på at mildne opstandelsen. Ej heller et ekstraordinært FRU-møde er der blevet indkaldt til. Peter Vestergaard har ellers i et svar i anden sammenhæng til vores forældrebestyrelse for mindre end et halvt år siden udtrykt stor glæde over disse møder, "hvor vi kan drøfte de udfordringer, vi står i". Hvis en regnefejl, som betyder, at alle planer om øget normering i dagtilbuddene slettes med et pennestrøg, ikke er en udfordring, så ved vi ikke, hvad det er. Ja, I har travlt. Ja, måske har I først lige regnet rigtigt. Og nej, der er ikke mange, som jubler af begejstring, når de indkaldes til et møde i ulvetimen med dags varsel. Men det kan på ingen måde retfærdiggøre, at man indstiller til at droppe planerne om at øge normeringen i én af de dårligst normerede kommuner i landet uden først at informere og inddrage forældrebestyrelserne. Det er useriøst at slå ud med armene og invitere "Gud og hvermand" til det ene arrangement efter det andet i jagten på den perfekte Helhedsplan, for derefter at nedjustere den uden at informere nogen som helst. Igen og igen fremhæves det, at høj kvalitet i dagtilbuddene er noget af det vigtigste for et barns udvikling til en sund og levedygtig voksen. God normering kan ikke stå alene som virkemiddel til at opnå god kvalitet - men dårlig normering kan tage livet af selv intentionerne om kvalitet. At droppe at øge normeringen betyder, at kompetent pædagogisk personale fortsat skal "klare det mest presserende", "få puslespillet til at gå op", "få enderne til at mødes" og "slukke ildebrande" i stedet for at bruge deres kompetencer til at skabe høj kvalitet. Helhedsplanen bliver til varm luft, hvis den ene tredjedel - den første og vigtigste for resten af livet - bliver nedprioriteret. Vi henstiller til, at man i budgetforhandlingerne for 2020 kigger én gang til på mulighederne for at finde 845.000 kroner et andet sted end på normeringer i dagtilbuddene. Måske et andet sted i Helhedsplanen, måske ved tilbagevenden til, at den enkelte institution selv fastsætter åbningstiderne, måske på den kommunale kistebund. At sætte al sin lid til regeringens løfte om minimumsnormeringer er ikke godt nok, vi har tidligere set regeringer med store løfter og små resultater. Vi ved ikke, hvor pengene skal findes. Det har vi valgt jer til at vide. Vi håber, I kan leve op til den tillid, I bliver vist, og de store visioner, I med Helhedsplanen har lagt frem.

Struer

Efter budgetseminaret: Spørgsmålet om ungdomsskolen ser ud til at blive udskudt

Annonce