Annonce
Holstebro

Borgerlige vielser vinder over kirkebrylluppet

Når par i Nordvestjylland skal smedes sammen, sker det oftere og oftere ved en borgerlig vielse frem for ved et kirkeligt bryllup. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen
Ønsket om en hurtigere og mere uformel vielse er ofte forklaringen på, at par vælger rådhuset frem for kirken, når de skal vies

Nordvestjylland: Det er tilsyneladende mere populært at tage en tur forbi borgmesteren på rådhuset end præsten i kirken, når par i Nordvestjylland skal vies.

I hvert tilfælde er der en klar overvægt i antallet af borgerlige vielser i forhold til de kirkelige, når man ser på personer, hvor begge parter er bosat i en af de tre nordvestjyske kommuner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Sidste år var der 264 borgerlige vielser mellem personer, der er bosat i en af de tre nordvestjyske kommuner, mens der kun var 188 kirkelige vielser.

- Det er muligt, at kirken i dag ikke fylder helt så meget i folks bevidsthed, som den har gjort tidligere. Men jeg fornemmer dog, at kirken stadig har en plads hos folk i vores område, siger Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig Stift.

- Populært kan man sige, at man ved en borgerlig vielse bliver spurgt, om man vil have sin ægtefælle, mens man ved den kirkelige vielse også bliver spurgt, om man vil elske sin ægtefælle. Det sidste går staten ikke så meget op i som kirken, tilføjer Lemvig-provsten.

Annonce

Flere velsignet i kirken

Tendensen med at de borgerlige vielser har fået overtaget i de tre nordvestjyske kommuner er sket inden for den seneste halve snes år. I 2006, som er det første år, hvor Danmarks Statistik har opgjort tallene for vielserne, blev 264 viet i kirken, mens 253 foretrak den borgerlige vielse. I 2008 svingede tendensen første gang til fordel for de borgerlige vielser, og med undtagelse af 2011, hvor der var lige mange kirkelige og borgerlige vielser, har de borgerlige vielser haft overtaget.

Provsten peger dog på, at der i antallet af vielser kan være et mørketal, der dækker over, at nogle par vælger at blive borgerligt viet først, inden de ved en senere lejlighed vælger at få den kirkelige velsignelse af ægteskabet.

- Der er par, der vælger at sikre sig med en borgerlig vielse eksempelvis i forbindelse med et huskøb, eller hvis de får børn. Så vælger de måske nogle år senere også at få den kirkelige velsignelse af forholdet, siger han.

Den tendens kan Jonna Brogaard, der er fuldmægtig på borgmesterkontoret i Holstebro, også fornemme.

- Når vi har lejlighed til at tale med folk i forbindelse med en vielse her, giver flere udtryk for, at de gerne vil vies, enten fordi der er et barn på vej, eller fordi de har købt hus sammen. Nogle tilføjer, at de så vil vente et år eller to med det kirkelige bryllup. Samtidig er det også uforpligtende at blive gift på rådhuset, da det kun tager en uges tid at få papirerne klar, siger hun.

I 2018 var der i alt 25 par, der fik en kirkelig velsignelse, fordelt med 17 i Holstebro, seks i Struer og to i Lemvig Provsti, viser tal fra provstiernes hjemmeside.

Ole Rasmussen tror ikke, at de kirkelige vielser bliver fravalgt på grund af de ritualer, der forventes at følge med et kirkebryllup.

- Det koster i princippet ikke noget at holde et kirkeligt bryllup. Det eneste, det kræver, er en præst samt to vidner. Men der er mange, der vælger at tage den store pakke med hvid kjole, stor fest og alle ritualerne, og det kan måske få nogle til at fravælge det, siger provsten.

Populært kan man sige, at man ved en borgerlig vielse bliver spurgt, om man vil have sin ægtefælle, mens man ved den kirkelige vielse også bliver spurgt, om man vil elske sin ægtefælle. Det sidste går staten ikke så meget op i som kirken.

Ole Rasmussen, provst

Kirkelig vielse frem for en borgerlig

Provst Ole Rasmussen fra Lemvig ridser tre punkter op for at foretrække en kirkelig vielse frem for en borgerlig:

  1. Det er et særligt ritual og en højtidelighed, som par fortæller, man ikke kan få på rådhuset. Ritualet i folkekirken har noget over sig, som man ikke får andre steder.
  2. Sognepræsten, der foretager vielsen, tager sig tid til at tale med brudeparret på forhånd og lave en tale, hvor Gud er inddraget men han taler også direkte til parret.
  3. Man får et løfte fra Gud om, at han vil bakke op om og være med i ægteskabet. Det kan være, det lyder fluffy for nogle ikke-troende, men der er noget substans i, at man har den opbakning, og jeg oplever, at brudepar synes det giver mening.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce