Annonce
Indland

Borgerlige begravelser afløser turen i kirken

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Det tiltaler flere danskere, at de helt selv kan bestemme, hvordan de vil tage afsked med deres nærmeste.

Flere danskere vælger en såkaldt borgerlig begravelse for deres nærmeste, fordi de gerne vil sætte deres eget præg på afskeden.

Det vurderer professor i kirkehistorie og praktisk teologi ved Aarhus Universitet Ulla Schmidt.

- Det kan virke mere personligt for de pårørende, når de selv kan vælge, hvad afskeden skal indeholde, og hvor ceremonien skal finde sted, siger hun.

Ved en borgerlig ceremoni er det udelukkende familien, der afgør, hvordan ceremonien skal forløbe, og der er ingen præst eller religiøs leder til stede.

Og det var præcis, hvad 50-årige Bettina Wæde ønskede, da hendes mor skulle bisættes i sommer.

- Der var noget magisk over, at vi selv havde sat rammen, så det ikke blev alt for højtideligt. Vi ønskede, at min mor kom i centrum for sin egen afsked, siger hun.

Alle i Bettina Wædes familie er medlemmer af Folkekirken, men alligevel fravalgte familien, at moren skulle have en kirkelig bisættelse.

Og det er de langtfra alene om.

Antallet af borgerlige ceremonier i Danmark er steget fra 5184 i 2008 til 8622 i 2018. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til, at hver sjette begravelse i dag afholdes uden tilstedeværelsen af en præst eller anden religiøs leder.

Godafsked er en landsdækkende bedemandsforretning, der har lokale bedemænd i hele landet.

De hjælper hvert år mange danskere med at arrangere begravelser og bisættelser. De oplever også en stigende interesse for den borgerlige ceremoni.

Det fortæller direktør og partner i Godafsked Thorbjörn Bache.

- Mange vil gerne sætte deres eget præg på ceremonien. Det oplever de, at de kan gøre gennem en borgerlig ceremoni.

- Mange har måske ikke en relation til kirken, men langt de fleste ønsker ikke den her standardiserede og formelle måde, som kirken gør det, hvor ceremonien er mere eller mindre identisk hver gang, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce