Annonce
Læserbrev

Bonnet. Nabostridigheder kræver politisk handling

Debat: To alvorlige sager om nabostridigheder og chikane i Bonnet og Troldhede i Vestjylland har den seneste tid trukket overskrifter på blandt andet TV Midtvest. En række borgere i de nævnte byer føler sig chikanerede af en nabo og er frustrerede, fordi de mener, at myndighederne nøler med at få problemet løst. Historierne er klokkeklare eksempler på den afmagt, nabostridigheder afføder, og understreger samtidig den kompleksitet, der eksisterer i mange af denne typer sager. Situationen for de berørte parter er uholdbar. Derom hersker ingen tvivl. Derfor har jeg også sendt en række spørgsmål til justitsministeren i håb om, at regeringen vil give svar på, hvordan myndigheder og borgere, der oplever chikane eller trusler fra en nabo, skal forholde sig. Mit personlige håb er, at ministeren vil nedsætte en arbejdsgruppe bestående af relevante myndigheder og eksperter, der kan undersøge problemstillingen og komme med brugbare og balancerede løsningsmodeller. Hos Dansk Folkeparti tager vi borgernes bekymring meget alvorligt, og vi må nok indse, at det hverken er første eller sidste gang, vi bliver præsenteret for sådanne sager. Derfor mener jeg også, at der er behov for politisk handling nu.

Annonce
Dennis Flydtkjær (DF). Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ulfborg/Vemb

Indbrud på hotel

Leder For abonnenter

Der er meget at hente her

Lige i tiden er der fokus på sygefraværet på offentlige arbejdspladser, fordi der sendes en del statistik ud for området af den liberale tænketank Cepos, og det er også blevet behandlet på forskellig vis her i avisens spalter. Bemærkelsesværdigt er det såmænd ikke, at de vestjyske kommuner ligger i den gode ende af den slags statistikker. Men overraskende er det måske nok, at der for eksempel inden for plejepersonalet er hele fem dages sygefravær om året i forskel på for eksempel Struer og Lemvig kommuner med Lemvig som den, der er blandt de kommuner, der har færrest sygedage om året. Her ser man på gennemsnitstallet, og det er altså rigtig mange dage, når man ganger op med antallet af personaler inden for plejesektoren. Var der blot 100 ansatte, så var det 500 dage - eller hen ved 10 ugers arbejde, der er til rådighed. Det gør altså en forskel, når man skal regne udgiften ud til sådan en sektor. Man kan også studse over, at der er kommuner, der har langt over 20 sygedage pr. medarbejder i gennemsnit om året, hvor andre har mindre end det halve. Og selv om man regner ud fra den gode ende, så er der vist ikke mange private virksomheder, der opererer med at forudse, at hver medarbejder i gennemsnit skulle have to ugers sygdom om året. Der er selvfølgelig mange facts og kendsgerning bag disse tal, så man ikke "bare lige" kan overføre fra det ene fag til det andet. Der er jobs, som vil give flere sygedage, fordi man er i kontakt med syge mennesker, og det er hårdt og stressende. Men alligevel er det en markant forskel. Det er i hvert tilfælde noget, enhver kommunalpolitiker må tænke meget over, da der her virkelig er nogle penge at investere i bedre arbejdsmiljø med mere, hvis de bliver betalt tilbage med, at medarbejderne er mindre syge. Når man ser ud over landet, så er det vist ikke en fordom, at man føler sig mere forpligtet til at møde op på arbejde jo længere, man er væk fra de store byer. Det skyldes også, at der er mindre enheder, hvor man føler sig forpligtet af fællesskabet, og man kender den, der skal arbejde hårdere, når man bliver hjemme. Det er ret opdragende. Til gengæld er mindre enheder også mere sårbare i statistikkerne, når man taler langtidssyge, da blot en enkelt af dem kan påvirke statistikken ret meget. Derfor kan statistik ikke bruges til alt, men de her statistikker er mere end en tanke.

112

Uro i nattelivet i weekenden

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce