Annonce
Mærkedage

Bond-instruktør med flair for drama og action

Marc Forster måtte bede en rig ven af familien om hjælp til at betale for sin uddannelse og andre udgifter, mens Forster læste til filminstruktør i New York. (Arkivfoto) Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Fra De Schweiziske Alper tog han til New York i en ung alder for at udleve sin drøm om at lave film. Den 30. november runder filminstruktør Marc Forster 50 år.

50 år: Han voksede op uden et fjernsyn derhjemme og fik alligevel i en tidlig alder stor passion for at lave film.

Som 12-årig sneg han sig ud af huset for at gå i biografen, og da han blev myndig, rejste han til USA for at udleve sin drøm.

Siden da har flere af hans film rullet på de store biograflærreder verden over, og lørdag den 30. november fylder den tysk-schweiziske filminstruktør Marc Forster 50 år.

Han blev født i en lille tysk by, men voksede op i De Schweiziske Alper med en far, der ejede en lægepraksis, en mor, der arbejdede som arkitekt, og to brødre.

Som 21-årig begyndte Forster på sin uddannelse som filminstruktør i New York.

Imens han var i USA, solgte hans far af økonomiske årsager sin lægepraksis. Familien mistede en del penge og havde ikke længere råd til at betale for hans uddannelse i USA.

Marc Forster var dog så ambitiøs, at han tog kontakt til en rig ven af familien. Via et sponsorat fik Forster 100.000 dollar som hjælp.

I 1993 blev Forster færdiguddannet, og to år senere indspillede han sin første film "Loungers".

Men i 1998 måtte Forster sætte sin karriere i bero. Inden for tre måneder døde hans far, bedstemor og en af hans brødre.

For at komme på andre tanker producerede han i 2000 det psykologiske drama "Everything Put Together", som vandt en pris ved Independent Spirit Awards.

Derefter fik Forster store projekter som "Monster's Ball" fra 2001, James Bond-filmen "Quantum of Solace" fra 2008 og zombiefilmen "World War Z" fra 2013. Sidstnævnte film indtjente næsten 540 millioner dollar på verdensplan.

I 2007 vandt Marc Forster prisen som Årets Bedste Filminstruktør ved Hollywood Film Awards. Privat har han en datter og bor i Los Angeles i USA.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Løkke tilbage i Thyborøn i høj sol

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Hvis det kunne svare sig at køre på el, gjorde vi det allesammen

Jeg overvejer at købe en elbil. Eller rettere - jeg overvejer på et lidt useriøst plan, om jeg har grund til at overveje det på et lidt mere et seriøst plan. Den slags beslutninger tager tid. Tanken skal have lov at modnes i mit nordvestjyske sind, og selv om jeg efterhånden er klar til elbilen, er den måske ikke helt klar til mig. Sådan rent økonomisk. Min første bil var en Ford. En pilrådden Escort fra 1986. Det var den model, som blev produceret i Brasilien og som havde en 1,3 liters motor, der var lige så tørstig, som bilen var upålidelig. Jeg havde den i et års tid, inden jeg blev magelig og opgraderede den til noget mere driftsikkert. I løbet af det år bidrog jeg i helt ustyrlig grad til det, vi i dag kender som klimaforandringer. Det vil jeg godt beklage. Men vi var ikke klogere dengang - jeg var i hvert fald ikke. Det var min første bil, og følelsen af frihed var enorm der bag rettet, så den kørte nærmest i døgndrift. Modellen var ikke bare en benzinsluger. Den var også en af de sidste, som krævede fuldfed 98 oktan benzin - med bly, naturligvis. Og hvis udstødningen under det larmende, himmelblå vidunder nogensinde havde rummet et filter, så var det for længst udtjent, da jeg overtog ejerskabet. En familie i Lemvig havde bragt den tæt på bilkirkegården, og jeg sørgede for at sende den i graven med manér. Det passer selvfølgelig ikke helt, når jeg skriver, at vi ikke var klogere dengang. Det var i 90'erne, og selvfølgelig vidste vi alle, at bilernes udstødning ikke gjorde noget godt for miljøet. Klimaet fyldte bare ikke så meget i den offentlige debat og endnu mindre i hovedet på en ung mand bag rettet i sin første bil. Da jeg skiftede Forden ud, var jeg dog meget fokuseret på at købe en model med et mere diskret brændstofforbrug. Jeg kan desværre ikke prale af, at det var af ideologiske hensyn. Det handlede udelukkede om prisen. Den gamle Ford klarede omkring otte kilometer på en liter blyholdig benzin. Den nye tog blyfri og kørte en halv gang længere på en liter. Fremskridt. Siden har jeg haft en del forskellige biler, og hvert skifte har gjort det en smule mindre belastende for miljøet, at jeg tillader mig privatbilens luksus. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg får hovedpine af at tænke på, hvad det kræver at regne det samlede "klimaaftryk" for en bil ud. Produktion, fragt og brændstof er slemt nok. Men tænk bare på den øgede velstand hos medarbejdere i fjerne lande, der har arbejdet med at producere bilen. Og deres øgede forbrug. Nej - det bliver for komplekst. Jeg holder mig til brændstoffet og polerer en smule på min falmende glorie. Min nuværende bil har alle tænkelige filtre og kører dejligt langt på literen. Det var faktisk årsagen til købet. Jeg er måske nok blevet små 25 år ældre, men når jeg skal være helt ærlig, så er det stadig den nederste linje i økonomien, der er afgørende for mit valg af køretøj. Vi skrev i denne uge om, at Holstebro Kommune ligger næstsidst bland landets kommuner, når man ser på, hvor stor en andel af bilerne, der er regulære elbiler. Det er der rigtig mange, rigtig gode grunde til. Elbilens begrænsede rækkevidde er ofte et argument for ikke at skifte. Jeg bruger selv samme argument. Men jeg ved også, at det ikke er helt sandt. Jeg er helt overbevist om, at jeg ville have skiftet min dieselbil ud med en elbil, hvis det var en økonomisk fordel for mig. Og jeg er næppe alene. Den samlede økonomi er afgørende for mange, når de køber bil, og lige så snart elbilen vinder i udregningen, så skal I bare se, hvordan vi alle - også i Nordvestjylland - er klar til at skifte forbrændingsmotoren ud. Mens vi venter på, at det også kan svare sig for pengepungen at køre på el, fortsætter jeg med at skamme mig en smule over mit bidrag til planetens opvarmning. Men kun lidt. For jeg har en stor tro på, at den teknologiske udvikling nok skal redde os alle sammen. Det er en mere behagelig tanke end det modsatte. Og udviklingen har da trods alt gjort det af med den blå røg fra min gamle Escort.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];