Annonce
Holstebro

Boligselskab: Trekanten skal være et sted, der er så spændende, at folk kommer udefra uden at have et ærinde

- Vi vil gerne binde området bedre sammen. I dag kører man ind til hver enkelt afdeling. Det kan være lidt svært at finde rundt, og det kan have en utryghed i sig. Så vi skal have lavet stier og pladser og mere lys, siger Anders Vestergaard, administrerende direktør for Nordvestbo. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det boligsociale arbejde i Trekanten vil fortsætte med uformindsket styrke. Næste skridt bliver at få området til at hænge bedre sammen og fjerne den utryghed, der kan være i, at det er lidt svært at finde rundt.

Holstebro: Det kom ikke som nogen stor overraskelse for NordvestsBos administrerende direktør Anders Vestergaard, at Trekanten ikke længere er at finde på Bolig- og Transportministeriets liste for udsatte boligområder.

- Jeg har fulgt udviklingen løbende - og den har været positiv på stort set alle parametre. Blandt andet antallet af dømte faldet rigtig meget, så der er meget lidt uro og kriminalitet, siger Anders Vestergaard.

Også det radikale byrådsmedlem Rasmus Gamst Beltofte, som har vikarieret i økonomiudvalget, er glad over nyheden, der letter presset på daginstitutionerne i Holstebro.

- Kravet om at højst 30 procent af børnene i Trekantens fire institutioner måtte bo i området ville vi have haft en udfordring med til den 1. januar, men som jeg ser det, så bortfalder det krav nu. Det taler jo også ind i, at Trekanten ses som en almindelig, integreret del af Holstebro - og ikke et sted med særlige krav og kæmpe problemer. Selvfølgelig er der stadig udfordringer, men vi er på rette vej, siger Rasmus Gamst Beltofte.

Byder noget for beboeres syn på sig selv

Også for de mennesker, der bor i Trekanten, er det af stor betydning at slippe af med stemplet som "udsat", vurderer Anja Klok, projektleder for den boligsociale helhedsplan, der udløber næste år, og som blandt andet har tilført området en social vicevært.

- Som menneske er det vigtigt at kunne være stolt over, hvor man kommer fra. Det påvirker den måde, man går ud og møder verden på. Hvis man allerede fra start føler sig dømt, fordi man kommer fra Somalia, og så derudover bor i et område, der minder om en ghetto, som folk udefra ikke har nogen viden om eller kender nogen fra, så kan det være op ad bakke, siger Anja Klok og tilføjer.

- Vi har også mange ressourcestærke, der bor i området. For dem har det også været et mærkeligt stempel at få på sig, for de føler sig ikke som udsat.

Såvel kommune og boligselskaber understreger, at arbejdet ikke stopper her. Der vil ikke blive ændret på den strategi for boligplacering, som kommunen har fulgt, blandt andet er syriske flygtninge ikke blevet bosat i Trekanten.

- Det er vigtigt, at vi beholder den gode proces og fortsætter vores boligsociale arbejde, siger Anders Vestergaard.

Næste skridt bliver en gennemgribende renovering af infrastrukturen. Boligselselskabet har fået 74 millioner kroner i støtte til projektet.

- Vi vil gerne binde området bedre sammen. I dag kører man ind til hver enkelt afdeling. Det kan være lidt svært at finde rundt, og det kan have en utryghed i sig. Så vi skal have lavet stier og pladser og mere lys, siger Anders Vestergaard, der regner med, at man kan være klar til fysisk at tage fat først i 2021.

- Det er også et område, der lukker sig lidt om sig selv, og hvor folk ikke kommer, medmindre de har et ærinde. Vi håber, at vi kan lave noget, der bliver så spændende, at folk fra andre steder af byen og skolerne herude vil bruge det, sige Anders Vestergaard, administrerende direktør for NordvestsBo.

Disse krav forsvinder

For at blive udråbt til et udsat område skal et boligområde med mindst 1000 indbyggere opfylde to ud af fire opstillede kriterier:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse skal overstige 40 procent - her ligger procenten for Trekantens vedkommende på 38,2.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet. Her må man ikke overstige 2,03 procent, og i Trekanten er procenten på 1,16.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent - dette krav overvinder Trekanten ikke, da der per 1. januar var 62,8 procent.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Her klarede Trekanten frisag med 61,6 procent.

Ved at Trekanten ikke længere figurerer på listen over belastede boligområder, slipper boligområdet, boligforeningerne og kommunen blandt andet af med følgende krav:

1. Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

2. Lejere og medlemmer af husstanden, der begår kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor de bor, skal hurtigere og mere effektivt kunne udsættes af deres bolig i området.

3. Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn med bopæl i et udsat boligområde, fra barnet fylder et år, hvis barnet ikke allerede er optaget i et dagtilbud. Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.

4. Der skal indføres sprogprøve i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad gemmer der sig mere

Vi danskere har gennem mange år været særdeles tilfredse med at se vort land stå blandt de øverste, når der laves lister over hvor lidt korruption og svindel, der foregår i landet. Ja, vi har brystet os af, at det stort set ikke forekommer - i hvert tilfælde ikke når vi sammenligner os med en række andre lande. Men smilet bliver noget anstrengt i denne tid, når vi præsenteres for den ene sag efter den anden, hvor det drejer sig om millioner, der er svindlet for i det offentlige. ja, vi har jo Britta-sagen, som afslørede en stor brist i sikkerheden og kontrollen, og hvor det var alt for let at hive alle de penge ud af systemet, som hun ønskede. Nu er vi så præsenteret for svindel i Forsvarets Ejendomstyrelse, hvor private leverandører for at få del i de store bestillinger i forsvaret har medvirket til, at ansatte har kunnet købe ind til privatboligen ved, at man betalte ekstra meget for de offentlige ydelser, og så kunne de ansatte bruge forskellen efter forgodtbefindende. Utroligt at sådan en åbenlys svindel har kunnet køre i årevis, når så mange har været involveret, og at der ikke er nogen, der har reageret tidligere, end det så skete nu. Nu er Dansk Folkeparti jo ikke en offentlig institution, men det er alligevel offentlige penge, der i forbindelse med Morten Messerschmidt og EU tilsyneladende også er svindlet med. Sagen er ikke afgjort endnu, så man skal vare sig med at dømme folk. Men det ser ikke godt ud for partiet ud fra det, der er kommet frem indtil nu. Så er det man spørger sig selv. Er der meget mere af den slags svindel i de store offentlige kasser? Er kontrollen for ringe, og tilliden for stor? Det kan ikke gå for hurtigt med at få kulegravet området, og om der ligger sig flere eksempler af disse millionsvindler liggende skjult. Den almindelige skatteyder kan ikke være tjent med, at pengene tilsyneladende kan fosse ud af systemet nogle steder, uden man får det for skattekroner, som vi betaler dem til. Her gælder ingen partifarve. Alle i Folketinget har kun den samme interesse. Det her skal bringes til ophør.

Annonce