Annonce
Holstebro

Boligselskab: Trekanten skal være et sted, der er så spændende, at folk kommer udefra uden at have et ærinde

- Vi vil gerne binde området bedre sammen. I dag kører man ind til hver enkelt afdeling. Det kan være lidt svært at finde rundt, og det kan have en utryghed i sig. Så vi skal have lavet stier og pladser og mere lys, siger Anders Vestergaard, administrerende direktør for Nordvestbo. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Det boligsociale arbejde i Trekanten vil fortsætte med uformindsket styrke. Næste skridt bliver at få området til at hænge bedre sammen og fjerne den utryghed, der kan være i, at det er lidt svært at finde rundt.

Holstebro: Det kom ikke som nogen stor overraskelse for NordvestsBos administrerende direktør Anders Vestergaard, at Trekanten ikke længere er at finde på Bolig- og Transportministeriets liste for udsatte boligområder.

- Jeg har fulgt udviklingen løbende - og den har været positiv på stort set alle parametre. Blandt andet antallet af dømte faldet rigtig meget, så der er meget lidt uro og kriminalitet, siger Anders Vestergaard.

Også det radikale byrådsmedlem Rasmus Gamst Beltofte, som har vikarieret i økonomiudvalget, er glad over nyheden, der letter presset på daginstitutionerne i Holstebro.

- Kravet om at højst 30 procent af børnene i Trekantens fire institutioner måtte bo i området ville vi have haft en udfordring med til den 1. januar, men som jeg ser det, så bortfalder det krav nu. Det taler jo også ind i, at Trekanten ses som en almindelig, integreret del af Holstebro - og ikke et sted med særlige krav og kæmpe problemer. Selvfølgelig er der stadig udfordringer, men vi er på rette vej, siger Rasmus Gamst Beltofte.

Byder noget for beboeres syn på sig selv

Også for de mennesker, der bor i Trekanten, er det af stor betydning at slippe af med stemplet som "udsat", vurderer Anja Klok, projektleder for den boligsociale helhedsplan, der udløber næste år, og som blandt andet har tilført området en social vicevært.

- Som menneske er det vigtigt at kunne være stolt over, hvor man kommer fra. Det påvirker den måde, man går ud og møder verden på. Hvis man allerede fra start føler sig dømt, fordi man kommer fra Somalia, og så derudover bor i et område, der minder om en ghetto, som folk udefra ikke har nogen viden om eller kender nogen fra, så kan det være op ad bakke, siger Anja Klok og tilføjer.

- Vi har også mange ressourcestærke, der bor i området. For dem har det også været et mærkeligt stempel at få på sig, for de føler sig ikke som udsat.

Såvel kommune og boligselskaber understreger, at arbejdet ikke stopper her. Der vil ikke blive ændret på den strategi for boligplacering, som kommunen har fulgt, blandt andet er syriske flygtninge ikke blevet bosat i Trekanten.

- Det er vigtigt, at vi beholder den gode proces og fortsætter vores boligsociale arbejde, siger Anders Vestergaard.

Næste skridt bliver en gennemgribende renovering af infrastrukturen. Boligselselskabet har fået 74 millioner kroner i støtte til projektet.

- Vi vil gerne binde området bedre sammen. I dag kører man ind til hver enkelt afdeling. Det kan være lidt svært at finde rundt, og det kan have en utryghed i sig. Så vi skal have lavet stier og pladser og mere lys, siger Anders Vestergaard, der regner med, at man kan være klar til fysisk at tage fat først i 2021.

- Det er også et område, der lukker sig lidt om sig selv, og hvor folk ikke kommer, medmindre de har et ærinde. Vi håber, at vi kan lave noget, der bliver så spændende, at folk fra andre steder af byen og skolerne herude vil bruge det, sige Anders Vestergaard, administrerende direktør for NordvestsBo.

Disse krav forsvinder

For at blive udråbt til et udsat område skal et boligområde med mindst 1000 indbyggere opfylde to ud af fire opstillede kriterier:

1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse skal overstige 40 procent - her ligger procenten for Trekantens vedkommende på 38,2.

2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet. Her må man ikke overstige 2,03 procent, og i Trekanten er procenten på 1,16.

3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 procent - dette krav overvinder Trekanten ikke, da der per 1. januar var 62,8 procent.

4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen. Her klarede Trekanten frisag med 61,6 procent.

Ved at Trekanten ikke længere figurerer på listen over belastede boligområder, slipper boligområdet, boligforeningerne og kommunen blandt andet af med følgende krav:

1. Kommunerne må ikke anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis et medlem af husstanden i mindst et halvt år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

2. Lejere og medlemmer af husstanden, der begår kriminalitet i og omkring det boligområde, hvor de bor, skal hurtigere og mere effektivt kunne udsættes af deres bolig i området.

3. Der indføres krav om obligatorisk dagtilbud i minimum 30 timer om ugen for børn med bopæl i et udsat boligområde, fra barnet fylder et år, hvis barnet ikke allerede er optaget i et dagtilbud. Der må maksimalt nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution.

4. Der skal indføres sprogprøve i 0. klasse på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i boligområder, der inden for de seneste tre år har været på listen over udsatte boligområder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce