Annonce
Indland

Boligselskab: Intet alternativ til flyttebonus til kriminelle

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Boligselskab ser ingen anden udvej end at betale kriminelle for at flytte fra almene boliger i Odense.

Odense Kommune er klar til at give kriminelle op til 15.000 kroner, hvis de flytter ud af deres almene boliger i enten Riisingparken, Påskeløkken, Smedeløkken eller Solbakken i Odense.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Boligselskaberne FAB, Civica og Odense Boligselskab vil betale for de kriminelles flytning og 14 dages husleje i en ny almen bolig, og de vil desuden friholde de dømte beboere fra at skulle betale indskud.

Alligevel er det ikke et tiltag, Odense Boligforening ser som den ideelle løsning.

Men der er ikke et alternativ lige nu for at undgå nedrivning, understreger forretningsfører i Odense Boligselskab René Søgaard Larsen.

- Vi kan ikke nå at komme i mål med vores andre tiltag, og derfor gør vi det her i nødværge, så vi undgår nedrivning.

- Selv om vi også prøver nogle andre ting, så er det på kriminalitetskriteriet, vi er hårdest udfordret, siger han.

I Odense Boligselskab har de ifølge René Søgaard Larsen i længere tid arbejdet for, at der ikke flytter ny mennesker ind i boligområderne, der for eksempel er kriminelle eller på overførselsindkomst.

Boligordfører i Venstre, Heidi Bank, kunne godt have tænkt sig, at Odense Kommune havde gjort noget andet end at betale kriminelle for at flytte.

- Jeg er bange for, at de bare eksporterer problemerne til andre boligområder. I stedet mener jeg, de skal ind og se på, hvordan de bedst arbejder med den her gruppe af beboere.

- Det her handler om, at man skal kigge på gruppen, og for eksempel se på hvordan man får flere i arbejde eller til at tage en uddannelse, siger hun.

Baggrunden for det usædvanlige initiativ er, at en del af de almene boliger risikerer at skulle rives ned, hvis ikke nogle af beboerne flytter ud.

Kommunen og boligselskaberne håber at kunne få mellem 10 og 12 dømte beboere til at flytte ud inden nytår, så de ikke kommer til at tælle med i en afgørende opgørelse over antallet af kriminelle i boligområdet.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at kommentere Odense Kommunes nye tiltag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce