Annonce
Danmark

Boligforening: Overvågning giver tryghed - men uændret hærværk

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
- Vi kan ikke pege på overvågning som årsag til mindre hærværk, siger direktør for Brabrand Boligforening.

I den ene afdeling har man videoovervågning, i den anden afdeling sagde man nej tak.

Men der er ikke nogen forskel, når det gælder graden af hærværk.

Det er erfaringen hos Brabrand Boligforening.

- Begge afdelinger har haft problemer med omfattende hærværk. Men det fald, der har været, har været det samme begge steder.

- Så vi kan ikke sige, at det er overvågningen, der har gjort en forskel, siger Keld Laursen, direktør for boligforeningen.

Det kom bag på boligforeningens ledelse, fortæller han.

- Det var overraskende for os i første omgang, men det er nok udtryk for, at det er andre ting, som styrer, om der sker hærværk eller ej, siger Keld Laursen.

Det er beboerdemokratiet i de to afdelinger, der selv har afgjort, om de har ønsket at søge politiet om tilladelse til at opsætte overvågning.

Selv om der ikke er forskel i det begåede hærværk, oplever beboerne i afdelingen med overvågning større tryghed.

- Mange beboere oplever større tryghed, hvis der eksempelvis er overvågning i opgangen, ved parkeringspladsen eller affaldsindleveringen, siger Keld Laursen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ifølge Berlingske skrue op for mere overvågning i samfundet.

Det handler blandt andet om, at kommunerne skal have mulighed for at etablere videoovervågning i det offentlige rum for egen regning og under inddragelse af politiet.

Hvis det dermed bliver lettere for boligforeninger at søge om lov til at opsætte overvågning, er det en god nyhed, mener Keld Laursen.

- Jeg synes, det er udmærket, at det er politiet, som skal afgøre vores ansøgninger, så det ikke bare bliver det vilde vesten, og vi kan sætte kameraer op overalt.

- Men det giver god mening at lempe vilkårene for at søge om det, siger Keld Laursen.

Regeringen ventes at uddybe indholdet af en kommende sikkerhedspakke torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce