Annonce
Mærkedage

Bokselegende indtog scenen i 29 år

Larry Holmes er en af fem boksere, der har slået legenden Muhammed Ali. Sandy Huffaker/Ritzau Scanpix
Larry Holmes, som søndag 3. november fylder 70 år, boksede i næsten tre årtier og mødte blandt andre Muhammad Ali, Mike Tyson og danske Brian Nielsen.

70 år: Fra 1973 til 2002 indtog han scenen i professionel boksning og besejrede blandt andre sit idol Muhammad Ali, men tabte til både Mike Tyson og danske Brian Nielsen.

Amerikaneren Larry Holmes, der søndag 3. november fylder 70 år, har i den grad sat sit præg på bokseverdenen og kan se tilbage på en glorværdig karriere, hvor han fra 1978 til 1985 dominerede sværvægtsklassen som verdensmester.

20 gange satte Holmes håbefulde titeludfordrere til vægs, blandt andet i 1980 mod en aldrende Muhammad Ali, som tidligere havde brugt Holmes som sparringspartner.

Karrieren forløb dog ikke uden mislyde. Efter 48 kampe som professionel og lige så mange sejre snublede Larry Holmes, da han stod på tærsklen til at skrive historie og udligne Rocky Marcianos rekord med 49 kampe og lutter sejre.

I 1985 led Holmes et knebent pointnederlag i VM-opgøret mod Michael Spinks, og Holmes tabte også returkampen året efter. En bitter Larry Holmes trak sig tilbage med en bemærkning om, at de to dommere, der havde voteret mod ham, "kan kysse min sorte numse".

I 1988 lod Larry Holmes sig overtale til at møde en ung og olm Mike Tyson i en VM-kamp. Den gamle mester endte med ryggen i kanvassen efter en brutal nedslagtning i fjerde omgang, og dermed burde der ifølge al logik være sat punktum for karrieren.

Sådan kom det dog ikke til at gå. Tre år senere indledte Larry Holmes endnu et comeback, der kom til at vare 11 år med 21 sejre og tre nederlag mod boksere af varierende kvalitet.

To af nederlagene faldt i VM-kampe, hvor Holmes imponerede ved at gå tiden ud mod både Evander Holyfield og Oliver McCall.

Det sidste nederlag led den dengang 47-årige Larry Holmes knebent på point, da han i januar 1997 mødte Brian Nielsen i Brøndby-Hallen.

Larry Holmes boksede sin sidste kamp i 2002 og kan se tilbage på en karriere med 69 sejre - 44 på knockout - og seks nederlag som professionel. Han blev i 2008 indlemmet i boksesportens Hall of Fame.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce