Annonce
Struer

Bokse-Dina: Jeg rider på bølgen, så længe lysten er til det

Kontrasten mellem hårdtslående bokser og mor er til at få øje på hos Dina Thorslund, der til januar skal bokse sin første VM-titelkamp. Fotos: Morten Stricker/Mathias Løvgreen Bojesen

Dina Thorslund tog i denne uge et gevaldigt skridt i retning af den absolutte drøm, men der er altså stadig vigtigere ting i livet end at slå på tæven i en boksering.

Annonce

Struer: Hun er lidt af en jernkvinde. Det ser man tydeligt, når hun træder ind i bokseringen og svinger næverne så hårdt og hurtigt som sjældent set. Men man forstår det faktisk endnu bedre, når hun fortæller om sin hverdag uden for ringen.

23-årige Dina Thorslund, der i denne uge kunne fortælle, at hun til januar skal bokse sin første titelkamp nogensinde - og det endda på hjemmebane i Struer - er alenemor, midt i uddannelsen til fysioterapeut, indehaver af to hunde - og nå ja, professionel bokser.

Det er formentlig en cocktail, som kan få de fleste til at gispe bare en smule efter vejret, og netop den følelse rammer da også en sjælden gang imellem den unge Struerbokser. Dog ikke værre, end at hun nu efter knap to år som professionel står ved lidt af en milepæl i karrieren.

- Det er stort, selv om det "bare" er en titelkamp for dem under 25 år, for det er et skridt på vej derhen, hvor jeg gerne vil, siger Dina Thorslund, som tilbage i februar 2015, hvor hun tog skridtet fra amatør til professionel, meldte klart ud, at målet var en VM-titelkamp.

- Det har klart været en force, men jeg ved jo også godt, at modstanderne bliver bedre og bedre og har mere erfaring, men altså bliver du ramt hårdt, så bliver du sgu ramt hårdt, og så er det lige meget, om du har fået 40 af dem før.Dina Thorslund, bokser.

Annonce

Til eksamen efter titelkampen

Siden begyndelsen på den professionelle karriere har Dina Thorslund bokset syv kampe. Alle er endt med sejr til Struerbokseren - fem på knockout.

- Jeg har en stædighed, som nok er på størrelse med tyve hestes. Når jeg først har sat mig noget for, så gør jeg det, og så er jeg ligeglad, hvad der skal til, siger hun.

Det foregår dog inden for realismens rammer, og det gælder sådan set i alle livets facetter.

- Når jeg udtaler mig, har jeg overvejet det inden. Det kommer ikke bare ud af det blå. Nu læser jeg for eksempel også til fysioterapeut, og det var jo også sådan lidt, om jeg kunne klare det, fortæller Dina Thorslund:

- Derfor satte jeg mig ned og sagde, der er de og de krav, og så gennemgik jeg, om jeg kunne det sammen med alt det andet. Det kom jeg så frem til, at jeg kunne, og så gør jeg det.

Den stålsathed kan den unge bokser meget vel få brug for i nær fremtid. Det har nemlig flasket sig sådan, at hun allerede mandagen efter sin titelkamp - som bokses en lørdag - risikerer at skulle til eksamen.

Annonce

Alt handler om ringen

At Dina Thorslund overhovedet er kommet så langt, som tilfældet er i dag, skyldes blandt andet et motto, hun allerede præsenterede før overgangen fra amatør til professionel.

- Jeg er en af dem, der slår hårdt, så jeg vil gerne slå så mange ud som muligt, sagde hun dengang og kan i dag tilføje:

- Det har klart været en force, men jeg ved jo også godt, at modstanderne bliver bedre og bedre og har mere erfaring, men altså bliver du ramt hårdt, så bliver du sgu ramt hårdt, og så er det lige meget, om du har fået 40 af dem før.

Slagkraften gør det dog langt fra alene. Timevis af træning ligger allerede bag Dina Thorslund og endnu mere foran - og skulle man nu gå og tro, at alle boksere bare nyder den megen træning, kan man godt tro om igen.

- Den eneste årsag til, at jeg gider alt det her boksetræning, er for at stå i ringen, ellers ville jeg træne måske fire gange om ugen for at hygge mig, siger bokseren som lige nu træner to gange hver dag med én ugentlig fridag indlagt.

Annonce

Alene med sin sandsæk

Med overgangen til de professionelles rækker er træningen da også mere og mere blevet et soloridt, hvor Dina Thorslund selv skal sørge for at holde gejsten sammen med sin træner, som i øvrigt også er hendes ekskæreste og far til hendes toårige søn.

- Det kan godt være hårdt, for når du står alene og skal slå på en sandsæk og give alt, hvad du har, er det nemt lige at skrue fem procent ned i stedet for to procent op, fortæller Dina Thorslund:

- Når der står ti andre, som kampsveder og giver sig 100 procent, så yder man altså bare 100 procent, for det er sådan en forventning, der er i rummet.

Det hjælper dog på det, når sparringen først kommer i gang.

- Så træner man jo ikke længere alene, men skal koncentrere sig om det. Når man står med en sandsæk, kan tankene godt gå på noget andet. Ved sparring er du både fysisk og mentalt til stede, så der tænker man ikke, fuck det er hårdt.

Annonce

Føles ikke som afsavn

En anden ting, der også har ændret sig, er den mentale del. Nerverne op til kampene kunne før godt spille Dina Thorslund et lille puds, men den del har hun efterhånden også fået styr på.

- Jeg var nervøs som amatør og er det stadig, når jeg går ind til mine kampe, men jeg synes faktisk, at der er nogle procenter af den nervøsitet, som er blevet til spænding i stedet.

Det skyldes blandt andet et par samtaler med en lokal psykolog.

- Han er selv gammel bokser, så han kender godt den der følelse. Ham havde jeg lige et par snakke med og fik nogle vejrtrækningsøvelser. Jeg ved ikke, om det er det, der har gjort det, men alle små ting er vel med til at gøre en stor helhed, siger Dina Thorslund.

En del af den store helhed er også alt det uden for bokseverdenen. En verden, Struerbokseren grundet flere valg ikke altid kan finde tid til at deltage så meget i, som hun måske gerne ville, men:

- Jeg er vant til det. Jeg har altid prioriteret meget ikke at tage til selskaber og i byen. Det gør jeg dog nu. Jeg drikker bare ikke og tager tidligt hjem, så jeg er stadig lidt med, fortæller Dina Thorslund:

- Det føles ikke som afsavn, men der kan da godt være en aften, hvor de andre er til fysfest ude på skolen, og jeg ved, de tager i byen, og det bare er skide sjovt. Og så sidder jeg herhjemme klokken otte og har puttet ham (sønnen, red.) og ville egentlig gerne have været med.

Annonce

En del af byen

Mere disciplineret - end at hun en sjælden gang imellem river en dag ud af kalenderen for eksempelvis at bage julekager - er den 23-årige bokser dog ikke.

- Jeg kan godt mærke, at hvis jeg ikke får de pauser ind i mellem, så ville jeg køre død i det, for der er mange ting, som skal gå op, og det gør de kun, hvis man laver nogle prioriteringer, siger Dina Thorslund, der i sin tid - som 18-årig - flyttede til Struer på grund af kæresten.

Hun er oprindelig fra København og har boet på Falster, men er efterhånden faldet rigtig godt til i Struer.

- Jeg føler, at byen har taget godt imod mig, og så er det da lidt sjovt, at man er blevet lidt lokal kendt, og folk hilser på en på gaden, fortæller bokseren:

- Jeg synes, det er fedt, de engagerer sig, og det er helt vildt fedt at føle, at man ikke er fremmed i byen, men at man faktisk er en del af den.

Som det ser ud nu, er fremtiden da også at finde her i byen, men det afhænger af jobsituationen, når Dina Thorslund er færdig med sin uddannelse om halvandet år.

Hvad angår boksningen, er svaret mere tydeligt og så alligevel ikke.

- Jeg tager det så langt, jeg kan, så længe jeg gider, for jeg kan godt mærke, at det tager rigtig meget tid og energi, og jeg har altså også andre værdier i livet. Jeg rider på bølgen, så længe den er der, og så længe lysten er til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro

Slidt vejstrækning får nyt liv

Annonce