Annonce
Kultur

Bogkassen: Endnu en gang gjorde man et barn fortræd

Romanen om Ilona er en alvorlig, varm menneskelig historie. Pr-foto
Den gamle søulk Hans Villund debuterer som romanforfatter med en enkel, men gribende bog om en lille flygtning fra Ungarn.

Boganmeldelse: Det er på én gang vanskeligt og næsten for nemt at blande dokumentar og fiktion, virkelighed og fantasi. At tage fat i en virkelig historie og så ellers hoppe ind i fantasiens verden, hvis virkeligheden bliver for tåget – eller for kedeligt. Lyder let. Men det er altid vanskeligt at tage det bedste fra to verdener.

Ikke desto mindre er det lykkedes for den tidligere værftsdirektør og søulk, Hans Villund, med romanen ”Ilona – Pigen fra Ungarn”.

Villund har lånt fra virkeligheden. Nemlig fra sin egen barndom, da forældrene i København tog imod en lille, otteårig pige fra Ungarn. En af de elendige skæbner, der drev rundt i kølvandet på russernes forfærdelige overfald på Ungarn og ungarerne i 1956. Otte år – udsultet, forældreløs, voldtaget. Som otteårig!

Ilona hed pigen, der blev nær forbundet med den jævnaldrende søn i huset. Hun var kun i Danmark nogle måneder, så kom hun tilbage til Ungarn og var ung, mens modstanden mod russerne på ny blussede op. Hun blev fængslet, sad indespærret i fire år – blev løsladt – og fik arbejde på et hotel. Først som gangpige, så i køkkenet – og så i receptionen. I Villunds bog ender hun som receptionschef på et stort, godt hotel i Budapest.

Annonce
Hans Villund, gammel søulk, der debuterer som romanforfatter. Foto: Klaus Madsen

Vi kommer tæt på

Det er en gribende historie, fordi den fortæller, hvor forfærdeligt, livet i Østeuropa kunne være, før murens fald. Hvor iskoldt og menneskefjendsk russerne behandlede de folk, de undertrykte. Hvordan de behandlede kvinder. Og hvor rædselsfuldt børnene nu og da havde det. I dag er russernes rædsler ikke længere hemmeligheder. Vi ved, hvad de gjorde. Alligevel gør det ondt langt ind i sjælen, når den dokumentariske viden, vi alle sammen har fra bøger, fra film, fra tv – bliver omformet til fiktion, til fantasi – til en roman. Fordi vi kommer så tæt på personer. Fordi rædslerne menneskeliggøres undervejs.

Det lykkes for Hans Villund at dreje historien om Ilona – pigen på de tynde ben, der i nogle måneder boede sammen med ham, da han var lille – i en retning, så den træffer med stor kraft. Det er en vedkommende, gribende roman, Villund har skrevet.

Han er en erfaren skribent. Men hans tidligere bøger har alle haft forbindelse til havet, til hans store lidenskab – skibe. Villund er oprindelig uddannet bådbygger, men var i en årrække direktør for et skibsværft på Ærø – og har brugt det meste af fritiden på vandet. Han har gennem mere end en snes år redigeret båd- og sejlstof i flere provinsaviser.

Romanen om Ilona er en alvorlig, varm menneskelig historie – og den fortjente at blive skrevet. Det er gjort i stram form, meget konkret i sin stil. Historien om Ilona og den danske familie, der samlede hende op – og som hun forlod igen – spænder over mere end et halvhundrede år – og er fortalt på under 250 sider – det fortæller noget om klarhed og korthed. Og alligevel er bogen godt skrevet. Noget af det vanskeligste for forfattere er at håndtere dialogen. Det klarer Hans Villund også. Det er faktisk en dejlig oplevelse at læse om Ilona og hendes danske familie, selv om der nok er lidt for meget sukker i de sidste par kopper af historien.

Hans Villund

”Ilona – pigen fra Ungarn”

237 sider, forlaget Historia

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce