Annonce
Danmark

Boganmeldelse: Steffen Jacobsen: "Ghostwriter".

Steffen Jacobsen. Foto: Thomas A./Lindhardt og Ringhof

Bøger: Der er sikkert ikke meget at takke Sundhedsplatformen for, men en enkelt ting kunne være, at tidligere overlæge Steffen Jacobsen i bar frustration over den nu har skippet lægejobbet for at hellige sig sit efterhånden omfattende forfatterskab. At dømme efter det forfatterfoto, der ledsager hans seneste roman, har han mere end mod på opgaven. Udstyret med smøg i flaben, solbriller, tatoveringer på begge underarme og pistol i venstre hånd lægges der op til aktion, og det er der da også masser af i "Ghostwriter".

Steffen Jacobsen bruger et fortællergreb, der er ved at være en slags standard i en række af tidens krimier, nemlig et ægtepar, som står på hver sin side af loven. Hos Jacobsen har vi således politikommissær Lene Jensen, der må følge spillets regler, mens ægtefællen og tidligere jægersoldat Michael Sander som privatdetektiv ser stort på metoder, når det gælder om at opfylde sine opgaver. Hos ham er selvjustits i orden. Denne modstilling kommer der en masse dynamik ud af, efterhånden som Jacobsen udfolder sin historie.

Udgangspunktet er, at chefen for Linden Pharma som terminal kræftsyg vil fortælle sandheden om sit liv. Han hyrer derfor en journalist til at være ghostwriter på en bog, der skal rumme den ubehagelig sandhed om den måde, medicinalindustrien prioriterer profit over billige og effektive løsninger på sundhedsproblemer. Men inden de når så langt, dør de begge, og fra hver sin side inddrages ægtefællerne Lene og Michael nu i et dramatisk handlingsforløb, der også sætter forholdet mellem de to under pres.

Spændende sager, der fører læseren gennem begivenheder, der rummer så megen sandsynlighed, at det går hen og bliver ikke så lidt tankevækkende, for Steffen Jacobsen ved en del om den verden, han her sætter under sin lup og skarpe skalpel. Det er godt gjort.

Steffen Jacobsen:

"Ghostwriter"

352 sider, Lindhardt og Ringhof

Annonce
Steffen Jacobsen: ?Ghostwriter?. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce