Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Historisk stof lever

Martin Jensen. Foto: Forlaget Klim
Martin Jensen: ”Døden er et øjeblik”.

Bøger: Født på Vestfyn som søn af Else Hore, landsbyens offentlige fruentimmer, stod det ikke skrevet i stjernerne, at Rasmus skulle ende som gårdejer i Virginia og komme til at deltage i den amerikanske borgerkrig. Men sådan blev hans livsforløb, der er fint skildret i Martin Jensens “Døden er et øjeblik”.

Opvæksten var barsk, og efter at været plaget af skiftende bønder slog Rasmus sig på kriminalitet med “Sosmeden” som bagmand. Han indprentede i den unge Rasmus, at skulle man overleve i et skarpt klassedelt samfund, som det tegnede sig her midt i 1800-tallet, var det bare om sørge for sig selv før alt andet.

Rasmus havde dog set for megen social elendighed til at kunne se bort fra sin menneskelige retfærdighedsfølelse, og efter at være sendt til Amerika af vestfynske bønder, der ikke ville finde sig i hans kriminalitet, var det da også denne moralske ansvarsfølelse, der kom til at styre hans videre skæbne.

Tilfældet ville, at Rasmus netop ankommet til Sydstaterne reddede Jed fra et knivoverfald, og i taknemmelighed over hans resolutte indgriben endte han med at få “overdraget” såvel hustru som gård af Jeds rige sydstatsfamilie. Men tingene blev alt andet end enkle for Rasmus, og Martin Jensens viser, hvor fin en forfatter han er, når han på en nuanceret tegnet samfundsmæssig baggrund får udstyret sine personer med så megen dybe, at de kommer til at stå skarpt for læseren.

Rasmus' store uheld var, at han lod sig styre af sin trofasthed, samtidigt med at han som deltager i borgerkrigen kom til at kæmpe på Sydstaternes side. Alt i hans livsforløb tilsiger ellers, at hans sympati burde ligger hos dem, der vil gøre op med slaveriet. Men så grumt kan livet altså forme sig, og som læser føler man den smerte, livet påfører Rasmus.

Martin Jensen: ”Døden er et øjeblik”

428 sider. Forlaget Klim, er udkommet. 4 af 6 stjerner

Annonce
Martin Jensen: ”Døden er et øjeblik”. Foto: Forlaget Klim
Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce