Annonce
Udland

Boeings 737 MAX-fly kan være i luften igen i januar

Lindsey Wasson/Reuters
Boeing forventer inden længe at få grønt lys fra myndigheder til ny software og træningskrav for piloter.

Boeing forventer at have 737 MAX-flyene på vingerne igen i januar. Det meddeler den amerikanske flyproducent mandag.

737 MAX-flyene har siden marts været underlagt flyveforbud over hele verden på grund af to dødsulykker i Indonesien og Etiopien.

Ulykkerne, der skete inden for fem måneder, kostede i alt 346 mennesker livet.

Boeing har tidligere oplyst, at de to flystyrt var forårsaget af en fejl i aktiveringen af flyets MCAS-funktion. Det er et automatisk anti-stall-system, der skal forhindre, at flyet mister dets opdrift.

Systemet er nyt, og det er blevet kritiseret, at piloterne ikke er blevet godt nok uddannet i det.

Boeing siger mandag, at selskabet arbejder på at få de endelige godkendelser klar fra myndighederne af de opdaterede uddannelseskrav til piloterne og af den software, der er installeret i flyene.

Fredag meddelte to amerikanske luftfartsselskaber, American Airlines og Southwest Airlines, at de vil forlænge suspenderingen af de omstridte fly frem til marts 2020.

Det skyldes, at det vil tage mindst en måned at undervise piloterne og installere den ændrede software.

Boeing meddeler mandag, at leveringen af fly til de luftfartsselskaber, der har bestilt nye 737 MAX-fly, kan begynde i december.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce