Annonce
Struer

Blip-båt på biblioteket

Børnene kan selv styre de små robotter ved at trykke på piletaster: Frem, tilbage, højre og venstre. Og de er dygtige til det. Se flere billeder i galleriet på Dagbladet-Holstebro-Struer.dk. Foto: Johan Gadegaard

35 børn legede med robotter og lærte selv at programmere dem på Struer Bibliotek i vinterferien.

Struer: - Åh, må jeg ikke prøve? lyder det utålmodigt fra en af de små drenge.

Det er robotkonsulent Sophie Hovdekorp, der har de 35 børns udelte opmærksomhed, mens hun præsenterer dem for forskellige robotter, som børnene selv skal lære at programmere og styre.

Men først har hun en lille overraskelse til børnene. De skal prøve at se nærmere på en computer, og børnene har øjne som tekopper, da den bærbare pc bliver skilt ad, og de elektroniske indvolde hænger ud.

- I må gerne prøve at røre. Der er ingen strøm i, lyder invitationen fra Sophie Hovdekorp, og hun behøver kun sige det én gang.

Fire minutter senere er computeren skilt ad i stumper. Selv knapperne fra tastaturet er pillet af og ligger som en dynge legoklodser på gulvet, mens forældre og bedsteforældre kigger interesseret fra sidelinjen.

- Det her gør vi ikke derhjemme, vel? formaner Sophie Hovdekorp og skæver ud til de voksne.

Annonce

Robotterne larmer og laver nogle sjove lyde, og de gør heller ikke altid som forventet.

Sophie Hovdekorp, robot-konsulent

Sophie Hovdekorp forklarer børnene, hvordan de kan programmere robotten, så den selv kan finde vej. Foto: Johan Gadegaard

Pas på robotten

Endelig får børnene lov at prøve selv, og de kaster sig med stor iver over tre forskellige robotter. En af dem er udformet som en larve og kører på hjul.

Larvens forskellige led er moduler, som kan kobles sammen i vilkårlig rækkefølge. Hvert led indeholder en kommando, der styrer robot-larvens bevægelser.

For eksempel er der et larve-led med en venstre-pil. Når man sætter det modul på larven, drejer larven til venstre. Og så følger den næste kommando, som kan være en 180 graders vending eller en besked om, at robotten skal køre baglæns eller spille en melodi.

To børn i børnehavealderen sætter sig for at teste robotten og sætter alle leddene på larven i én lang stribe og slipper robotten løs.

- Pas på! Flyt dig! hviner de, da robotten suser rundt på gulvet og drejer snart den ene og anden vej.

Leg med matematik

Men den største attraktion er de små BeeBots-robotter. En lille mariehøne-agtig robot, som børnene skal styre rundt på små forhindringsbaner.

- De kan lære det allerede fra omkring tre år, fortæller Sophie Hovdekorp, som oprindeligt er uddannet lærer, inden hun etablerede sig som konsulent og nu rejser rundt med sit robot-show.

- Robotterne larmer og laver nogle sjove lyde, og de gør heller ikke altid som forventet. Men nogle gange lykkes det så at få den til at gøre præcis, som børnene har programmeret den til. Det træner dem i kommunikation, mens de leger, forklarer hun.

En hurtig test viser, at børnene faktisk lærer af noget af det.

- Hvilken vej drejer robotten, når I trykker på denne her pil? Er det til højre eller til venstre? spørger Sophie Hovdekorp en gruppe børn.

Efter lidt betænkningstid lyder svaret:

- Højre!

Og sådan øver man sig for eksempel i at kende forskel på højre og venstre.

Hele pladen fuld

Hektor og Magnus, der går i første klasse på Parkskolen, har i dén grad styr på deres robot.

De skiftevis sidder, ligger og hopper ivrigt op og ned foran en slags bingoplade, der ligger på gulvet. Her står robotten på forskellige felter, og så slår drengene med en terning, som afgør, hvor robotten skal køre hen. Kunsten bliver så at programmere den, så den finder vej hen til næste felt.

Hektor kigger koncentreret på kørebanen med de mange felter og tæller for sig selv:

- To frem, drej til højre, tre frem, drej til højre og én frem, hvisker han for sig selv, mens fingrene danser hen over knapperne på robotten.

Robotten bliver sat i gang og tøffer langsomt rundt på pladen, indtil den til sidst rammer det planlagte felt - til stor jubel for drengene, som klapper i hænderne og springer op.

Det er næsten for nemt, så de sætter sig for at se, hvad robotten kan.

- Skal vi ikke prøve at få den til at køre ti... nej, TYVE omgange? spørger Hektor, mens Magnus griner.

Pædagogisk træning

Robot-kørebanen hos drengene har bogstaver. Andre baner har tal. Nogle har farver, og en enkelt har små ord - endda på engelsk.

Det er alt sammen for at træne børnene i både sprog og matematik, mens de indøver abstrakte færdigheder som mønstergenkendelse og samarbejde i teams.

Det er bare lidt sjovere, når det er pakket ind i leg.

Men det kan nu også blive for meget af det gode med alt den træning.

Ellen Hjarbæk Hansen, der er på vinterferie hos mormor i Struer, prøver robotten et par gange og rejser sig fra gulvet.

- Skal vi ikke hellere gå ind og finde nogle bøger?

Og det kan man heldigvis stadig gøre på biblioteket.

Annonce
Annonce
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad briterne komme ud og lad os komme videre

Fredagens fintælling efter parlamentsvalget i Storbritannien torsdag kunne umuligt rokke ved den overbevisende sejr til Boris Johnson og hans konservative parti. Absolut flertal i Underhuset betyder, at briterne og resten af EU nu sandsynligvis endelig kan komme videre. Brexit bliver en realitet inden udgangen af januar. Det er briternes valg - først ved brexit-afstemningen for tre år siden - og nu igen ved at give de politikere, som lover en hurtig afklaring, et klart flertal. Udtrædelsen af EU er grundlæggende en sørgelig beslutning, som giver både briterne alle os andre masser af udfordringer. Men det er også en demokratisk beslutning, og det skal man selvfølgelig respektere. Tilbage står kun at få det til at ske. Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU - eller for eller imod briternes ønske om at forlade samarbejdet - kan man nu glæde sig over udsigten til at slippe ud af det tåbelige ingenmandsland, det internationale samarbejde har befundet sig i alt for længe. Også her i området har især erhvervslivet sukket efter en afgørelse. Den ser nu ud til at være faldet, og vi kan alle sammen begynde at indrette os efter fremtiden. Briternes beslutning har store konsekvenser for fiskeriet og for de virksomheder, der eksporterer til området. Men det får også indflydelse på danske virksomheder, som arbejder inden for samme område, som britiske eksportvirksomheder. Blandt andet inden for landbruget handler det derfor nu om at udnytte de ekstra muligheder, som brexit skaber. Hvis briterne får sværere ved at eksportere til EU, åbner det muligheder for, at andre kan få en større bid af kagen. En fornuftig samarbejdsaftale bliver afgørende for briterne, mens den i sidste ende næppe kommer til at rokke meget ved den enkelte danskers hverdag. For erhvervslivet handler det mest af alt om stabilitet, og den har vi nu udsigt til for første gang i flere år.

112

Kiosk ramt af indbrud

Annonce