Annonce
Debat

Debat: Bispesædet i Roskilde runder 1000 år

Illustration: Gert Ejton
Annonce

I år er det 1000 år siden, Roskilde blev gjort til Danmarks kirkelige centrum, da Knud den Store (1018-35) oprettede bispesæde i byen anno 1020. Det fremgår af diverse middelalderkilder, at den første biskop blev englænderen Gerbrand, hvis bispedømme omfattede Sjælland, Skåne, Halland og Blekinge samt Bornholm ( Lolland-Falster hørte under Odense Stift).

Men Knuds farfar, Harald Blåtand (ca. 950?-87), var den egentlige grundlægger af Roskilde, som han gjorde til Rigets første "hovedstad". Omkring 970-80 "flyttede" han nemlig kongsgården i Jelling til byen og opførte en kirke indviet til Trefoldigheden.


Men Knuds farfar, Harald Blåtand (ca. 950?-87), var den egentlige grundlægger af Roskilde, som han gjorde til Rigets første "hovedstad". Omkring 970-80 "flyttede" han nemlig kongsgården i Jelling til byen og opførte en kirke indviet til Trefoldigheden.


Ifølge middelalderkilder blev Harald Blåtand omkring 987 begravet i netop denne kirke. På dette tidspunkt var der næppe tale om andet end en mindre trækirke, som siden blev til den nuværende domkirke efter måske tre forgængerkirker, som endnu ikke er påvist. Men i dag ved man faktisk ikke med sikkerhed, hvor og hvornår Harald Blåtand døde. Også Haralds sidste hvilested er ubekendt. Disse spørgsmål hører til en af vikingetidens og den tidlige kristendoms store gåder. Det vender vi tilbage til om lidt.

Lad os først se lidt nærmere på omstændighederne, der førte til kong Haralds endeligt formentlig blandt slaverne et sted i "Venden" i det nuværende Polen eller Nordtyskland: Ifølge trebindsværket "Danske Kongegrave" (2014) opgives Haralds dødsår til "senest 987": Denne tidsangivelse bygger på den tyske kannik Adam af Bremens Ærkebispkrønike (ca. 1070), hvor det meddeles, at Haralds død indtraf før ærkebisp Adaldags "bortgang i det Herrens år 988."
Adam af Bremens oplysninger omkring Haralds død er sålydende: "I denne sørgelige krig (mellem Harald og sønnen Svend Tveskæg), der var værre end en borgerkrig, blev Haralds parti besejret.

Selv flygtede han fra slaget, gik (såret) ombord i et skib og slap over til den stad Jumne (Jomsborg) hos slaverne. "Adam fortæller videre, at Harald nogle dage efter" vandrede heden, og hans lig blev af hæren ført tilbage til fædrelandet og begravet i staden Roskilde i den kirke, han selv havde bygget til ære for Trefoldigheden".

Derimod nævner en anden og muligvis mere pålidelig kilde "Encomium Emmae Reginae" eller "Æreskrift for Dronning Emma" - nedfældet omkring 1040 af en munk fra St. Omer kloster i Flandern - intet om Haralds begravelse i Roskilde. Her omtales blot: "Han flygtede til Slaverne, og dér døde han kort tid efter af sine sår".

Men hvor ligger Harald Blåtand så begravet - dersom en række førende eksperter har ret i, at det næppe har været i Roskilde Domkirke eller en af dennes indtil tre forgængerkirker af træ på samme sted? Ifølge "Danske Kongegrave" bygger denne skepsis på, at det faktisk aldrig er lykkedes at påvise arkæologiske spor efter disse tidligere stavkirker - endsige efter selve Harald Blåtands gravplads og/eller jordiske rester.

Der er ganske vist i Roskilde Domkirkes såkaldte fire "stiftergrave" - indrettet i højkorets fire piller omkring 1220'erne - også et gravmæle for Harald Blåtand. Men i modsætning til de tre andre gravgemmer - indeholdt Haralds ca. 55 cm høje og 50 cm brede gravniche "intet spor af ben" da denne blev åbnet en gang i starten af 1800-tallet.

Senere undersøgelser har konkluderet, at der vel sagtens ingensinde har været ben i Haralds gravniche, som dermed blot er og bliver en tom grav (kenotaf). Og hvis ikke i Roskilde, hvor skal vi så søge efter vidnesbyrd om kong Haralds begravelsesplads og sidste hvilested?

Svaret på dette spørgsmål kan en runesten fundet 1836 i Sønder Vissing vest for Skanderborg måske give os et vigtigt fingerpeg om: Denne anseelige runesten bærer sålydende indskrift: "Tove, Mistives datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre disse kumler efter sin mor". Runologer har meget passende dateret disse runer (af Jellingtypen) til sidste halvdel af 900-tallet. Der er blandt eksperter overvejende enighed om, at det her må være Harald Blåtand, der omtales som Harald den Gode.

I lyset af Sønder Vissing-stenens "nyhed" om Haralds ægteskab med Tove giver det for så vidt god mening, om Harald ikke ville have foretrukket at søge i sikkerhed hos sin svigerfar fyrst Mistive, som han jo på dette tidspunkt var allieret med i kampen mod det tyske Kejserrige? Mistives fyrstesæde i Mecklenburg tæt ved Oldenburg forekommer derfor at være et godt alternativ til Jomsborg.

Ærkebiskop Adaldag af Hamborg havde nemlig allerede omkring år 972 oprettet et bispesæde i Oldenburg med henblik på kristning af de abodritiske bosættelser i nutidens Østholsten og Mecklenburg. Til dette formål var fyrst Mistive den helt rigtige forbundsfælle. Mistives svoger Biskop Wago sad i Oldenborgs bispestol fra 974 til 983. Man tvinges derfor næsten til at overveje om, at Harald Blåtand hårdt såret under flugten har beordret sin flåde at bringe ham i "sikker havn" hos sin svigerfar Mistive , som ifølge de tyske annaler omkring 974 havde indgået ægteskab en søster til Bisp Wago.

Jørgen D. Siemonsen, Debat

Og ved at søge i eksil i sin svigerfars fyrstesæde ville kong Harald tilmed have sikret sig en tilpas ophøjet kongebegravelse i Domkirken i Oldenburg. Fornemmere kunne det næsten ikke blive på den tid, hvor Roskilde med sin formentlig endnu beskedne stavkirke først blev "rigtigt " bispesæde et knap et halvt århundrede senere anno 1020.

Bispestolen i Oldenburg blev faktisk efter næsten 200 års virke nedlagt ca. 1160 og flyttet til Lybæk. Ja - hvem ved? Måske er Haralds "ben" fulgt med til Lybæk - således, at det er her, vi en skønne dag kan støde på de sidste jordiske rester af kong Harald Blåtand?

Desuagtet kan Harald Blåtands jordiske rester naturligvis også på et senere tidspunkt være blevet ført tilbage til genbegravelse i Danmark måske sågar til det gamle kongesæde i Jelling, hvor Harald selv var født og opvokset hos sine forældre Gorm den Gamle og Thyra: Her hylder Jellingstenen - også kaldet Danmarks dåbsattest - nemlig "den Harald som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Aktivist snød sig ind til corona-pressemøde: - Journalisterne er bare mikrofonholdere - de stiller jo ingen kritiske spørgsmål

CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Annonce