Annonce
Navne

Biskop Stubkjær tager orlov fra sit embede

Torsdag den 20. Juni. Lone Weinreich interviewer biskop henrik Stubkjær om det at være mand. Altså ikke om hverken kirke eller tor, men om at være mand. Foto: Morten Pedersen
Viborg Stifts biskop Henrik Stubkjær har søgt om orlov fra sit embede. Til februar lægger han bispekåben til side for at dygtiggøre sig inden for ledelse.

Viborg: Da Henrik Stubkjær for fem år siden blev valgt til biskop, var han sideløbende med sit job som generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp i gang med en master, en MPG, på Copenhagen Business School (CBS).

Han var sådan set færdig, men manglede kun at skrive sit speciale. Det nåede han ikke, før han blev valgt som Viborg Stifts nye biskop.

Men nu ønsker den 57-årige Henrik Stubkjær at færdiggøre studiet, og da flere formalia nu er faldet på plads, ligger det fast, at han i tre måneder i 2020 træder tilbage fra sit embede for at hellige sig bøgerne.

Biskoppen holder dermed orlov i februar, marts og april næste år. Domprovst Thomas Frank konstitueres i perioden som biskop.

Annonce

To dispensationer

Det har krævet to dispensationer, før Henrik Stubkjær kunne få bevilget orlov.

Den ene fra CBS, som skulle acceptere, at han kan skrive sin master, selvom fristen for dette egentlig er udløbet.

Den anden er fra Kirkeministeriet, der som udgangspunkt helst vil, at kun én biskop er på orlov ad gangen.

- Så det skulle lige falde på plads med mine kolleger, forklarer Henrik Stubkjær.

Stubkjærs jobskifte for fem år siden betyder også, at han ændrer emnet på sit speciale, så det nu handler om kirkelig ledelse.

- Der er meget snak om ledelse i kirken. For to år siden kom der en rapport om stifterne, hvor to store konsulentfirmaer undersøgte tilfredshedsgraden og administrationernes drift. Den rapport endte ud i 16 anbefalinger, og dem har vi biskopper diskuteret med kirkeministeriet.

- Jeg oplever anbefalingerne som nogle, der er utroligt præget af New public management med centralisering og effektivisering og ved at sætte kontrolapparater op. Min oplevelse er, at kirken står så stærkt, fordi vi netop har undgået de regimer.

- Jeg kunne godt tænke mig at arbejde videre med ledelse i kirken, for kirken er en forunderlig størrelse, hvor vi hverken er stat eller en almindelig organisation. Vi er noget unikt, og kirken er præget af at vokse nedefra, siger Henrik Stubkjær.

Klart formål

Viborg Stift er det stift i landet, som sender flest præster på studieorlov: Otte om året.

Nu er det så at sige blevet chefens tur, forklarer Henrik Stubkjær.

- Jeg er godt klar over, at det kan virke lidt hurtigt, erkender han.

En biskop har kun én mulighed for orlov. Henrik Stubkjær bruger altså sin efter fem år.

- Jeg har lyst til det her, og hvis specialet skal gøre gavn, og hvis det skal gøre mig til en bedre biskop - hvilket er mit klare mål - så giver det bedst mening at bruge den nu. Hvorfor så vente i fem eller ti år?

Biskoppen og hans sekretær har i samarbejde forsøgt at skubbe så mange væsentlige opgaver og arrangementer til perioden før eller efter hans studieorlov.

- Selvfølgelig ved jeg ikke endnu, hvordan det bliver at stå ude i tre måneder. Jeg har det ikke godt med det, men skal det her blive til noget, må jeg sørge for at have tiden til det. Jeg skal nok få travlt, og jeg tror, at det bliver både interessant og vigtigt, for vi er i en tid, hvor kirken ikke bare kan være reaktiv. Vi må også proaktivt tale om ledelse, mener Henrik Stubkjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Læserbrev: Fåreavler er selvforskyldt årsag til angreb på sine får

Debat: Fåreavler, Morten Thøgersen, Råsted/Vemb, har igen selvforskyldt haft angreb på sine får, der fortsat kun er beskyttet af et utilstrækkelig lavt, flytbart hegn. Og som sidst, igen beklager sig over regeringen, og skubber på den måde sit ansvar for dyrene over på regeringen. Dette synes i øvrigt at være standard ingen for landbruget, at lade andre betale. Det er dog langt fra det første ulveangreb på får i indhegninger, der er helt utilstrækkelige. Og derfor langt fra det første ulveangreb på ubeskyttede får, hvor ejeren giver ulven ansvar for noget, der helt klart er ejernes eget ansvar. Der er hos Morten Thøgersen denne gang tale om 20-25 dræbte får, der med stor sandsynlighed ikke er dræbt på en gang, men over flere dage/uger, som det også blev påpeget ved det seneste angreb i efteråret 2019, hvor han mistede 83 får, hvilket dengang røbende det manglende opsyn med dyrene. Han bor ikke i ulvezonen. så der er ikke krav om dagligt tilsyn med får. Men i almindelighed forventes det sker i respekt for dyrene. Endvidere bør ulvezonen udvides, dersom det er en ulv, der har haft let spil til at dræbe fårene, og ikke nogle bortløbende hunde. Vildtkonsulent, Jens Henrik Jakobsen, der indsamlede DNA til analyse, kunne igen oplyse, at Morten Thøgersens hegn ikke var ulvesikret. Til kanalen TV Midtvest fortæller Morten Thøgersen, at han er træt og frustreret over situationen. Hvilket han bestemt ikke er ene om. For det nærmer sig tilbagevendende kynisk ligegyldighed med dyrene, og det år efter år. - Nu skal der snart ske noget i det her land. Det kan ikke passe, at politikere ikke gør noget ved det. At miljøministeren vil have et hegn, jeg ikke kan bruge til noget. Det bliver kun værre. Jeg må jo ikke skyde ulvene, fortæller han til tvmv. Vi lever i 2020 med en accelererende udryddelse af artsdiversiteten, hvor landbruget er en af hovedårsagerne og ikke ulven, der er et væsentligt toprovdyr i natursystemet, og ikke i 1820, hvor mange rovdyr og rovfugle i enfoldighedens navn blev udryddet i landet, da de ikke lige passede ind med den tids herremænd, jæger og landbrugsinteresser. Er det vilkårene i dagens Danmark kan en hobbyaktivitet som jagt helt forbydes for at beskytte naturens rovdyr, og fåreavl kan dikteres kun må ske på øerne, som også store landbrugsområder skal gives tilbage til naturen. Så det er nye tider! Følgende regler gælder i dag i de udpegede ulvezoner: ”Hvis man som husdyrholder inden for et af de udpegede områder ikke etablerer ulvesikre hegn eller misvedligeholder et ulvesikkert hegn, så det ikke opfylder ovenstående definition på et ulvesikkert hegn, medfører det, at der efter gentagne ulveangreb (som udgangspunkt to ulveangreb, men beror på konkret vurdering) ikke udbetales yderligere kompensation ved tab af dyr.” Det gælder for Morten Thøgersen, som det gælder en hvilken som helst anden virksomhed, at de skal leve op til gældende love og regler, og det gælder naturligvis også for fåreavlerne. Og er økonomien ikke til at loven overholdes, må virksomheden lukke ned.

Ulfborg/Vemb

Mand omkommet i drukneulykke

Annonce