Annonce
Udland

Biskop med hjelm holder messe i Notre Dames brandtomt

Zakaria Abdelkafi/Ritzau Scanpix
For første gang siden katastrofebranden i Notre Dame i april er der messe i den ikoniske katedral i Paris.

For første gang siden katastrofebranden i Notre Dame i april har der atter været messe i den store katedral i Frankrigs hovedstad, Paris.

Det var ærkebiskoppen i Paris, Michel Aupetit, der ledte messen, som fandt sted i et sidekapel til den store kirkesal, skriver nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Sidekapellet er næsten uskadt efter branden.

Alligevel bar såvel biskop som de 30 deltagere i messen - halvdelen af dem var ifølge Euronews præster - sikkerhedshjelme.

Messen blev transmitteret af den katolske tv-station KTO, skriver dpa.

Den 850 år gamle katedral i Byernes By blev ramt af en kraftig brand den 15. april, og store dele af den berømte kirke gik tabt, herunder spiret.

Nu står den verdensberømte katedral skrøbelig og sortsvedent tilbage uden sit spir.

Inden branden blev Notre Dame årligt besøgt af 13 millioner mennesker. Nu er det for farligt at gå derind.

Men Notre Dame skal genopbygges, har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, erklæret.

Han siger, at den skal stå klar igen inden fem år.

Det vil sige, at Notre Dame skal være renoveret inden 2024, hvor Frankrig er vært ved De Olympiske Lege.

Det er ikke klart endnu, hvor meget det kommer til at koste at genopbygge katedralen.

Donorer har lovet at bidrage med op til i alt 850 millioner euro, knap 6,4 millioner kroner, men den franske regering siger ifølge Reuters, at kun omkring ti procent af beløbet er indbetalt.

Franske rigmænd lovede umiddelbart efter branden meget store beløb som 100 og 200 millioner euro.

- Der kan være personer, der lovede at donere penge dengang, men som ikke har gjort det, siger Franck Riester, Frankrigs kulturminister, til Europe 1 Radio.

- Men mere vigtigt, og det er normalt, så betales donationerne, efterhånden som renoveringsarbejdet skrider frem, tilføjer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce