Annonce
Erhverv

Birn frygter dyr elforbindelse: Kan koste firmaet én million kroner årligt for dyrere strøm

Direktør for Valdemar Birns Jernstøberi, Jens Axel Birn, mener, at det er forkert, at prisen for det store elprojekt i Vestjylland havner hos private forbrugere og virksomheder. Arkivfoto: Morten Stricker.
Etableringen af de store elkabler fra Holstebro og ned til grænsen har skabt stor modstand hos naboerne. Direktør Jens Axel Birn er især modstander af, at regningen havner hos forbrugerne - og let kan koste firmaet én million kroner om året.

Holstebro: En mindre justering af prisen på el får sjældent en hustands økonomi til at vælte.

Det kan fremkalde irritation eller glæde hos dem, der opdager det. Afhængig af hvilken vej prisen bevæger sig.

Hos Valdemar Birns Jernstøberi holder direktør Jens Axel Birn og den øvrige ledelse nøje øje med strømprisen, da det kræver store mængder el at smelte jern i de store varmeovne året rundt, og udgiften for el er 50 millioner kroner om året.

Blot en stigning på elprisen på én øre per kWh vil koste Birn én million kroner om året.

Derfor er Jens Axel Birn modstander af udsigten til øgede strømudgifter i forbindelse med etableringen af "Viking Line" til England og den 170 kilometer lange højspændingsnet ned gennem Vestjylland.

Det er Jyllands-Posten, der i en større artikelserie har konstateret, at regningen for Viking Line og højspændingsnettet ned gennem Jylland vil havne hos private og virksomheder. Gevinsten går til el-producenter som Ørsted, svenske Vattenfall og andre producenter, der ifølge en teknisk gennemgang til Folketingets energiforligskreds vil tjene omkring 9-10 milliarder kroner på forbindelsen - og gøre det til en "samfundsøkonomisk gevinst".

Jens Axel Birn finder det forkert, at prisen for projektet havner hos private og virksomheder. Han er på ingen måde modstander af grøn energi.

- Den kan blive rigtig træls og rigtig dyr, siger han til avisen.

- I dag har vi en konkurrencedygtig elpris i Danmark, og den synes jeg ikke, vi skal sætte over styr, bare for at producenterne kan komme til at tjene noget mere, siger han til Jyllands-Posten.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom efter dem. Hårdt

Bedst som man troede, at man havde set det meste, så dukker der endnu en sag op om misbrug af offentlige midler. Denne gang i Forsvaret, hvor anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at civile erhvervsdrivende har kunnet bestikke sig til lukrative vedligeholdelseskontrakter betalt af skatteyderne. Sagen - sammen med andre lignende sager - sætter desværre et stort spørgsmålstegn ved, hvor godt det offentlige egentlig har styr på de penge, som borgerne har betroet dem. I Socialstyrelsen kunne Britta Nielsen gennem mange år berige sig selv - og det har udvalgte medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse sandsynligvis også kunnet. To medarbejdere i Forsvaret er allerede tiltalt i en sag, der ligger tre år tilbage. Og yderligere sigtelser kan være på vej i en ny sag, der begyndte med, at en økonomimedarbejder ved et installationsfirma i Holstebro råbte vagt i gevær over for Rigsrevisionen. Midt det mørke og rod som er ved at blive afdækket, kan den tidligere økonomimedarbejder holde hovedet og fanen højt. Det er sandsynligvis takket være ham, at sagerne kommer frem i lyset, så det forhåbentligt bliver muligt også at stille de ansvarlige til ansvar. Desværre ryster sådanne sager ikke bare den enkelte afdeling, hvor svindlen er begået. Den rammer i det her tilfælde hele Forsvaret og alle de mennesker, der er ansat. Det er naturligvis bunduretfærdigt - men mistanken om urent spil er svær at viske bort igen, og derfor er der også kun en løsning, og det er at komme juridisk efter de ansvarlige - og komme efter dem hårdt. Vores samfundsmodel bygger på en høj grad af tillid. Både til hinanden men også til de myndigheder, der forvalter en af verdens højeste skatteprocenter. Forsvinder tilliden, så bliver det både vanskeligere at være borger og myndighed. Heldigvis var det moralske kompas rigtigt indstillet hos den unge mand, der gik til Rigsrevisionen og politiet med sin bekymring. Det kan alle, der læser bare lidt i Rigsrevisionens beretning om sagen, konstatere ved selvsyn.

Annonce