Annonce
Indland

Biolog: Vi skal være bekymrede for fuglelivet i Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En række fuglearter kan hurtigt vende tilbage. Men det kræver mere plads til natur, mener biolog.

Flere fuglearter er i tilbagegang herhjemme. Og der kan sagtens drages paralleller til fuglekrisen i USA og Canada, hvor antallet af fugle siden 1970 er faldet med 29 procent - svarende til cirka 2,9 milliarder fugle.

Det fortæller Knud Flensted, der er biolog hos Dansk Ornitologisk Forening.

- Vi har ikke overblik over, hvordan antallet totalt har ændret sig i Danmark. Men vi kan i hvert fald sige, at vi for en række fuglearter har oplevet noget, der meget minder om det, vi ser i USA og Canada, siger han.

For nogle fuglearter i Danmark kan der tales om en decideret krise. Det gælder langdistance trækfugle - blandet andet nattergalen og gøgen, der flyver til Afrika.

- Der er mange af dem, der er gået markant tilbage over de senere år, siger Knud Flensted.

Det er i en undersøgelse i vidensmagasinet Science, at fugletabet i Nordamerika er blevet opgjort.

I undersøgelsen lyder det, at årsagerne er menneskeskabte, og der peges blandt andet på landbruget. Landbruget er ifølge Knud Flensted også en hindring for fuglelivet i Danmark.

- Et af hovedproblemerne for naturen i Danmark er, at landbruget fylder så meget. Der er væsentligt færre fugle i landbrugsområder, end er i skov og enge og så videre.

- Så jo mere plads vi giver til naturen, jo flere fugle får vi. Og jo mere plads vi giver til landbruget, jo færre fugle får vi, siger Knud Flensted.

Selv om han ser tendenser til en fuglekrise herhjemme, har han stadig en tro på, at det forholdene for fuglene kan blive bedre.

- Vi skal være bekymrede. Særdeles bekymrede faktisk. Men heldigvis kan vi gøre noget ved de her ting, hvis man vi vil. Det handler simpelthen om at give naturen mere plads i landskabet.

- Så kan en række af de her arter relativt hurtigt vendte tilbage igen, siger Knud Flensted.

I Nordamerika er de fleste af de fugle, der er forsvundet, ikke sjældne arter. Det er udbredte fugle som eksempelvis spurve, svaler, solsorte, drosler og finker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce