Annonce
Læserbrev

Bibelcamping. En platform for forkyndelse

I år er det 50 år siden, at IM begyndte at arrangere teltmøder og bibel­campings over hele landet, fortæller Hans Ole Bækgaard. Arkivfoto: Tommy Kofoed

Debat: I denne uge er der teltmøder i Harboøre, som der har været siden 1976. Det er altså ikke et nyt tiltag som del af en offentlighedsteologi og som profilering af en bevægelse, der er på tilbagegang på grund af konservatisme.

Sådan kan man ellers få indtryk af, når man læser udtalelser i avisen den 15. juni af pensioneret lektor Hans Raun Iversen. Han får tegnet et billede af Indre Mission (IM), som i bedste fald kan betegnes som mangelfuld. En række påstande holder ikke.

Det er rigtigt, at IM ikke har så stor en plads i kirkelivet som for 100 år siden. Men skyldes den ændring ”konservatisme”? Den kristendomsforståelse, som råder i IM, er fortsat knyttet til folkekirkens evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag. Her er det snarere den brede del af folkekirken, der har flyttet sig og udtrykker en liberal tolkning af samme grundlag. Vel er der sket en forandring i IM over tid i moralske og kulturelle spørgsmål, men det opfatter jeg ikke nødvendigvis som dårligt.

Raun Iversen påstår, at IM mister medlemmer, når man er tydelig i sin konservative kristendomsforståelse! Men holder den påstand?

For det første har bevægelsen ikke medlemmer, så det er lidt svært at måle direkte. Nok er der ikke så stor tilknytning som tidligere, men det skyldes ikke mindst en række andre faktorer bl.a. demografiske forhold, større sekularisering i befolkningen og dalende foreningsidentitet. Det er en generel tendens på tværs i samfundet, også i det kirkelige arbejde.

For det andet er billedet ikke, at jo mere liberal man er i sin teologi, jo større tilslutning får det kirkelige arbejde. Det kan mange sogne og andet organisatorisk arbejde ikke bekræfte. Til gengæld kan man stadig opleve, at dér hvor den konservative kristendomsforståelse slår igennem i det kirkelige arbejde, sker der vækst, og er der opbakning ud fra de lokale omstændigheder.

For det tredje viser tal i den seneste undersøgelse af ”Danskernes værdier”, der blev offentliggjort sidst i maj, og som er undersøgt hvert niende år i perioden 1981-2017, at der ikke er en tilbagegang i den del af befolkningen, som er benævnt som ”traditionelle religiøse”. Gruppen med en såkaldt konservativ kristendomsforståelse har ligget meget konstant på ca. 6 % i disse årtier.

For det fjerde kan IM i tal måske opfattes som en niche i folkekirken, men det er ikke hele virkeligheden hverken flere steder lokalt eller på landsplan. Det er en forsimplet måde at beskrive forholdene på. Ser vi på kristendommen uden for landets grænser, er den omtalte konservative kristendomsforståelse bestemt ikke bare en niche, men langt mere på linje med de store internationale kirkestrømninger, end den brede liberale teologi i folkekirken og Det lutherske Verdensforbund er det.

I år er det 50 år siden, at IM begyndte at arrangere teltmøder og bibel­campings over hele landet. Det har aldrig handlet om profilering for at hverve medlemmer til en organisation, men som vækkelsesbevægelse at skabe platforme for at forkynde evangeliet på en relevant måde. Det sker i områder med både større og mindre tilslutning til det eksisterende arbejde. Mission er at nå ud til andre med et budskab.

Formålet er stadig det samme, at vi vil lede til Jesus og leve i Ham. Det er, hvad man vil i Harboøre i denne uge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Så kan det kun gå galt

Når en kommune vil foretage beslutninger, der har gennemgribende betydning for et lokalområde, så er det vigtigt, at man forinden er i dialog, så det ikke er en pludselig beslutning, der bliver trukket ned over hovedet på områdets beboere. Så får man i hvert tilfælde kun en meget negativ reaktion ud af det. Et skoleeksempel på det er, at Lemvig Byråd i et enigt budgetforlig har besluttet, at plejehjemmet i Nørre Nissum fremover ikke skal benyttes til lokale beboere. Det skal være en specialafdeling. Den oplysning kom som et chok for lokalområdet, da ingen havde sagt noget om det på forhånd. Ej heller høringsberettigede råd som for eksempel Ældrerådet. Reaktionen er naturlig. En voldsom protest rejser sig fra lokalområdets side, fordi man anser det for et overgreb, at politikere og embedsmænd nu vil fjerne det lokale tilhørsforhold for de ældre til deres egn. I forvejen vil det være vanskeligt at overbevise et lokalområde om, det er en god idé, fordi de skal se på kommunen som helhed, og som udvalgsformanden nu efterfølgende forsøger at forklare, at er det godt at samle specialenheder af både økonomiske og faglige grunde. Når man ikke på forhånd forsøger at forklare baggrunden for, hvorfor man vil tage sådan en beslutning, som man ved er virkelig sårbart for et lokalområde, så skal det gå galt. Taler man om nedlæggelser af skoler for eksempel, så skal der være en lang høringsproces. Det gælder så tilsyneladende ikke, når man ændrer på status for et plejehjem. Og det er helt galt. Nu vil kommunen kun møde modstand, fordi chokket sidder i lokalområdet, og man har været helt uforberedt på det. Det er også borgerforeningerne selv, der har indbudt til borgermøde. Det initiativ skulle kommunen naturligvis have taget, inden man overhovedet satte beslutningen til politisk afgørelse. Alle sten skulle være vendt inden da, og det bliver de først efterfølgende nu, og det er en dårlig demokratisk proces. Der kunne måske være opnået en lidt større forståelse for beslutningen, hvis kommunen selv havde taget initiativet og fremlagt overvejelserne, inden man tog beslutningen.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce