Annonce
Udland

Bevæbnede mænd dræber 40 mennesker i ny massakre i Mali

Stringer/Reuters
31 mennesker er blevet dræbt af bevæbnede mænd i landsbyen Ogossogou i Mali, hvor også hytter blev brændt ned.

40 mennesker, herunder ni soldater, er blevet dræbt i en række angreb i det centrale Mali.

Annonce

Det oplyser myndighederne fredag.

Angrebene sker som følge af etnisk vold i det dybt uroplagede område.

I løbet af natten til fredag blev 31 mennesker dræbt i et angreb i landsbyen Ogossogou, der hovedsageligt er beboet af fulani-folket. Det var netop her, at den såkaldte Ogossogou-massakre fandt sted i marts sidste år.

Den 23. marts 2019 blev 160 fulani-hyrder dræbt. Den maliske regering gav efterfølgende militssoldater fra den etniske gruppe dogon skylden for angrebet.

Fredagens angreb blev udført af omkring 30 bevæbnede mænd. Det fortæller landsbyens overhoved, Aly Ousmane Barry.

- Der blev sat ild til hytter og afgrøder, og husdyr blev brændt eller taget med, siger han.

En lokal embedsmand, der ønsker at være anonym, fortæller, at 28 mennesker savnes.

Han giver samtidig dogon-jægere skylden for angrebet. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Både den anonyme embedsmand og Aly Ousmane Barry fortæller, at gerningsmændene gik til angreb, timer efter at regeringssoldater havde trukket sig ud af området.

Senere i løbet af natten til fredag blev otte maliske soldater dræbt og fire andre såret i et bagholdsangreb i den centrale Gao-region, oplyser hæren.

En anden soldat blev ligeledes dræbt i et angreb på en militærlejr i Mondoro - også i det centrale Mali - fredag.

Det centrale Mali har været hårdt ramt af etnisk vold, siden et jihadistisk oprør brød ud i den nordlige del af landet i 2012.

Oprøret har kostet tusindvis af mennesker livet og spredt sig ind i nabolandene Niger og Burkina Faso.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce