Danmark

Betalt om 13 år: Storebæltsbroen sætter rekord

Storebæltsbroen satte trafikrekord i august i år, men både lastbiltrafikken og bustrafikken over broen faldt sammenlignet med august sidste år. Arkivfoto: Michael Bager
August satte rekord for trafikken over Storebælt, selvom der kørte færre lastbiler og busser over broen sammenlignet med august sidste år.

August blev en rekordmåned for trafikken over Storebæltsbroen. Den tidligere rekord, som blev sat i august sidste år, var på 1.283.225 køretøjer, og i år blev den forhøjet med 4490, så rekordmånedens trafiktal endte på 1.287.745 køretøjer.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

De fem største trafiktal på Storebælt er alle blevet målt i sommermåneder i de seneste tre år. I august sidste år blev den hidtidige rekord således sat med 1.283.255 køretøjer - et tal, der var vokset med næsten 30.000 i forhold til august 2017.

Rekorden i august i år vidner derfor også om en noget mere beskeden vækst i trafikken, konstaterer Camilla Rif Brems, analysechef i Sund & Bælt.

- Det er særligt personbilerne, som med en beskeden vækst på 0,5 procent trækker den samlede trafikvækst for måneden ned. Der er ikke nogen enkeltstående begivenhed eller forklaring på den lavere vækst, da trafikken over hele måneden har svaret til niveauet sidste år, siger hun i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med august 2018 kørte 1,2 procent færre lastbiler og 10,5 procent færre busser over Storebæltsbroen i august i år. Faldet i lastbiltrafikken skyldes ifølge Camilla Rif Brems, at august i år havde en hverdag mindre end august sidste år.

- Og da flere lastbiler kører over broen på hverdage, kan det ses på trafiktallene. Hvad angår bustrafikken, har der siden februar været et generelt fald i bustrafikken på Storebælt, hvilket til dels kan tilskrives færre afgange i fjernbustrafikken, siger hun.

Storebæltsbroen set fra Fynsværkets 235 meter høje skorsten i Odense. Broen kan ifølge Sund & Bælts halvårsrapport være betalt i 2032. Arkivfoto: Michael Bager.

Broen kan være betalt i 2032

Samlet steg indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt tre procent i de første seks måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det oplyste Sund & Bælt i sin halvårsrapport i slutningen af august.

Trafikken af personbiler voksede 3,2 procent, og lastbiltrafikken øgedes med 2,1 procent i det første halvår af 2019.

Anderledes gik det for jernbanetrafikken, som gav Sund & Bælt færre indtægter i årets første seks måneder. Årsagen er ifølge halvårsrapporten, at færre rejste med DSB over Storebælt på grund af forårets omfattende sporarbejder ved Ringsted og på skinnerne over Storebælt i påsken.

Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt var efter årets første seks måneder 20,6 milliarder kroner, og tilbagebetalingstiden for broen er nu 34 år, regnet fra åbningen af Storebæltsforbindelsen. Det vil sige, at broen kan være betalt i 2032, oplyser Sund & Bælt.

Østbroen tæt befolket af cyklister og fodgængere under "Åben Bro"-arrangementet i forbindelse med åbningen i 27. april 1998. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Rock i Holstebro er gået konkurs

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Annonce