Annonce
Læserbrev

Besparelser. Politikerne i Holstebro sender endnu engang ”manden med leen” efter kommunens folkeskoler

Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2016

Debat: Kommunens byrådspolitikere kaldes i daglig tale for byrødder. Desværre har de taget dele af denne titel lidt for bogstaveligt – for de opfører sig i hvert fald som en folk rødder i tiden!

Vi skulle som borgere i Holstebro Kommune lægge ører til det ene valgløfte efter det andet under sidste valgkamp – valgløfter der lovede, at man fra politisk side ville tilføre kommunens folkeskoler midler. Dette valgløfte er desværre, som så mange andre, blevet glemt. I stedet sender kommunen endnu engang Manden med Leen ud for at svinge sparekniven.

Gang på gang er det blevet påvist, at Holstebro Kommune har et af landets billigste skolevæsner. Jævnfør noegletal.dk (en hjemmeside under social og indenrigsministeriet) er Holstebro kategoriseret som en af de billigste kommuner i Danmark i 2018 og 2019.

Derfor undrer jeg mig over, at man vil foretage yderligere besparelser på folkeskoleområdet. Besparelsen på en procent hvert år er jf. kommunens budgetforslaget besparelser på mere end 22 millioner i løbet af budgetperioden. Det er alt for meget, og det vil have tydelige påvirkninger for både elever og ansatte, når man fra politikernes side samtidigt ikke tilpasser serviceniveauet! Besparelsen får stor konsekvens decentralt, når der er en række udgifter, der ikke kan spares på. Hvis de centrale udgifter udgør 25 procent af folkeskolens budget, skal de resterende 75 procent finansiere hele besparelsen. Så svarer besvarelsen reelt til 1,5 procent pr. år. (altså ser besparelsesregnestykket sådan ud over hele budgetperioden: 1,5 procent +1,5 procent + 1,5 procent +1,5 procent = seks procent)

Man kan så sidde som forældre og se på, at man i Holstebro Kommune politisk fortsat ønsker at nedprioritere folkeskolen. Det er en handling, der gør ondt både i mit faderhjerte og i mit bestyrelseshjerte.

Det besparelsesforslag, som politikerne har fremlagt, er desuden ikke prioriteret, men er generelt. En såkaldt grønthøstermetode. Det efterlader ansvaret og opgaven hos den lokale ledelse, der skal stå på mål for prioriteringer. Man bør her kunne forvente, at politikerne som minimum ville prioritere besparelserne i stedet for blot denne generelle reduktion. Man kan endvidere stille sig undrende overfor, at man kun foreslår besparelser på frontpersonale og ikke på centrale områder.

Jeg forventer, at det fra politisk hold meldes ud, hvilke opgaver der ikke skal varetages, hvis de markante og vedvarende besparelser fastholdes. Det får konsekvenser for serviceniveauet.

Når man politisk ønsker at tage ansvar for besparelserne, kan man beslutte et lavere serviceniveau på følgende områder:

  • Kortere skoledag og mindre pasning i SFH
  • Elevplaner og forældresamtaler afskaffes
  • Læringsplatform afskaffes

Hvilke er det politikerne ønsker? Under alle omstændigheder vil konsekvenserne heraf bliver meget tydelige og mærkbare for kommunens borgere.

Den danske regering har fremlagt ambitioner om minimumsnormeringer på dagtilbud, men dette ønsker politikerne i Holstebro Kommune dog heller ikke at være en del af. Tværtimod. De har derimod lagt op til besparelser på dette område i stedet.

Vi lever altså i en kommune som, ud fra deres budgetforslag, ikke ønsker at prioritere kernevelfærden og tage et politisk ansvar!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forhåbentlig kun forretten

Efter en vinter med regn, regn og regn - blæst, blæst og blæst. Med oversvømmelser både inde i landet ved vandløbene og ude ved kysterne, er der vist ikke mange, der ikke mener, at klima-debatten er relevant. Det kan vist ikke være på et mere passende tidspunkt, at Klimatorium onsdag kunne holde rejsegilde på Østhavnen i Lemvig. Der kommer forhåbentlig til at ske noget i den bygning, som kan blive rammen om klima-løsninger, så man i Lemvig kan vende klima-udfordringer til en gevinst, hvor der skabes arbejdspladser, økonomi og udvikling ved at være centrum for forskning, der kan give øget befolkningstal og gevinster for det lokale erhvervsliv. Det er selvfølgelig for tidligt at konkludere, om Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand lykkes med denne store satsning. Man er så småt i gang med de første projekter, og når Klimatorium står klar til indvielse i august med klima-topmøde og meget andet, så skal det begynde at vise sig, om det virkelig kan lykkes for en af landets mindste kommuner at blive den store aktør på dette område både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, som er ambitionsniveauet. Det er etape 1, der onsdag var rejsegilde på. Det er et halvt Klimatorium, som først og fremmest er arbejdsplads for Lemvig Vand & Spildevands medarbejdere samt kommunale medarbejdere med plads til studerende og udviklere fra private firmaer, som kan låne et skrivebord her, mens man er med i samarbejder. Den anden halvdel - etape 2 - er det, der rent fysisk vil gøre Klimatorium til en succes. Men den skal bygges af en privat investor, og det skal være med private virksomheder som lejere. Det er slet ikke på plads endnu, og dermed kan man slå fast, at drømmen om, at håndværkerne bare kunne fortsætte med næste etape efter indvielsen af den første, ikke bliver en realitet. Men forhåbentlig sker det ikke så længe efter. Ikke bare fordi man kan få overstået byggerodet på Østhavnen. Men også fordi det er etape 2, der virkelig skal sætte gang i de private initiativer, som man håber så meget på, og så Klimatorium ikke blot ender som en flot bygning, der er halvt færdig og med halvfærdigt ambitionsniveau. Etape 1 er godt, men forhåbentlig kun forretten.

Annonce