Annonce
Læserbrev

Besparelser. Konsulenter højner den kommunale service

Daniel Møller Jensen. Pressefoto

Debat: Danmark har fået en ny regering. En regering, der blandt andet har bebudet besparelser i det offentliges brug af konsulenter. Det ærgrer os i Dansk Erhverv. For konsulenter skaber værdi og højner også den kommunale service.

Den offentlige sektor kigger ind i store forandringer og udfordringer. Vi bliver flere ældre og flere børn. Samtidig vokser behovet for digitalisering og ikke mindst løsninger på klima- og miljøudfordringerne.

Alt det kræver, at vi tænker nyt, hvis vi vel at mærke vil have den velfærd, som regeringen og de fleste andre ønsker. Og her spiller konsulentbranchen en nøglerolle.

Når en konsulentvirksomhed udvikler en ny digital løsning, der frigiver offentligt ansattes tid, giver det mere og ikke mindre velfærd. Eller leverer en strategi, der får flere mennesker i arbejde, giver det mere og ikke mindre velfærd.

Konsulentarbejde og velfærd er altså ikke hinandens modsætninger. Det kommer også til udtryk i vores seneste analyse af kommunernes brug af eksterne konsulenter. Her svarer hele 87 procent af de adspurgte kommunale forvaltningschefer, at eksterne konsulenter er pengene værd og bidrager til højere kommunal service.

Dygtige rådgivere og konsulenter er specialister på områder, hvor kommunerne ikke selv har kompetencer eller ressourcer til at løse udfordringerne. Altså en genvej til viden og inspiration. Derfor opfordrer vi i Dansk Erhverv til at droppe påstande om modsætningen mellem konsulentarbejde og velfærd.

Lad os i stedet arbejde for at sikre et endnu bedre samarbejde mellem konsulentbranchen og det offentlige. For der er brug for dygtige rådgivere og konsulenter – også i kommunerne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce