Annonce
Struer

Besparelse på udsatte børn er nu endt i markant merforbrug

Peter Vestergaard (R), formand for Struer Kommunes Børne- og uddannelsesudvalg. Arkivfoto: Ole Mortensen
Både på området for forebyggelse og anbringelser af børn stemmer kasseregnskabet rigtig skidt lige nu. Udvalgsformand forsikrer om, at der nok skal blive fundet en løsning.

Struer: Det er et par ekstra ret så tunge sten, politikerne fra børne- og uddannelsesudvalget kommer til at møde op med til denne uges budgetseminar for medlemmerne af byrådet.

Det kom frem ved udvalgets ekstraordinære møde mandag - og for dem, som følger området vedrørende udsatte børn i Struer Kommune, formentlig ikke som den helt store overraskelse.

Ifølge orienteringen til politikerne viste en budgetopfølgning i slutningen af februar et forventet merforbrug på 3,6 millioner kroner - fordelt med 2 millioner på forebyggelsesområdet og 1,6 millioner på anbringelsesområdet.

Det blev børne- og uddannelsesudvalget varslet om i april, og det blev besluttet at iværksætte en grundig budgetanalyse af forebyggelses- og anbringelsesområdet.

Den er nu landet og viser, at der på forebyggelsesområdet i 2019 er et forventet merforbrug på 2 millioner kroner og det samme året efter.

På anbringelsesområdet er der i 2019 et forventet merforbrug på 2,5 millioner, hvorefter det i 2020 forventes at være på 1,6 millioner.

Annonce

Det her skal vi selvfølgelig have dækket ind, og der ligger også et konkret forslag til, hvordan vi løser det.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget

Det skal løses

En del af forklaringen på merforbruget skal findes i budgettet for 2018.

Her besluttede byrådet at reducere anbringelsesbudgettet med 1,15 millioner kroner i 2019 stigende til 2,35 millioner året efter og fremover.

Ligeledes blev det i forbindelse med budget 2017 besluttet at reducere forebyggelsesbudgettet med 1 million kroner med virkning i 2019.

- Da man foreslog at spare på området, havde man anbragt ét barn, og det lå ikke i sol, måne og stjerner, at det ville ændre sig markant, og så skete der det, at det eksploderede. Det steg markant i forhold til det, der var budgetteret med, forklarer Peter Vestergaard (R), som er formand for børne- og uddannelsesudvalget.

På forebyggelsesområdet er forklaringen, at der er lavet flere foranstaltninger af mildere karakter for ikke at skabe så mange anbringelser, og det koster mere.

- Det her skal vi selvfølgelig have dækket ind, og der ligger også et konkret forslag til, hvordan vi løser det, siger Peter Vestergaard.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

HB hentede tredje udesejr i træk

Leder For abonnenter

Lad nu bare forældrene være forældre på deres måde

Ingen ferieuge uden historier i medierne, som til hverdag næppe havde fået stor opmærksomhed. Nogle kalder det lidt nedladende agurketids-historier, men ofte kaster den slags ret interessante ting af sig. Og ofte giver ferie hos politikere og embedsmænd mulighed for at fortælle noget om helt almindelige mennesker. Det er som udgangspunkt positivt. Denne efterårsferies store historie uden stor relevans er historien om forældre, der ønsker at få deres børns skolefoto manipuleret. Ikke mindst harmen over disse forældre og den massive afstandtagen til redigering af virkeligheden har fyldt meget. Meningsdannere og politikere - og mange andre - har med glæde delt deres egne gulnede skolefotos på sociale medier. Ledsaget af mere eller mindre harmdirrende kommentarer om nutidens forældres forkvaklede syn på udseendet. Det er en automatredaktion, og den er ærligt talt kedelig. Det er også helt ligetil at lange ud efter forældregenerationen og dennes tilgang til børn og opdragelse. For den er unægtelig anderledes end den forriges. For slet ikke at tale om forskellen, hvis vi går to generationer tilbage. Vi kan hurtigt blive enige om, at børn skal have lov at være børn, og at vi skal passe på med, hvor store krav om perfektion, vi flasker dem op med. Men udviklingen giver altså nye muligheder, som de unge ser som noget helt naturligt. Til hverdag er der digitale filtre på billederne, så det hele tager sig lidt bedre ud. Og selv måske skal være en af de rigtig gode dage, hvis vi i virkeligheden skal leve op til udseendet på billedet, foretrækker vi helt naturligt den pæne udgave, når vi viser os frem. Hvorfor skulle det være anderledes for børnene? Hvor langt skal man alternativt gå for at sikre autenticitet i billederne? Skal det tages om, hvis øjnene er halvt lukkede? Skolefotoet er i sig selv ret ligegyldigt for samfundet. Men historien er interessant, fordi den siger noget om os. Og det gør reaktionerne i høj grad også. Børnene skal have lov at være børn, ja. Men skal forældrene ikke også have lov til at være forældre på den måde, de nu finder rigtigt?

Erhverv

Frygt for skadedyr lukker Netto

Annonce