Annonce
Struer

Besparelse på udsatte børn er nu endt i markant merforbrug

Peter Vestergaard (R), formand for Struer Kommunes Børne- og uddannelsesudvalg. Arkivfoto: Ole Mortensen
Både på området for forebyggelse og anbringelser af børn stemmer kasseregnskabet rigtig skidt lige nu. Udvalgsformand forsikrer om, at der nok skal blive fundet en løsning.

Struer: Det er et par ekstra ret så tunge sten, politikerne fra børne- og uddannelsesudvalget kommer til at møde op med til denne uges budgetseminar for medlemmerne af byrådet.

Det kom frem ved udvalgets ekstraordinære møde mandag - og for dem, som følger området vedrørende udsatte børn i Struer Kommune, formentlig ikke som den helt store overraskelse.

Ifølge orienteringen til politikerne viste en budgetopfølgning i slutningen af februar et forventet merforbrug på 3,6 millioner kroner - fordelt med 2 millioner på forebyggelsesområdet og 1,6 millioner på anbringelsesområdet.

Det blev børne- og uddannelsesudvalget varslet om i april, og det blev besluttet at iværksætte en grundig budgetanalyse af forebyggelses- og anbringelsesområdet.

Den er nu landet og viser, at der på forebyggelsesområdet i 2019 er et forventet merforbrug på 2 millioner kroner og det samme året efter.

På anbringelsesområdet er der i 2019 et forventet merforbrug på 2,5 millioner, hvorefter det i 2020 forventes at være på 1,6 millioner.

Annonce

Det her skal vi selvfølgelig have dækket ind, og der ligger også et konkret forslag til, hvordan vi løser det.

Peter Vestergaard (R), formand, børne- og uddannelsesudvalget

Det skal løses

En del af forklaringen på merforbruget skal findes i budgettet for 2018.

Her besluttede byrådet at reducere anbringelsesbudgettet med 1,15 millioner kroner i 2019 stigende til 2,35 millioner året efter og fremover.

Ligeledes blev det i forbindelse med budget 2017 besluttet at reducere forebyggelsesbudgettet med 1 million kroner med virkning i 2019.

- Da man foreslog at spare på området, havde man anbragt ét barn, og det lå ikke i sol, måne og stjerner, at det ville ændre sig markant, og så skete der det, at det eksploderede. Det steg markant i forhold til det, der var budgetteret med, forklarer Peter Vestergaard (R), som er formand for børne- og uddannelsesudvalget.

På forebyggelsesområdet er forklaringen, at der er lavet flere foranstaltninger af mildere karakter for ikke at skabe så mange anbringelser, og det koster mere.

- Det her skal vi selvfølgelig have dækket ind, og der ligger også et konkret forslag til, hvordan vi løser det, siger Peter Vestergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce