Annonce
Holstebro

Beslutning om lukning af øjenafdelingens døgnfunktion udskudt

Det blev ikke mandag, at Hospitalsudvalget sendte et forslag om lukning af øjenafdelingens døgnfuktion på Holstebro sygehus videre i regionens beslutningsorganer. Hospitalsudvalget vil se forslagets nøgletal efter i sømmene. Arkivfoto
Der kommer til at gå lidt tid endnu, før der er en afklaringen om eventuelt at lukke døgnfunktionen på øjenafdelingen på Holstebro Sygehus. Hospitalsudvalget, der skal godkende et forslag om besparelser, har valgt at udskyde sagen.

Holstebro: "Endnu engang svigtes den vestlige del af Danmark". Sådan skrev medarbejderne på Øjenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro i et åbent brev til regionsformanden i Region Midt, da jungletrommerne første gang lød om at lukke døgnfunktionen på øjenafdelingen.

Personalet stillede sig blandt andet kritisk overfor, at en lukning af døgnfunktionen kunne få "katastrofale" følge for patienterne, hvis den lange transporttid, som akutte patienter ellers ville have til Aarhus, ville medføre, at patienterne ville udskyde behandlingen. For patienter fra Thyborøn er køretiden til Aarhus over to timer lang.

Mandag skulle Hospitalsudvalget så give grønt lys til forslaget om at lukke døgnfunktionen fra klokken 16-08 i hverdage og i weekenden. Men dén beslutning er nu blevet udskudt.

- Vi har fået den udsat. Jeg synes ikke, at det er en velfungerende enhed, hvis ikke man har en vagt i ydertimerne, siger Susanne Buch (F), der sidder med i hospitalsudvalget.

Hun mener, at forslaget er i strid med Regionsrådets budgetforlig, hvor man politisk er blevet enige om at der fremover fortsat skal være to velfungerende, selvstændige øjenafdelinger i Region Midtjylland.

- Det mener jeg ikke er en velfungerende afdeling, hvis man skærer det her væk. Det er vejen mod slutningen - og det bliver bare en langsom død, som vi har set det med afdelingen i Esbjerg, siger hun.

Stemmer tallene?

I forslaget til besparelserne står desuden beskrevet, at en opgørelse viser, at øjenafdelingen i Holstebro har en gennemsnitlig aktivitet på 1,68 ambulante besøg i tidsrummet fra 18-8 samt weekender og helligdage. Til sammenligning er der 11 besøg i hele regionen i samme tidsrum.

De tal, stiller Susanne Buch (F) sig kritisk overfor:

- Jeg har fået oplyst, at det nærmere er fem henvendelser - og ikke 1,68 - i døgnet. Så hvor de har de tal fra, det skal vi have undersøgt, siger Susanne Buch.

Hun vil desuden have undersøgt, hvor mange midler, der er blevet sparet i de vagtstruktur-ændringer, som afdelingen selv skulle have foretaget med virkning fra september.

- De her to regnestykker har vi bedt om at få undersøgt ordentligt, før vi går videre, så der var enighed i udvalget om at udskyde sagen, til vi er sikre på, om tallene stemmer, siger hun.

Mister status

På øjenafdelingen i Holstebro henviser man til sygehusets lægefaglige direktør Jens Friis Bak, der i øvrigt ikke har kendskab til, at tallene skulle være forkerte:

- Vi har gjort os bekymringer om, hvordan det kan gøre vores afdeling attraktiv i fremtiden, men i sidste ende er det jo politikerne, der bestemmer, siger han.

Han ønsker ikke at kommentere yderligere, men henviser til det åbne brev, som blev sendt til politikerne fra personalet på afdelingen.

I brevet udtrykker personalet blandt andet bekymringer over, at afdelingen ved en lukning af døgnfunktionen vil blive en mere "smal" afdeling, hvor der vil kunne tilbydes færre typer operationer.

- Øjenafdelingen vil ikke være attraktiv med henblik på oplæring af nye øjenlæger. Holstebro øjenafdelingen vil endda kunne miste sin status som uddannelsessted for læger under uddannelse til øjenspecialister, lyder bekymringerne fortsat i brevet til regionen.

Hospitaludvalget skal på ny give grønt lys til forslaget, før det sendes videre i forretningsudvalget og dernæst Regionsrådet.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce