Annonce
Læserbrev

Beskyttelse. Vi skal have en Kyst- og Klimafond

Henrik Friis. Pressefoto

Debat: Der er ingen tvivl om, at klimaet ændrer sig. Vi har allerede oplevet stadig flere massive regnskyl, storme og orkaner, der giver oversvømmelser af bygninger, boliger og veje og får havet til at æde sig ind på vores kyster. Det gælder også flere steder i Midt- og Vestjylland.

Kommunerne har ansvaret for klimasikring, kystbeskyttelse og for at udpege områder i kommune- og lokalplanerne, som kan være truet af oversvømmelse. Men regeringen har været tilbageholdende med at fortælle, hvor pengene til både kystbeskyttelse og klimasikring i byerne skal komme fra.

I Dansk Byggeri foreslår vi derfor, at der bliver oprettet en statslig Klima- og Kystfond i forbindelse med, at man udarbejder en landsdækkende plan for sikringen af Danmarks kyster og for klimasikringen i byerne. Fonden skal yde tilskud og lån til kommunerne i forbindelse med lokal klimasikring og kystbeskyttelse.

Den tidligere regering har med Finansloven for 2019 besluttet at bruge flere penge til sandfodring langs den jyske vestkyst og til nye kystbeskyttelses- og digeprojekter, men der er mange flere kystområder, som også er truet af erosion, højvande og stormflod. Det er set flere steder i Midt- og Vestjylland, hvor Vesterhavet gnaver sig længere og længere ind på den jyske vestkyst, som kræver omfattende kystbeskyttelse i form af endnu mere sandfordring m.m. Dét skal også beskytte Hvide Sande og Ringkøbing Fjord. Limfjorden giver også oversvømmelse, og her er der brug for flere løsninger som Le Mur i Lemvig og digebeskyttelse.

Skal vi klimasikre Danmark og undgå, at huse, veje og virksomheder med jævne mellemrum står under vand eller ligefrem forsvinder med havet, så skal staten involvere sig aktivt. Jeg kan derfor kun opfordre de midt- og vestjyske kommuner til også at støtte kravet om en statslig Klima- og Kystfond, så vi kan få stoppet vandet, inden det når os til navlen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

Kultur

Ung bykirke holder jubilæumsfest

Annonce