Annonce
Navne

Beskeder er væltet ind til Anna efter Danmarks Indsamlingen

Anna Oehlenschlæger, der medvirkede i Danmarks Indsamlingen i aftes, og snart kan ses i et dokumentarprogram på DR3, har planer om at begynde at lave tv, fortæller hun. Privatfoto
Anna Oehlenschlæger, der til december står på scenen i Musikteatret Holstebro i musicalen "The Bodyguard", brugte i går, søndag, på at besvare de mange beskeder, hun har fået på de sociale medier efter sin og søsteren Andreas medvirken i DR-showet lørdag aften.

Ringkøbing: Ringkøbing-søstrene Anna og Andrea Oehlenschlæger leverede med deres stærke historie højdepunktet i Danmarks Indsamlingen i aftes på DR TV.

Midt i pengesnak og kendiskaos trådte de to unge kvinder ind på scenen og fortalte om deres liv, der begyndte som hittebørn efterladt på gaden i Addis Ababa i Etiopien og via et børnehjem førte dem til Danmark og en tryg og kærlig opvækst hos adoptivforældre i Ringkøbing.

Anna og Andrea besøgte i december Etiopien med et tv-hold, og seerne fik i aftes vist et lille klip fra programmet, som vil blive vist på DR3 om nogle uger. Det var også første gang, Anna så optagelsen, og synet af sig selv og søsteren tilbage i fødelandet, fik hende til at bryde ud i en stille gråd, der også ramte tv-vært Lise Rønne og seerne.

- Jeg blev også selv overrasket over min reaktion. Jeg havde regnet med, at det ville blive en lidt hård snak. Og optagelsen rammer jo, fordi det var en vild rejse, og fordi den vækker stærke minder, som ikke ligger så langt væk, men som føles langt væk, fortæller Anna Oehlenschlæger.

Hun og Andrea har fået strenge ordrer om ikke at røbe noget om udsendelsens indhold – og naturligvis ikke, om de genfinder familiemedlemmer i det østafrikanske land.

Annonce

Alle blev stille

Et tv-show som Danmarks Indsamlingen er en hektisk affære med masser af aktivitet backstage med teknikere og medvirkende, der venter på at komme ind på scenen.

- Vi fik bagefter at vide, at alt og alle backstage blev helt stille under vores interview. Det var aftenens højdepunkt, sagde Lise Rønne til mig, og det bliver man jo berørt over, siger Anna.

Inden udsendelsen blev søstrene kort briefet om i hvilken retning, interviewet ville gå.

- Men vi fik ikke at vide i detaljer, hvad Lise Rønne ville spørge ind til. Jeg havde heller ikke selv tænkt over konkrete formuleringer, jeg ville komme med. Så er det bedre at snakke frit fra leveren. Man må sige til sig selv, at man sidder over for Lise Rønne og taler med hende og så lade være med at tænke på alle tv-seerne. Ellers bliver det for angstprovokerende, siger Anna.

Efter interviewet gav Andrea seerne en gåsehudsfremkaldende udgave af sangen ’I will always love you’, der indgår i den kommende musical ”The Bodyguard”, hvor hun spiller hovedrollen – naturligvis håndplukket, fordi hun ligner og synger som Whitney Houston, der havde rollen i filmen.

Vil gå tv-retningen

Da projektørerne var slukket, og tv-folkene og gæster gik til efterfest var det uden Ringkøbing-søstrene. Andrea tog tilbage til Esbjerg for at lade op til sin rolle musicalen ’ Midt om natten’, der har premiere den 5. februar. Anna tog hjem til sin lejlighed på Christianshavn og er vågnet op til hundredvis af beskeder på telefonen og de sociale medier.

- Det begyndte allerede i aftes, lige efter interviewet. Det er overvældende, og jeg har lyst til at svare alle. Folk skriver rørende, at man er et forbillede, og at man inspirerer andre. Det er stort at få at vide, så jeg bruger hele dagen på at svare på beskeder.

22-årige Anna flyttede til København som knap 18-årig og fik succes som iværksætter med selskabet CoalCure, der solgte tandplejeprodukter. Hun har solgt selskabet til Freeway-koncernen, ejet af Wagnerfamilien i Viborg, og har sat kurs i en anden retning.

- Jeg er kommet lidt væk fra iværksætterlysten. Jeg har stadig skabertrangen, men jeg kommer til at gå i tv-retningen, hvor jeg har nogle projekter i støbeskeen. Det håber jeg snart at kunne fortælle mere om. Jeg har været meget on screen, men jeg synes også at arbejdet bag kameraet og tilrettelæggelse er spændende. Jeg bliver inspireret af at arbejde med dygtige mennesker, og jeg suger til mig. Jeg har haft lidt svært ved at finde min retning og har forsøgt mig med mange ting. Nu har jeg haft noget betænkningstid og kan mærke, at jeg bliver ved med at overbevise mig selv om, at jeg skal gå tv-vejen. Så det bliver der mere af, siger Anna.

Og jo, som sin søster synger hun også.

- Jeg elsker også at synge, men holder det på hobbyplanet. Det har jeg det godt med. Musikken er Andreas ting. Vi har aldrig ligget i konkurrence, og der har aldrig været jalousi. I stedet bakker vi hinanden op.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Vinderup

Nu skal klosterruinerne shines op

Annonce