Annonce
Danmark

Bertel Haarder: Rasmus Paludan kan blive Mette F.'s problem, før det bliver vores

Det politiske program fra Rasmus Paludan og Stram Kurs bør være nok til at afholde folk fra at sætte deres stemme på partiet, mener Bertel Haarder, der nægter at tænke taktisk i forhold til at minimere opbakningen til Stram Kurs. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludan har diskvalificeret sig til at blive taget alvorligt, hvis han bliver valgt, siger Bertel Haarder (V), landets længst siddende folketingspolitiker.

Bertel Haarder har set større rystelser mod de etablerede politiske partier end Rasmus Paludan og Stram Kurs. Som landets længst siddende politiker, har han været med siden jordskredsvalget i 1973, hvor mere end en tredjedel af Folketinget blev skiftet ud, og Mogens Glistrups Fremskridtspartiet blev det næststørste parti.

Selv var Haarder blot 17 stemmer fra at blive valgt i 1973, men kom ind ved næste valg og har siddet i Folketinget siden - kun afbrudt af syv år i Europa-Parlamentet.

Nu er han 75 år og stiller op endnu engang i Sjællands Storkreds, hvor sandsynligheden for valg er god. Og at Rasmus Paludan, der ofte bliver sammenlignet med Glistrup på grund af yderligtgående kamp mod islam, fremtoning og jurabaggrund, skal få samme betydning for dansk politik, ser Bertel Haarder slet ikke for sig.

- Jeg har en stærk tro på danskernes sunde fornuft, og derfor tror jeg ikke, Rasmus Paludan kommer langt. Vi skal dog passe på med ikke at gøre ham til martyr, fordi det kan han udnytte. Så vi skal ikke på forhånd sige, at han ikke kan godkendes i Folketinget. Vi skal heller ikke sige, at han ikke kan lægge sine stemmer i den ene eller anden vægtskål. Selvfølgelig kan han det. Men vi kan ikke forhandle om hans program på nogle måder, siger Bertel Haarder til avisen Danmark.

Og programmet er blandt andet et forbud mod islam, deportation af en hel befolkningsgruppe, som udpeges som fjende af Danmark, at borgere skal vurderes på deres oprindelse generationer tilbage, og at danskere skal bevæbnes til potentiel kamp mod den definerede fjende.

Paludan selv har sagt, at de fremmede er ynkelige uslinge, hvis død kan være nødvendig og lovlig. Han er dømt for racisme og for at svine en politiassistent til. Han bærer rundt på et polititilhold mod en yngre mand, som han har forfulgt og chikaneret.

Negativ parlamentarisme

I Danmark har vi siden 1901 haft den variant af negativ parlamentarisme, som forudsætter, at en regering kun kan tvinges til at gå af, hvis der fremsættes et mistillidsvotum mod den.

I praksis betyder det, at et flertal i Folketinget skal enes om at fremsætte det - altså at regeringen på den vis får et flertal mod sig.

Så længe den ikke har det flertal mod sig, kan den blive siddende.

Og når vi går til valg den 5. juni, er det Folketingets sammensætning vi stemmer om - ikke regeringen.

Regeringen bliver siddende, indtil et flertal i det ny Folketinget beslutter, at vi skal have en ny, eller indtil statsministeren selv træder tilbage, fordi han kan se, at han åbenlyst vil få et flertal mod sig.

Paludan, Glistrup og Trump

Glistrups korstog mod islam kom først sent inde i hans politiske karriere. Han skabte sig selv som politiker på et opgør mod offentlige institutioner og "papirnussere".

- Glistrup dengang lignede overhovedet ikke Paludan i dag. Da var han først og fremmest utroligt underholdende og morsom, når han spottede den offentlige sektor. Han ville lade socialpolitikken afløse af havregrødsautomater og forsvarspolitikken af en telefonsvarer med beskeden, "vi overgiver os". Han havde en social argumentation, der gik på, at dem, der ville have penge til den offentlige sektor, var udbyttere, som i medmenneskelighedens navn udsugede den arbejdende befolkning.

- Så når Paludan sammenlignes med Glistrup og nutiden med tiden omkring jordskredsvalget, er det forfejlet?

- Der er den lighed, at Paludan gør grin med borgermusikken. Han appellerer til dem, der ikke kan lide nogle politikere overhovedet. Som Glistrup - og Trump i øvrigt - appellerer han til politikerleden.

- Er det farligt, når Paludan rider på politikerleden som Glistrup, eller er det bare en cyklus, folkestyret skal igennem med mellemrum?

- Efter min mening skal folkestyret kunne holde til, at der kommer nogle og påstår, at alle de gamle politikere er idioter, der skal fejes af banen. Det er jo ikke udemokratisk. Mit evige omkvæd i forhold til Glistrup var, at vi havde fået ham for vores synders skyld. Dengang havde de borgerlige skabt kolossal plads til en, som ville skære ned i det offentlige.

Grundloven skal pacificere Paludan

- Har vi fået Paludan for vores synders skyld?

- Vi har fået Paludan, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, fordi en del af danskerne er meget forbitrede på islamisterne og derfor stiller spørgsmålet: Hvorfor i alverden er de blevet lukket ind? Det er drivkraften bag alle tre partier. Få ekstremister ødelægger det for de mange - Rasmus Paludan prøver nu at gøre det samme.

- Skiller Paludan sig ud i forhold til de to andre partier?

- Han skiller sig totalt ud. Det er jo fuldstændigt afsindigt, det han foreslår.

- Hvordan skal folkestyret forholde sig til ham?

- Ved at afvise ham kort og klart. Min måde er: Hvis han bliver valgt, skal han underskrive Grundloven. Dermed underskriver han, at kernen i hans program ikke kan gennemføres. Så er det Grundloven, der fejer ham af banen og ikke bare mig, fordi jeg ikke kan lide ham eller noget andet.

De seneste meningsmålinger for Stram Kurs

1. Syv mandater

YouGov, der måler for B.T., havde i sin måling 10. maj Stram Kurs på 3,8 procent.

2. Seks mandater

Gallup, der måler for Berlingske, havde i sin måling 8. maj Stram Kurs på 3,3 procent.

3. Fem mandater

Megafon, der måler for TV 2 og Politiken, havde i sin måling 8-10. maj Stram Kurs på 2,8 procent.

4. Fem mandater

Norstat, der måler for Altinget, havde i sin måling 10. maj Stram Kurs på 2,6 procent.

5. Fem mandater

Epinion, der måler for DR, havde i sin måling 7. maj Stram Kurs på 2,6 procent.

6. Fire mandater

Voxmeter, der måler for Ritzau, havde i sin måling 11. maj Stram Kurs på 2,3 procent.

Når normale begreber slipper op

- Er Stram Kurs et borgerligt parti?

- Nej! Stram Kurs er ikke bare uden for pædagogisk rækkevidde, men også derude hvor vi ikke har normale begreber at beskrive ham med.

- Kan et borgerligt flertal bruge Stram Kurs, hvis det kommer ind?

- Der kan ikke forhandles overhovedet om de grundlovsstridige ting, han foreslår. Han kan ikke få indflydelse. Men han har sin grundlovssikrede ret til at deltage i afstemninger, hvis han bliver valgt og godkendt. Så han kan også være med til at vælte en regering. Og som statsministeren klogt har sagt, har vi negativ parlamentarisme her til lands. Hvis man spørger, om Paludans stemmer kan tælles med i forhold til regeringsdannelse, skal det spørgsmål stilles til Mette Frederiksen. Vil hun bruge Paludans stemmer til at vælte Løkke? Det er op til hende, om hun vil bruge Paludan.

Bertel Haarder har oplevet større rystelser mod de etablerede politiske partier end Rasmus Paludan og Stram Kurs. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Retten til at skabe kaos

Fremkomsten af Stram Kurs og Nye Borgerlige på det yderste højre har givet næring i dele af Venstre til overvejelser i retningen af, at tiden kan blive moden til en regering, der strækker hen over rød og blå blok - en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og eventuelt Dansk Folkeparti.

- Forstår du, at de tanker vokser på den baggrund?

- Jeg kan godt forstå, at der spekuleres i det, men jeg oplevede jo SV-regeringen i 1977-78 (under ledelse Anker Jørgensen (S), red.), og det var ikke nogen succes. Derfor tror jeg, at en svag mindretalsregering er en bedre løsning. Og husk lige at en bred koalition med S, V og måske også DF i den grad vil skabe plads til yderfløjene. Så slipper de for at skulle tage stilling til hvilken regeringsmulighed, de foretrækker. Det gode ved, at fløjpartierne er en del af regeringsblokken, er, at de kommer under ansvarets åg. De bliver stillet over for enten at støtte en regering eller skabe kaos. Det er så sundt.

- Tror du, frygten for kaos plager Rasmus Paludan?

- Nej, han ønsker at skabe kaos. Derfor tror jeg også, at han vil stemme for et hvilken som helst mistillidsvotum mod regeringen. Det er hans grundlovssikrede ret.

Ingen plads ved bordet

Bertel Haarder vil af princip blot give korte svar om Rasmus Paludan. Og oftest med en henvisning til Grundloven.

- Er det hvad det hele tiden koger ned til for dig - at uanset hvad du måtte mene om ham, har han samme rettigheder som alle andre, og de er defineret af Grundloven?

- Ja, men han har ingen ret til at blive taget alvorligt. Det skal man kvalificere sig til, og han har selv diskvalificeret sig med sit grundlovsstridige program. Vi vil ikke forhandle med ham om det.

- Betyder det, at I gerne vil lade ham tage plads ved bordet, hvis det handler om politikområder, hvor hans program ikke strider mod Grundloven?

- Ikke så længe at det grundlovsstridige er hans et og alt, og det er det jo.

- I vil ignorere ham, hvis han bliver valgt ind. Er der ikke en risiko for, at den strategi vil øge lysten til at sætte en proteststemme på ham?

- Jeg nægter at tænke taktisk. Hans program er så forfærdeligt, at det må være nok til, at man ikke stemmer på ham. Vi skal hele tiden huske, at han har sine grundlovssikrede rettigheder. Han er beskyttet af den Grundloven, han håner. Ligesom islamister er beskyttet af den Grundloven, de hader.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce