Annonce
Udland

Bernie Sanders nedtrapper valgkamp efter operation

Saul Loeb/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at vi kommer til at ændre stilen lidt, siger den 78-årige demokrat om sin valgkampagne.

Demokraten Bernie Sanders skruer ned for tempoet i sin kamp for at blive Demokraternes præsidentkandidat næste år.

Den 78-årige Sanders blev lørdag udskrevet fra et hospital i Las Vegas, efter at han havde gennemgået en operation efter et hjerteanfald.

Han har nu meddelt fra sit hjem i den lille nordvestlige delstat Vermont, som er en del af New England, at han trapper ned.

- Vi har i nogle tilfælde holdt fem eller seks møder om dagen og tre eller fire bymøder. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at fortsætte på samme måde, siger han.

Men Sanders understreger, at han absolut fortsætter med at deltage aktivt i valgkampen.

- Men jeg tror, at vi kommer til at ændre stilen lidt, så jeg har kræfterne til at gør det, som jeg skal gøre, siger han.

Ifølge hjemmesiden People sørger Sanders også over et dødsfald i familien. Hans svigerdatter Rainè Riggs døde i weekenden efter at have fået en kræftdiagnose få dage tidligere. Hun blev 46 år.

Sanders er den ældste kandidat som kæmper om præsidentposten ved valget i november næste år. Han har i den seneste tid mistet terræn til rivalen Elizabeth Warren.

Senator Sanders blev i sidste uge diagnosticeret med et myokardieinfarkt (en blodprop i hjertet, red.). To stenter blev indopereret i en blokeret hjertearterie i rette tid. En stent er et kort, perforeret metalrør.

Bernie Sanders forsøgte også i 2016 at blive Demokraternes præsidentkandidat, men tabte nomineringen til Hillary Clinton.

Sanders kalder sig demokratisk socialist. Han fremhævede under sin valgkamp i 2016 Danmark som et land, USA bør bestræbe sig på at efterligne. Særligt Danmarks velfærdsstat er ifølge Bernie Sanders forbilledlig.

Hidtil har tidligere vicepræsident Joe Biden haft en solid føring blandt de demokratiske kandidater i langt de fleste stater.

Biden har et forspring på godt ti procentpoint, når man måler på landsplan. Her står Biden til 30 procent og senator Elizabeth Warren til knap 20, skrev nyhedsbureauet Reuters efter Sanders indlæggelse.

Men Warren har gennem de seneste uger langsomt bevæget sig opad i målingerne. Det er mest sket på bekostning af Bernie Sanders, som på landsplan har 16,6 procent af de demokratiske vælgere bag sig.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce